23.10.2011

Grækenland efteråret 2011 ligner Argentina efteråret 2001 med gadekampe, ildspåsættelser og en truende statsbankerot. Og ti år efter bankerotten har Argentina imponerende vækstrater og en tilsyneladende stærk økonomi. Men redningsprojektet kan næppe kopieres og var ikke uden fejl: Galopperende inflation og et stort offentligt forbrug truer med at underminere det skrøbelige fundament under Sydamerikas næststørste land, som i dag går til valg.

ANALYSE af Morten Lund

Læs også
– Argentina: Derfor klarer de sig dårligere end Brasilien

Det var i de spæde første januardage i 2002, at Argentina gik statsbankerot, og Buenos Aires’ gader gik op i røg og gadekamp; som Athens dag. Argentina nævnes tit som argument for at gå statsbankerot for at få gang i eksporten og derved økonomien. Men der en vigtig, blandet lektie for Grækenland i, hvordan det egentlig står til med den argentinske økonomi her små ti år efter.

Da Kirchner satte IMF på plads
Det kan måske trøste grækerne – eller italienerne, spanierne, portugiserne – at økonomisk genopretning i tilfælde af en statsbankerot trods alt er mulig over forholdsvis kort tid. Efter devalueringen faldt den argentinske realløn til det laveste niveau i 60 år, og arbejdsløsheden steg til 21,5 procent, men siden da er Argentinas økonomi vokset med 65 procent fra 2002 til 2008, fordelt med over otte procents vækst om året siden 2003, ifølge New York Times.

På mere symbolpolitisk plan er Argentina også kommet med i det fine G20-selskab igen, i øvrigt med Brasilien og Mexico som de to eneste andre repræsentanter fra Latinamerika. Læg dertil, at landet i januar 2006 afbetalte sin over 50 milliarder kroner store gæld til IMF, og der tegner sig et billede af en økonomi, der er kommet på fode igen – godt hjulpet af stigende fødevarepriser og høje indtægter fra turisme.

Og ikke mindst af en Nestor Kirchner, landets præsident fra 2003 til 2007, der efter sin tiltræden slog i bordet over for de udenlandske kreditorerIMF. Han tilbød kreditorerne at betale godt 30 procent af den samlede gæld tilbage – hverken mere eller mindre. Kreditorerne måtte acceptere, og Kichner-administration kunne poste de ekstra milliarder i statsøkonomien i stedet for. Kun IMF fik som den eneste kreditor alle sine penge tilbage.

En sejr, men en dyr sejr. For Argentinas store problem her 10 år senere er, at landet stadig er registreret som dårlig betaler og derfor ikke kan låne penge på de internationale kapitalmarkeder.
Også inflationen – en gammel traver i argentinsk og latinamerikansk økonomi – er et problem. Den anslås at vokse med 20-30 procent om året, og i 2010 begyndte prisstigningerne på fødevarer, ifølge New York Times, at overgå de reelle lønstigninger.

Regeringen uddeler bøder til upatriotiske analyseinstitutter
Nu afdøde Nestor Kirchner er hjernen bag den økonomiske genopretningsplan, som hans enke og efterfølger som præsident, Cristina Fernández de Kirchner, stadig følger til punkt og prikke.

Efter 90’ernens fejlslagne neoliberale politik, hvor den argentinske peso var bundet til den amerikanske dollar, har Kirchner-administrationen gennem snart et årti beroet sig på en økonomisk model, hvor fundamentet er en svag valuta til at booste eksporten. Overskuddet fra handelsbalancen bruges så til at betale af på den resterende gæld og finansiere statens udgifter.

Det er den model, Kina også bruger, og den har til mange økonomers overraskelse har vist sig forbløffende langtidsholdbar. Men nu er inflationen på sit højeste siden katastrofedagene i 2002, og et andet faresignal er, at det offentlige forbrug ifølge Financial Times er højere end skatteindtægterne.

