19.01.2011

[Frem til valgdagen dækker RÆSON valget på sitet ”Helle eller Løkke?”, der er forbeholdt vores abonnenter samt alle, der har købt bogen. SÆRTILBUD; Bestil abonnement nu (250 kr./året) og få bogen til kun 99 kr.]

Af Lukas Slothuus

Armadillo-instruktør Janus Metz om krigen i Afghanistan: ”Billedet af situationen i Afghanistan og Irak har været alt for ukritisk i de danske medier generelt. Der er fra tid til anden nærmest en tendens til at vi skal ’hygge os med krig’, ved at være sammen med de danske Jenser på den der joviale, ’drikke kaffe i lejren’-agtige måde. Det finder jeg nærmest absurd. En masse relevante temaer omkring krigene har ikke været trukket langt nok frem i debatten, og ofte har diskussionen været ekstremt andedamsagtig ved at tage soldaters oplevelser og ord som en slags antropologiske sandheder.”

Om VKO-samarbejdet, siger Metz: ”Det, jeg er mest skeptisk overfor, er det mærkelige samarbejde, som den borgerlige fløj har haft med Dansk Folkeparti de seneste ti år. Det har skabt en ubehagelig tendens til nationalromanticisme og militarisme, som jeg ikke bryder mig om.”

Stemmer du personligt eller på partiliste?
Jeg stemmer sædvanligvis på partiliste.

Har du besluttet dig for hvad du stemmer?
Nej, det ved jeg ikke. Men jeg har en stærk indikation.

Har du nogensinde skiftet parti eller kandidat under en valgkamp?
Ja, det har jeg.

Ja eller nej: Var Poul Schlüter og Poul Nyrup grundlæggende mere ansvarlige politikere end Fogh, Løkke og Helle?
Jeg mener der er sket en professionalisering i dansk politik gennem Anders Foghs statsministerperiode, som hænger sammen med den måde man kommunikerer i medierne på. Brugen af kommunikationsrådgivere eller såkaldte spindoktorer er blevet hverdagskost, og politisk analyse forholdet sig lige så meget til den politiske kommunikation som det politiske indhold. På den måde bliver politik nogle gange selvfabrikerede sandheder.

Det giver en ny form for kompleksitet eller nuancering af billedet. Jeg synes egentligt ikke, det handler så meget om troværdighed. I stedet handler det om at trænge gennem støjen i kommunikationsbilledet, som politik benytter sig af, og er en del af. Både for politikerne og for vælgerne. Man ser jo på TV, at mange af de politiske debatprogrammer i ligeså høj grad handler om, hvorvidt politikerne er kommet stærkt igennem med deres budskaber.

Der er en høj grad af performance i nutidens politik. En professionalisering, som Anders Fogh i høj grad var med til at introducere. Det gør jo også, at sammenspillet mellem medier eller journalister og politikere er blevet mere udfordret; mere spændt. Også i kraft af den måde som medierne i dag fokuserer meget på enkeltsager. Der har været en tendens til hårde personangreb, som er et udslag af den samme bevægelse. Men det ville være for simpelt at sige, at i gamle dage politikerne var mere troværdige end de er i dag.

Hvilken betydning får Lene Espersens afgang på valgkampen og valget, og er Lars Barfoed det rigtige valg til at vende de Konservatives nedtur?
Jeg tror, de Konservative har lidt stor skade af de ting, der er sket indenfor deres parti. Men hvorvidt de kan formå at ændre det ved at sætte en ny formand ind, det ved jeg ikke. Der har jo før været skiftende formænd for K i en periode, indtil Bendt Bendtsen blev ankermand for projektet.

Var Fogh en fiasko?
Som leder var han en stærk karakter. Han var en stærk profil, som en stor del af den danske befolkning bakkede op om. Men jeg synes jo ikke, den borgerlige politik han førte, var i tråd med mine synspunkter. Det, jeg er mest skeptisk overfor, er det mærkelige samarbejde, som den borgerlige fløj har haft med Dansk Folkeparti de seneste ti år. Det har skabt en ubehagelig tendens til nationalromanticisme og militarisme, som jeg ikke bryder mig om.

Hvorfor har Løkke ventet halvandet år med at påtage sig rollen som reformator?
Altså, jeg synes jo i bund og grund at vi skal have en ny regering, så for mig passer det mig egentligt udmærket, hvis hans periode som reformator bliver så kort som muligt. Omvendt er det positivt, at vi har fået en efterlønsdebat. Ud over det har han været meget usynlig og der er for mig at se ikke se nogen forskel på den førte politik i Foghs og Løkkes regeringer.

