28.03.2011

Den amerikanske Mellemøstekspert Andrew J. Tabler fra The Washington Institute er stifter af bladet Syria Today. Han vurderer, at situationen i Syrien kan udvikle sig meget forskelligt fra Egypten, for i modsætning til Egypten er det syriske militær og sikkerhedstjenesten bundloyale over for regimet: ”De er galvaniseret mod undergang og vil kæmpe til den bitre ende,” siger Tabler til RÆSON. Tabler var i 14 år tæt på præsidentfamiliens inderkreds. Han beskriver præsident Bashar al-Assad som utilregnelig og nærmest maniodepressiv: ”Han er sin egen største fjende”.

Interview af Jonas Sølberg Hansen

RÆSON: Der er minimum 61 døde i Syrien, og oprøret har spredt sig mod nord til Damaskus, Homs og den alawittiske højborg Latakiya. Har Bashar al-Assad mistet al legitimitet med de sidste dages brutalitet og løgne?
ANDREW J. TABLER: Han har aldrig haft megen legitimitet hos befolkningen. Han lavede lidt reformer i bank-, uddannelses- og forsikringssektoren, efter han kom til magten. Men alle meget små. Når der endelig skete forandringer, var det halve forandringer, som ikke pillede ved landets korruption. Så den eneste legitimitet han har, er igennem sin opposition mod Israel, og sin støtte til Hezbollah.
RÆSON: Er det nok til, at han kan bevare magten?
TABLER: Nej. For disse protester er brudt ud i Daraa, et sunniområde i syd, som traditionelt støtter regimet. Vicepræsident Farouk al-Sharaa og viceudenrigsminister Dr. Fayssal Mikdad er faktisk begge fra dette område. Protesterne har at gøre med, at præsidenten har lovet reformer i 11 år. Uden at gøre noget.

Frygt holder landet sammen
RÆSON: Så ingen i landet er med præsidenten mere?
TABLER: Jo. Der er selvfølgelig nogle: fx de damascene forretningsmænd og dele af stammerne i det østlige Syrien. Hos dem har han legitimitet, da de laver penge gennem regimets korruption.
RÆSON: Men det er en meget lille del af befolkningen?
TABLER: Ja. Den eneste grund til, at der ikke er flere i gaderne, er fordi alle er meget bange. Alle ved, at Bashar al-Assad ikke er en reformator. Ifølge Transparency International er korruptionen de sidste fire år vokset så utrolig voldsomt i Syrien, at selv regimets tilhængere nu brokker sig. Og for at gøre det værre, er præsidenten nu i gang med at skubbe sunni-majoriteten fra sig med sin håndtering af optøjerne i syd. Han har snart kun minoritetens opbakning.

Regimet galvaniseret mod undergang
RÆSON: Men hvad nu hvis al-Assad faktisk leverer, hvad han har lovet oprørerne de sidste par dage – reformer og ophævelse af undtagelsestilstanden – har han så stadig en chance for at dæmpe oprøret?
TABLER: Det bliver meget svært. Reformer for Bashar al-Assad betyder jo nedbrydelse af regimets kontrol. Det vil fremmedgøre hans støtter hos minoriteten og sikkerhedsstyrkerne. Det er et kæmpe dilemma for ham.
RÆSON: Er der så ikke kun to muligheder tilbage for Bashar al-Assad i Syrien: at trække sig som Mubarak i Egypten eller at klynge sig til magten og forberede sig på borgerkrig som i Libyen?
TABLER: Det vi så i Egypten, hvor militæret til sidst greb ind, og smed præsidentfamilien på porten, er ikke muligt i Syrien, hvor militæret, overordnet set, består af folk som er loyale overfor præsidenten – Militæret eksisterer altså ikke som en garant for folket, men mere for præsidenten, modsat i Egypten. Hvad angår Sikkerhedstjenesten, består den ene og alene af al-Assad-loyale minoriteter, som alle vil stå ved hans side til det sidste, eller i hvert fald indtil de i sidste ende skal rede sig selv.
RÆSON: Nepotismen er altså også nået ind i militæret i Syrien?
TABLER: Ja. Regimet er på mange måder ligesom minoritetsregimet i Irak under Saddam Hussein: galvaniseret mod undergang. De kan kæmpe til den bitre ende.
Nok er det er allerede blodigt, men det kan hurtigt eksplodere fuldstændigt.
RÆSON: Så det vestlige samfund skal altså ikke regne med, at Bashar al-Assad rejser lige foreløbig?
TABLER: Nej. Det er muligt at vi, i Syrien kommer til at se et oprør, som blusser op, blot for at dø ud og blusse op igen.
RÆSON: Det er altså ikke et simpelt valg mellem at gå eller en borgerkrig for al-Assad?
TABLER: Nej. Men vi ved ét: Materialiserer oprøret sig og går hele befolkningen på gaden, så bliver det meget blodigt.

