02.10.2011

26-årige Thor Möger bliver mandag ny skatteminister og dermed den yngste danske minister nogensinde. RÆSON spurgte i maj: Hvad driver ham? [DENNE ARTIKEL ER FRA RÆSON9, DER UDKOM I MAJ 2011]

PORTRÆT af Magnus Boding Hansen, chefredaktør

Hvad driver Thor Möger Pedersen? „Klassiske socialistiske mål: lighed, fairness, den slags,“ siger Uffe Lembo, som har været aktiv i SFU og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) – ligesom Thor. „Det er gamle mål. Thors særlige talent er at formulere dem på en ny måde, lægge planer for at nå dem og begejstre folk til at arbejde for dem.“ „Han får ting til at ske,“ siger Pelle Dam, som var formand for SFU indtil april 2011. Det er midlerne, ikke målene, der er nye. Thor selv siger: „På venstrefløjen har der været en tendens til at sige, at jo mere kompromisløs, man er, jo mere venstreorienteret er man. Det har jeg altid fundet sært.“

RÆSON: Hellere det halve gode end trodsig frelst modstand mod ikke at få det hele?
MÖGER: Ja.

Som 20-årig fik Thor i 2004 100.000 elever og studerende på gaden i protest mod besparelser på uddannelsesområdet. „Man er simpelthen nødt til at skabe et bevis på, at man faktisk er rigtig mange, der står bag det samme budskab,“ sagde han dengang til Berlingske. „Det kan ikke lykkes igennem et par fornemme møder, hvor man tager pænt slips på.“ Han havde uglet strithår og en gullig trøje med et stort motiv på maven. Nu er han i pæn sort jakke og ensfarvet skjorte. Men stadig uden slips. Ligesom Villy. Fornemme møder holder han til gengæld mange af. Med erhvervslivet og fagforeningerne – og især med S. Den effektive strategi tilskrives Möger – og hans ukendte socialdemokratiske modpart Bjarne Fog Corydon – meget af æren for. De har gjort med S-SF-samarbejdet, hvad Anders Fogh Rasmussen gjorde med VK-samarbejdet op til sin første valgsejr i 2001 og lige siden: gjort det tæt.

RÆSON: Har du lært noget af Fogh?
MÖGER: Jeg har lært, at det er afgørende for at kunne levere stabile regeringskonstellationer at have stærke alliancer på tværs af forskellige partier.
RÆSON: Så du har lært noget af Fogh håndværksmæssigt? MÖGER: Alliancemæssigt, sagde jeg. Jyllands-Posten spurgte 4/2 2010 Thor, om han havde en folketingspolitiker i maven: Hans svar: „Det ligger ikke i kortene“. Det gør det måske stadig ikke. Selv om han er opstillet. Og netop dét er symptomatisk for den ny venstrefløj: At chefarkitekten bag SF’s succes ikke engang kommer i Folketinget.
RÆSON: Har du større magt bag scenen end som folketingsmedlem?
MÖGER: Der en hel række af de parlamentariske redskaber, som jeg ikke har direkte adgang til i det daglige virke, så nej. Men jeg arbejder ikke bag scenen. Jeg har et mandat fra SF’s bestyrelse og SF’s medlemmer.

Venstrefløjen har altid vundet mange renhjertede unges stemmer, ment det rigtigste og rareste og har altid været lettest at skrive blødende manifester til. Men Thor opdagede, „at dem, vi selv syntes, vi sloges for, ikke stemte på os“, som han sagde til Thomas Brahm og Troels Dalgaard, der skrev en opgave på RUC med titlen. Det ny SF. Thor fandt med fokusgrupper de nuværende og de potentielle SF’ere. Der var flest af de sidste, så SF besluttede at blive „et folkeparti og ikke et eliteparti“ – og nu er der flest af de første. Målet er magt. Midlet: partimodernisering, alliancer og en pragmatisk filosofi om at tage små skridt.