Kan Søvndal holde baglandet på plads?
SF er et parti, der har en tradition for at føre åben debat. Det håber jeg, at Villy Søvndal kan skabe rum til fortsat. Men højredrejningen på venstrefløjen generelt er ærgerlig. Jeg synes, man burde markere sig mere i opposition til den kurs, den borgerlige regering med DF i spidsen har udstukket, specielt på udlændingeområdet. Jeg mener, man er gået for meget på køb i forhold tl højrefløjens idéer om stramninger, som en nærmest naturgiven idé. Man burde komme op med nogle mere konstruktive løsninger.

Medierne varsler en mere intens valgdækning, end nogensinde før i Danmarkshistorien, samtidig klager mange meningsdannere over kvaliteten af den offentlige debat. Hvordan har den politiske debat det i Danmark i 2011?
Jeg synes egentligt, der er en ret god politisk debat i Danmark. Altså, der er jo nogle temaer, som jeg selvfølgelig har savnet, ikke mindst på krigsområdet, som jeg gennem mit arbejde har forsøgt at introducere mere effektivt. Jeg mener sådan set, at politikerne gør, hvad de kan, men jeg har oplevet, at journalisterne ikke altid har spidset blyanterne nok i forhold til at introducere en kritisk politisk debat. Der bliver ofte for meget talerør og mikrofonholderi, og så synes jeg vi ser en uheldig tendens til at tabloidgenren sniger sig ind i den øvrige dagspresse. Måske har den kritiske journalistik svære vilkår, men jeg synes der er en stor grad af vanetænkning i dansk journalistik.

Bliver Danmark nogensinde medlem af Euroen?
Ja, det gør vi.

Har Danmark et eller flere private universiteter om 20 år?
Jeg håber ikke, vi får private universiteter. Det er ikke den retning, vi skal i. Nu bor jeg i USA, og jeg kan ikke se, at der kommer noget særligt godt ud af privatisering. Hverken i uddannelses- eller sundhedssystemet. Det skaber et virkeligt skævt samfund.

Har København en moské om 5 år?
Ja, det har den.

Nævn en politiker, du er uenig med i substansen, men som du respekterer. Forklar hvorfor.
Per Stig Møller. Han gør et godt stykke arbejde, selvom jeg ikke altid er enig i hans politik. Og så er jeg glad for at vi har fået en kulturminister, som faktisk har en smule forstand på kultur.

Er embedded reporting (hvor journalisten er indsat i felten med soldaterne, red.) skyld i en for positiv rapportering af krigene i Irak og Afghanistan?
Der har været en i for høj grad en tendens til at tage det, der bliver sagt fra et embedded perspektiv for gode varer. Hvor oplevelse bliver til sandhed, uden at blive kontekstualiseret. Uden at oplevelsens perspektiv bliver kontekstualiseret. Rapportering fra Afghanistan lider jo desværre under det vilkår, at det er for farligt at arbejde på egen hånd i store dele af Afghanistan, men der er mange ting, soldaterne ikke har blik for, netop fordi de er i Afghanistan for at løse en specifik soldateropgave. Hvis ikke man ser på, hvad soldaterne ikke kan se, bliver rapporteringen unuanceret og begrænset af lejrens snævre rammer og mentalitet.

Billedet af situationen i Afghanistan og Irak har været alt for ukritisk i de danske medier generelt. Der er fra tid til anden nærmest en tendens til at vi skal ’hygge os med krig’, ved at være sammen med de danske Jenser på den der joviale, ’drikke kaffe i lejren’-agtige måde. Det finder jeg nærmest absurd. En masse relevante temaer omkring krigene har ikke været trukket langt nok frem i debatten, og ofte har diskussionen været ekstremt andedamsagtig ved at tage soldaters oplevelser og ord som en slags antropologiske sandheder. I ’Armadillo’ forsøgte vi at stille den her ’Månebase Alfa tilstedeværelse’ til skue, som vi opererer under i Afghanistan, og jeg så gerne, at der var flere, der forsøgte belyse hvad disse krige egentligt er for nogle. Hvilke motiver ligger der bag? Hvilke processer der driver dem? Der findes enkelte skribenter, som har stor viden og skriver godt om Afghanistan, men jeg efterlyser flere, som går dybere og ikke blot refererer synspunkter fra politikere og militærpersonnel.

Mener du, at demokratiet er velfungerende i Danmark?
Vi har et velfungerende demokrati i Danmark, når man sammenligner os med en stor del af den øvrige verden, men demokratiet og den demokratiske debat er noget, der hele tiden skal arbejdes på. Men ja, det synes jeg, vi har. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi fik rystet den vanetænkning, som jeg synes for ofte præger de danske medier.

En høj grad af den repræsentation, som marginaliserede grupper får, er udtryk for journalistisk vanetænkning. I virkeligheden en form for middelklassebekvemmelighed. Man kan kun håbe, det bliver bedre. Men det er forfriskende at man på TV2 har en rapporter, der kan tage til Mellemøsten og rent faktisk kan snakke med folkene dér. Det synes jeg er positivt.

Foto: Nordisk Film-pressefoto af Robin Skjoldborg