Ingen tør stole på de officielle inflationsrater fra regeringen, så det er svært at fastslå præcist, hvor stor inflationen i den argentinske økonomi er. Men ifølge en artikel i New York Times fra februar i år blev inflationen anslået til at ligge på mellem 25 og 30 procent i 2010. Det er et godt stykke under regeringens officielle tal på 9,7 procent for perioden maj 2010 til maj 2011. Og The Financial Times kunne i juli berette, at Argentina nu på femte år i træk kører med tocifrede, årlige inflationsrater.

Imens gør Kirchner-administration sit bedste for at maskere de problematiske inflationstal. Senest har regeringen, der ellers er kendt for at prioritere menneskerettigheder meget højt og blandt andet har legaliseret homoseksuelle ægteskaber, taget det drastiske skridt at indføre bøder til de private institutter, der offentliggør ”misvisende” inflationsstatistikker. Således valgte den argentinske konsulentvirksomhed Economia & Regiones for nylig at stoppe med at udsende sine månedlige statistikker grundet regeringens økonomiske sanktioner.

Argentina på vej mod en ’storm’
De store spørgsmål er derfor, om Kirchner-regeringen har tilsidesat de underliggende strukturelle problemer i argentinsk økonomi for at kunne vende skuden? Og om det kan føre til endnu et sammenbrud? Ikke umiddelbart, mener en amerikansk økonom.

”Ingen økonomisk model varer for evigt. Det største problem, som Argentina står over for, er, at landets inflation er højere end dets handelspartneres, så kursen (på pesoen, red.) vil begynde at stige. Men Argentina sidder ikke på kanten af en afgrund,” slår økonom Mark Weisbrot fra Center for Economic and Policy Research i Washington fast over for The Financial Times.

På en konference sidste efterår i Montevideo i Uruguay efterspurgte den argentinske økonom Dante Sica også ændringer i den økonomiske politik: ”2012 bliver et år med nødvendige og helt uundgåelig rettelser og korrektioner.”

Mere pessimistisk er forhenværende præsident for Argentinas nationalbank, Martin Redrado. Han blev afskediget i 2010 efter en offentlig skærmydsel med præsident Cristina Kirchner og har tidligere anklaget Nestor Kirchner for at fifle vel rigeligt og kreativt med inflationstallene tilbage i 2007.: ”Argentinas økonomi vil ikke eksplodere, som den gjorde tidligere. Men den er på vej ind i en storm,” advarede han i Financial Times efter sin afskedigelse i 2010.

Ingen revolutioner i vente
Tiden må vise, om 2012 kan leve op til Dante Sicas profetier om tilpasninger i argentinsk økonomi. Umiddelbart kan man dog tvivle på det. Argentinerne skal vælge ny præsident i dag, og alle meningsmålinger peger entydigt på genvalg til Cristina Kirchner – og i så fald er der ikke lagt op til revolutioner af økonomien.

De skeptiske argentinere kan i mellemtiden ikke gøre så meget andet end at vende tilbage til årtusindeskiftets dyder med at gemme opsparingen under madrassen. De optimistiske eller ubekymnrede argentinere kan dog mageligt shoppe bekymringerne væk – de fleste argentinske banker og supermarkeder tilbyder rentefrie afbetalinger på selv mindre elektronikvarer og tøj, så også Argentinas middelklasse har mulighed for at få en fladskærm op hjemme i privaten.

Morten Lund (f. 1983) er freelancejournalist og redaktør. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2010 og har desuden en bachelor i International Virksomhedskommunikation (spansk og medier) fra samme universitet. Morten har boet i Buenos Aires, Argentina fra 2010-2011 og har skrevet artikler til blandt andre Berlingske, Fyens Stiftstidende og Ingeniøren. ILLUSTRATION: Argentinas præsident Cristina Kirchner besøger et slagteri (commons.wikimedia.org).