12.04.2011

Først var der en 2005-plan. Den blev afløst af en 2010-plan, der blev afløst af en 2015-plan, som i dag blev afløst af en 2020-plan. En ny plan er kommet, når en gammel er kuldsejlet. Sandsynligheden for at underskuddet i 2020 bliver, som den nye prognose spår, er uendelig lille – og sandsynligheden for, at politikerne denne gang overholder deres egen plan endnu mindre.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør

Finansministeriet har arbejdet døgnet rundt de seneste to uger. I går talte jeg med en træt studentermedhjælper i Finansministeriet, der fortalte, at hun først kl. 5 natten til mandag havde forladt ministeriet. Og hun var ikke den sidste, der gik hjem før regeringens 2020-plan senere kunne sendes i trykken.

Det er ikke et udtryk for panik før lukketid eller dårlig planlægning, at selv studentermedhjælperne arbejder weekend og nætter i dagene op til præsentationen af den langsigtede prognose for statens budget.

Planen har været undervejs længe. Men som studentermedhjælperen udtrykte det, ”man bliver aldrig færdig med at regne.”

Hvis Finansministeriet skulle lave planen igen om en måned ville resultatet blive et andet. Forudsætningerne ændrer sig hele tiden.

Økonomernes skøn holder ikke
Bundlinjen for 2020-planen, der blev præsenteret tirsdag, er, at der ifølge Finansministeriets skøn vil mangle 47 mia. kr. i 2020. Men sandsynligheden for, at når vi når 2020 faktisk mangler lige netop det beløb, som Finansministeriet spår, er uendelig lille.

Det giver alene den seneste måned flere eksempler på. Selv på kort sigt er det svært at spå om, hvad hullet i kassen bliver.

I december 2010 skønnede Finansministeriet, at det offentlige underskud i 2011 vil blive godt 80 mia. kr. Da Nationalbanken i marts i år lavede samme regnestykke nåede de frem til et tal, der var 16 mia. kr. pænere. Og endnu mere ballade var der om underskuddet i 2010.

I marts måned præsenterede Danmarks Statistik tal for det offentlige underskud i 2010. Det viste sig at blive 50,8 mia. kr. – eller helt præcist 43,4 mia. kr. mindre end de 94,4 mia. kr., som Finansministeriet skønnede i februar 2010.

”Et markant fejlskøn” skrev Politiken og Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov kaldte det bevidst manipulation, at der pludselig var 43,4 mia. kr. ekstra i statskassen.

Men Finansministeriet stod ikke alene med en skæv prognose. Også Det Økonomiske Råd – vismændene – estimerede, at underskuddet ville blive ca. 90 mia. kr. i 2010. Og det gjorde de endda i juni 2010, fire måneder senere end Finansministeriets oprindelige skøn var kommet.

Der var ikke tale om bevidste fejlskøn. Den eneste ædruelige udgave af sandheden er at både Finansministeriet og vismændene simpelthen skød skævt. Tingene gik ikke som antaget i de økonomiske prognoser.

Og det er langt fra første gang, det er gået sådan.

2010- og 2015-planen faldt helt på gulvet
Det var SR-regeringen der i 1997 fandt på at bruge langsigtede økonomiske planer som en rettesnor for de offentlige budgetter. Dengang præsenterede statsminister Poul Nyrup Rasmussen og finansminister Mogens Lykketoft først måltal for 2005 og siden, i 2001, en egentlig 2010-plan, som VK-regeringen efter valget senere på året ”arvede”.

I 2005 skrottede man 2010-planen, som man havde umanerligt svært ved at leve op til, og erstattede den af VK-regeringens egen 2015-plan. Men også den plan er kuldsejlet. Finanskrisen underminerede fuldstændig de rester af planen, som det ikke allerede var lykkedes politikerne selv at misligholde.

For ikke alene har økonomerne svært ved at anslå, hvor stort hullet i kassen bliver før det faktisk er slået, politikerne har meget svært ved at leve op til de planer, de selv stikker ud.

“Der er en systematisk afvigelse mellem planer og realiteter, både hvis vi ser på 2010-planen og 2015-planen. Der har været måltal for det offentlige forbrug, som man ikke har kunnet overholde, og så er der lagt linjer for, hvordan man ud i fremtiden skulle få finansieringen på plads. Den del af planen er man bare aldrig rigtig kommet i hus med,” sagde tidligere overvismand Torben M. Andersen i går til Information.

Og Information skrev videre, at der i perioden 2001-2010 ifølge Cepos er brugt 33 milliarder mere end lovet i de økonomiske planer.

Ingen økonomer vil være uenige i visdommen af at opstille langsigtede økonomiske mål og planer. Til gengæld vil de fleste økonomer formentlig betvivle politikernes evne til at leve op til deres egne løfter. Det giver historien dem masser af belæg for. Men samtidig har økonomerne deres egne kvaler med at præsentere politikerne for den egentlige udfordring – og særligt i kølvandet på en historisk stor krise, hvor vi endnu ikke fuldstændig kender formen på opsvinget er usikkerheden stor, når økonomerne laver langsigtede prognoser for statens budgetter.

2020-planen er et godt udgangspunkt at diskutere økonomisk politik ud fra – men langt fra den endelige sandhed.