Berlingske om RÆSON10: “RÆSON er et sjældent helstøbt, imponerende politisk magasin”
07.12.2011
.Berlingske giver det tiende trykte nummer af RÆSON 5 stjerner af 6 og skriver: “Højdepunktet i »Ræson 10«, der udkommer på mandag, er interviewet med Fareed Zakaria, CNN-vært og Time-redaktør: »Europas problem er en økonomi der fundamentalt set ikke er dynamisk«.” Og anmelderen, redaktør Jesper Beinov, konkluderer: “Ræson er et sjældent helstøbt, imponerende politisk magasin.”
I en stor artikel om RÆSON skriver Jyllands-Posten (6/12): “Ungt magasin med store visioner […] Historien om Ræson er historien om unge mennesker, der brænder for at informere danskerne om, hvor stor verden er, og om at udenrigspolitiske forhold har indflydelse på den almindelige danskers hverdag. Ræson kalder sig Danmarks uafhængige nyhedsmagasin om politik og udkommer to gange om året i trykt udgave. [….] »Først og fremmest skal Ræson være mediet, hvor vi f. eks. kan tage diskussionen om Afghanistan eller EU én gang til. Vi vil sætte en dagsorden dér, hvor vi synes, det er væsentligt og vigtigt,« siger Clement Behrendt Kjersgaard. […] “Du skal se Danmark i forhold til verden, for Danmarks fremtid afgøres ikke i Folketinget. Derfor tager vi til verdens brændpunkter, hvor vi sætter den enkelte konflikt ind i et større perspektiv. I det nye nummer fortæller Lasse Ellegaard om det geopolitiske spil i forhold til Syrien gennem nogle dunkle spionfilmsagtige møder med oppositionsfolk på skiftende adresser i Beiruts kristne bydel,« fortæller [ansv. chefredaktør] Magnus Boding Hansen.”
5. december udkom det tiende trykte nummer af RÆSON. Magasinet indeholder i alt 29 artikler – analyser af bl.a. Martin Krasnik, Lars Erslev Andersen, Henrik Dahl, Niels Bjerre-Poulsen, Lasse Ellegaard, Helle Malmvig, Christopher Arzrouni og Sigge Winther Nielsen samt interviews med bl.a. TIME-redaktøren Fareed Zakaria, Mogens Lykketoft, Lars Olsen og Margrethe Vestager.
– Tegn abonnement på RÆSON (250 kr./året)
– Tegn studieabonnement på RÆSON (200 kr./året)
Som abonnent på RÆSON får du: De to trykte udgaver af magasinet (megaformat: 84 sider, 24 x 34 cm) sendt med posten samt fuld adgang til alle artikler på websitet, hvor vi hver uge udgiver nye baggrundsartikler, analyser og interviews. RÆSON er totalt uafhængigt og non-profit: Alle indtægter investeres i magasinet.
Abonnenter kan høre to uddrag af Zakaria-interviewet her:
– Zakaria: Verden får flere magtcentre
– Fareed Zakaria: Europæere får ganske enkelt for meget i løn
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE FORSIDEN I STORFORMAT: