07.11.2011

Brasilien har ifølge Elena Lazarou fra den brasilianske Getulio Vargas Foundation været Europas ivrigste hjælper blandt BRIK-landene: „For et par måneder siden foreslog Dilma Rousseff, at BRIK-landene koordineret skulle købe en betydelig mængde europæiske gældsbeviser. Det var en måde at forsøge at skabe et BRIK-brand som en reel aktør på den globale økonomiske arena.‟

INTERVIEW af Christopher Hermann

BRIKs SYN PÅ EUROKRISEN: RÆSON spørger i denne serie en markant ekspert fra hvert BRIK-land, hvordan deres land ser på eurokrisen. Vil de låne os penge? Har de ændret syn på os? Og hvordan ser de den nye økonomiske magtbalance i verden?

Læs også
– Indiens syn på eurokrisen: De taler ikke om at hjælpe

RÆSON: Brasilien har vist sig endog meget villig til at hjælpe EU økonomiske gennem Den International Valutafond. Hvorfor?
Elena Lazarou: Brasilien har ageret som en slags leder og har forsøgt at styre de andre BRIK-lande og IBSA [samarbejde mellem Brasilien, Sydafrika og Indien, red.] til at indtage en mere sammenhængende holdning til at løse eurozonens gældskrise. For et par måneder siden foreslog Dilma Rousseff, at BRIK-landene skulle købe en betydelig mængde europæiske gældsbeviser som en koordineret BRIK-handling. Det var en måde for Brasilien at forsøge at skabe et BRIK-brand som en reel aktør på den globale økonomiske arena. Eurozonens krise har givet Brasilien en mulighed for at skille sig ud som en mester udi multilateralisme. Der er tydeligvis også et element af et ønske fra Brasilien om at få et permanent sæde i FN’s sikkerhedsråd.

RÆSON: Hvad er det generelle syn i Brasilien på den finansielle krise i Europa?
Elena Lazarou: Lad os starte med det faktum, at Brasilien og Europa og EU har haft stærke finansielle bånd i meget lang tid. Europa er en kæmpe investor og importør af brasilianske produkter. Ustabiliteten og vækstfaldet i Europa er selvfølgelig forstyrrende for Brasilien. Omtalen af Europa i medierne og officielle taler giver dog en opfattelsen af, at dette ikke var dømt til at ske. Europa håndterede deres økonomi arrogant, mens Brasilien, Kina og Indien oplever stigende og stabil vækst. Det forstås som et tegn på et skift i tiden. Balancen er rykket og det giver et incitament til at arbejde for et internationalt system, der afspejler den nuværende magtbalance og økonomiske vægt. Begivenhederne gør op med den forældede tankegang fra efter 2. Verdenskrig.
RÆSON: Hvordan har beslutningstagerne i Brasilien og det brasilianske folk det med at skulle yde hjælp til Europa?
Elena Lazarou: Folk i Brasilien støtter op omkring idéen. De bifalder, at deres land er på vej til at blive en global spiller, og accepterer, at Brasilien har et ansvar for at løse de globale finansielle problemer. Sidste gang, Brasilien ydede hjælp, var i 2010 til Grækenland. Omkring 200 millioner dollars. Dengang var det eneste den brasilianske presse skrev, at der var en følelse af triumf, at spillet var vendt, og nu var Brasilien donoren.

RÆSON:Vil du kort uddybe, hvordan Brasiliens syn på Europa har ændret sig de sidste 5 år?
Elena Lazarou: Der er sket et skift i opfattelsen af regional integration. Man har tidligere set på Europa som den gængse model for Sydamerikas fremtid. Nu ser Brasilien, hvad en høj grad af integration med monetært fællesskab, en fælles udenrigspolitik og et politisk fælleskab kan føre til. Jeg tror ikke, at EU-skabelonen vil blive ved med at være Brasiliens foretrukne model for regional integration.

RÆSON: Brasilien og EU dannede i 2007 et strategisk partnerskab og mødtes for nyligt til et topmøde i Bruxelles. Hvad betyder dette partnerskab for Brasilien?
Elena Lazarou: Først og fremmest er der en symbolsk betydning i, at EU anerkendte Brasilien som en spiller med vigtig strategisk betydning i det internationale system. Det skabte en dialog om bestemte fælles mål, som f.eks. at bekæmpe klimaforandring og energisikkerhed.
RÆSON: Hvordan er Brasiliens samarbejde med EU i forhold til de andre BRIK-landes?
Elena Lazarou: Kina laver langt de største investeringer i EU, men divergerer for meget fra EU i spørgsmål om værdier. Løsningen af konflikter og spørgsmål omkring menneskerettigheder fylder så meget for EU, at jeg tror Brasilien bliver en mere relevant politisk partner. Desuden er Brasilien en energiproducent, hvor Kina er energiafhængig. Det giver Brasilien en fordel. Og Brasilien ligger værdimæssigt tættere på EU end Indien lige nu.

CHRISTOPHER HERMANN (f. 1988) er BA i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig i international politik og brasiliansk udenrigspolitik. ELENA LAZAROU er Assistant Professor of International Relations, Center for International Relations of the Getulio Vargas Foundation (FGV), Brazil og er hun PH.d i International Politik fra Cambridge. ILLUSTRATION: Dilma Rousseff, Herman van Rumpuy og Jose Barroso (European Council).