Den maniodepressive leder og hans velmenende kone
RÆSON: Du har været tættere på de indre cirkler af regimet end mange andre, gennem dit arbejde som medierådgiver for præsidents kone Asma al-Assad i en af hendes velgørende organisationer. Kan du ud fra dine personlige erfaringer med præsidentparret sige noget om, hvordan Bashar al-Assad og hans kone, som er født og opvokset i England, på et personligt plan kan komme til at påvirke begivenhederne i Syrien?
TABLER: Da Asma al-Assad kom til Syrien, ville hun vitterligt prøve at hjælpe sit land, gennem de velgørende organisationer, hun opsatte. Men landets korrupte arv, stammende hele vejen tilbage fra Hafez al-Assad, Bashars far og tidligere præsident, åd simpelthen de gode intentioner op indefra. Hvad angår præsidenten, er det velkendt af folk omkring ham, at han har to manifestationer. Han vil fortælle dig, lige præcis dét, du vil høre i det ene øjeblik, og du vil tro, at der er blevet taget en beslutning på et vigtigt punkt, men så snart du vender ryggen til, vil han ændre beslutningen. Han har nærmest en bipolær eller maniodepressiv karakter, som har givet ham alle de problemer, han nu står overfor. Han er sin egen største fjende.

EU har svigtet
RÆSON: Der har været mange artikler om, at oprøret ikke kom til Syrien, fordi al-Assad havde lavet reformer, og folk havde det relativt godt. Har Vesten været kritiske nok over for al-Assad?
TABLER: Nej. En essentiel ting, som jeg gerne vil sætte fokus på, er, hvordan EU fuldstændig ukritisk har pumpet penge ind i Syrien i årevis. Hvad har EU fået for disse penge? Måske er EU oprigtige i deres støtte til Syrien. Men Syrien har ingenting udrettet med disse enorme summer, og hvis ikke de gør det, skal EU sige farvel og tak. Det er nødvendigt med garantier for EU-støtten, for Bashar al-Assad vil fortsat love og love. EU spiller en nøglerolle. De skal lægge pres på Syrien – revolution eller ej.

Syrien og Iran vil spille Israel-kortet
RÆSON: Kan du se Khamenei og Iran spille en rolle i konflikterne i Syrien?
TABLER: Det er klart. Al-Assad tager kontakt til både hans allierede i Libanon og Iran.
RÆSON: Og Iran vil assistere ham, på trods af deres egne problemer, som ulmer bag facaden?
TABLER: Ja. Sammen vil de spille Israel-kortet. Det hele handler om modstand mod Israel, vil de sige. Så sent som lørdag blev en egyptisk amerikaner anholdt for at konspirere med Israel, imod Syrien, så det er allerede i gang, præsidentens spil om at fralægge sig ansvar.

Oppositionen er splittet
RÆSON: Er der en central person eller bevægelse, som kan samle oppositionen mod al-Assad?
TABLER: Det er svært at finde. Oppositionen er meget fragmenteret ideologisk og sekterisk. Den eneste opposition, jer ser som mulig fokuspunkt er The Damascus Declaration for National Democratic Change. De nyder den største respekt, og består af meget velansete personer. Men mange af deres ledere er fængslet eller bange.
RÆSON: Sidst: Er Syrien på vej til demokrati uden Bashar al-Assad?
TABLER: Det ved jeg ikke. Men de er, på den ene eller anden måde, på vej mod et mere liberalt Syrien. De oppositionskræfter, som spiller op i Syrien lige nu, er bestandige. Om de vælter regimet nu eller senere, er umuligt at spå om. Men store ændringer er uden tvivl på vej.

Foto: Bashar og Asma al-Assad, præsident og førstedame i Syrien.

Jonas Sølberg Hansen (f. 1985) studerer Mellemøststudier på Københavns Universitet. I vinteren 2010 læste han arabisk i Syriens hovedstad Damaskus.