RÆSON: Hvad bliver en rød regerings første lille skridt?
MÖGER: Sikkert et eller andet rigtig kedeligt.
RÆSON: Du må vælge lige, hvad du vil…
MÖGER: Ok, det første bliver at få styr på økonomien og bugt med arbejdsløsheden.
RÆSON: Og det kalder du små skridt. Hvad bliver det første lille skridt?
MÖGER: At vedtage en fremrykning af offentlige investeringer, så vi kan få gang i nogle infrastrukturprojekter, der få uger efter beslutningen er truffet i Folketinget, betyder, at nogle, der i dag er på dagpenge, får et arbejde.

Jeg har lagt mærke til, at Thor altid siger folk flest. I Deadline, i SF’s medlemsblad F!, i Debatten. I alle portrætterne og i de fleste interviews.

RÆSON: Du siger altid „folk flest“. Det kender jeg ikke andre, der gør.
MÖGER: Det er et forsøg på at beskrive almindelige lønmodtagere i Danmark; dem, som der nu engang er flest af. Jeg bryder mig ikke om, når politikere snakker om almindelige mennesker. Jeg betragter mig selv som et almindeligt menneske. Det er vigtigt at definere, hvem man slås for.
RÆSON: Hvem er ikke inkluderet i betegnelsen ’folk flest’?
MÖGER: De meget privilegerede. Jeg mener ikke, mit job som socialist er at kæmpe for millionærerne.

Folk flest lyder lidt blegt. I det hele taget taler Thor på en anden måde nu end før. For et par år siden sagde han til Euroman („med et glimt i øjet, som blev fejlbrugt og udlagt enormt alvorligt“), at han fandt inspiration i filmen om The Godfather – en karismatisk mafioso, der får ting til at ske. Da jeg spørger ham nu, siger han, som han har gjort de senere år, Aksel Larsen, SF’s stifter – en søn af en træskomager. Folk flest ved ikke, hvem Aksel Larsen er. Måske det ikke er folk flest, Thor taler til? Det var det dengang han gik på Frederiksborg Gymnasium (hvor alle på skolen, ifølge Therese Engrob, som havde samfundsfag med ham, mente, at han en dag ville blive statsminister): „I gymnasiet var han en eksplosiv retoriker. Sjovt at se ham nu på tv, hvor han er tæmmet og tilpasset det toppolitiske miljø.“ Flere klassekammerater fra Statskundskab mener også, han er blevet mere defensiv: „Dengang satte han folk på plads, hvis de spildte tiden med dumme spørgsmål; nådesløst, elitært og skarpt; han tog flere chancer end i dag,“ siger én.

RÆSON: Dine universitets- og gymnasiekammerater synes, du er blevet lidt defensiv.
MÖGER: Jeg betragter mig ikke som defensiv. I al beskedenhed betragter jeg mig som både offensiv og progressiv. Men jeg tror, det er rigtigt, at man gennem sit liv ændrer sprogbrug og temperament. Mit ansvar er blevet et andet, og jeg er blevet ældre. Derfor har jeg også ændret arbejdsform og udtryksform. Men jeg brænder for politik, og det engagement er kun blevet større.

„Når man laver forandringer skal man altid kalkulere med en akkumuleret mistillid blandt enkeltpersoner, udfordringen er bare at sørge for at bevare tilliden fra det store flertal i sin organisation, der faktisk skal knokle ens forandringer igennem i praksis,“ sagde han i interviewet i 2009 til Brahm og Dalgaard. Men mange mener, at SF har forladt rødderne og er rykket for meget mod højre i jagten på magten. Pointsystem for indvandrere. Strammere retspolitik. Krigen i Libyen. Accept af 24-års-reglen. Tæt samarbejde med midterpartiet Socialdemokraterne.

RÆSON: Du synes slet ikke, I har rykket jer ind mod midten?
MÖGER: Hvis vi skal diskutere, hvor vores projekt ideologisk stammer fra, så er det fra Aksel Larsens tanker om, hvordan man skal være socialist i et socialdemokratisk velfærdssamfund.
RÆSON: Nogle vil spekulere i, at du ikke fik en sikker kreds – eller vandt opstillingen i den, du fik – fordi du er i opposition til SF’s bagland; at du fungerer som en slags lynafleder for kritik af Villy Søvndal for at været drejet til højre på blandt andet udlændingespørgsmålet.
MÖGER: Det er jo et stærkt SF-felt, der er i omegnen, og det er første gang, jeg opstiller. Derfor er det klart, at jeg får hård konkurrence mod garvede folk som Pernille Frahm. Så jeg ser det ikke på nogen måde som et stort nederlag.
RÆSON: Der er ikke nogen som helst opposition til dig i SF’s bagland?
MÖGER: Opposition synes jeg er et meget voldsomt ord. Det er klart, at i SF er der rigtig mange holdninger. Det er et resultat af, at vi er blevet et større parti. Men jeg mener, at jeg som næstformand er i god overensstemmelse med det store flertal af SF’s medlemmer. Ingen tvivl om det.
RÆSON: På websitet Modkraft kørte en debattråd om jeres partifilosof Kasper Bjerrings taktiske overvejelser ift. pointsystem og 24-årsregel, hvor han og den netop afgåede SFU-formand Pelle Dam stod i opposition til mange, som mente, at SF er drejet til højre. Fra kritikerne lød der især kritik af spindoktorkorpset, som du stadig var en officiel del af på det tidspunkt. Formanden for SF Tønder, Baltser Andersen, talte om „tågesnak fra Christiansborgs spindoktorbefængte korridorer.“ Den stemning kobles flere steder med dig og den udvikling, du har ført SF igennem.
MÖGER: Jeg er enormt stolt af SF’s udvikling og af at være en del af det hold, der står i spidsen for den. Vi har en meget åben diskussion i partiet om, hvordan vi hele tiden skaber et bedre og stærkere parti og politisk projekt. Det er klart, der altid er forskellige synspunkter i SF’s interne demokrati, og det skal der blive ved at være.
RÆSON: Den liberale blogger Jarl Cordua skrev, at du ikke vandt den interne afstemning, fordi SF’s græsrødder ser dig „som eksponent for alt det smarte, kalkulerede og spindoktoragtige i moderne politik, som SF indtil for få år siden forsagede som pesten.“
MÖGER: Jeg er uenig. Jeg har et flot demokratisk mandat i SF som næstformand. Det er min fornemmelse, at jeg er relativt repræsentativ.

Søren Pind gav i sommeren 1999 Anders Fogh bogen „The Unfinished Revolution“, skrevet af Tony Blairs spindoktor Philip Gould. Gould argumenterer for, at kontraktpolitik og midtersøgen er vejen til at vinde magten. Foghs strategi før valget i 2001 var efter sigende skrevet i marginen på den bog. Men Thor afviser, at også han er inspireret af Gould og Giddens:

RÆSON: Hvad er forskellen på dig og dem?
MÖGER: At de argumenterede for, at de socialdemokratiske partier skulle acceptere en række borgerlige præmisser for at genvinde magten.
RÆSON: De var mere kyniske?
MÖGER: Ikke bare det. Hele processerne omkring Den Tredje Vej, og Neue Mitte, var socialdemokratiske. Det handlede om socialdemokratiske partiers strategiske og politiske ageren i 90’erne. Det, jeg – eller vi – siger, er, hvordan socialistiske partier som SF skal agere.
RÆSON: Men hvad er egentlig forskellen – Socialdemokraterne følger den Tredje Vej, og I følger Socialdemokraterne på alle de centrale politikområder?
MÖGER: Jeg synes heller ikke, S følger Den Tredje Vej. Det, S-SF har præsteret, er ret nyt. Forskellene på de politiske strømninger i Danmark er blevet større. Hvis man forestiller sig en centrum-venstre-regering i 2007 og i 2011, så er den i 2011 markant mere forskellig fra en borgerlig regering end den i 2007. Det er det, der har kendetegnet SF’s bestræbelser: At vi faktisk har taget et frontalt opgør med borgerligheden i stedet for at prøve at kopiere den.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansvarshavende chefredaktør og redaktør for krig og fred. Kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har skrevet til Information fra Sydsudan og Haiti og været praktikant på DR2 Udland. ILLUSTRATION: Thor Möger Pedersen (foto fra DR2 Debatten).