12.01.2011

Verdensøkonomien er fortsat delt i to; et buldrende væksttog i særligt Asien og et kæmpende, haltende opsving i Europa og USA. Danmark får moderat vækst – men ikke fuld gavn af fremgangen i verdensøkonomien. For den mest positive udvikling foregår i nogle af de nye økonomier, hvor Danmark endnu ikke har vundet særlige eksportandele.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør

Det går fremad, men det gør stadig ondt. Sådan er meldingen fra de største danske virksomheders interesseorganisation Dansk Industri. Krisen var hård og reducerede på få kvartaler omsætningen med næsten en femtedel. Selvom det seneste års tid har budt på fremgang, så er vi endnu et stykke fra niveauet fra før krisen, og der vil fortsat gå et stykke tid, før vi er helt ovre krisen, lyder meldingen fra Allan Sørensen, chefkonsulent i Dansk Industri.
     ”Virksomhederne er derfor fortsat tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere. Mange virksomheder har fortsat behov for at trimme omkostningerne yderligere, og samtidig skal der nok gå lidt længere tid med fremgang før behovet for yderligere arbejdskraft tager til.”
     Erhvervslivet vurderer dog samtidig, at 2011 vil starte væsentligt bedre end 2010. Halvdelen af virksomhederne vurderer ifølge Dansk Industri, at omsætningen og indtjeningen vil være på et højere niveau i det første kvartal af 2011 end i første kvartal af 2010.
     Endnu er farerne i økonomien som helhed dog ikke drevet over. ”Usikkerheden om udviklingen er fortsat stor. Sandsynligheden for at økonomien skuffer i forhold til forventningerne, er formentlig større end chancen for, at det går bedre [end forventet],” sagde Nationalbankdirektør Niels Bernstein, da han den 6. december vurderede de økonomiske udsigter i en tale ved Finansrådets årsmøde. Han udtrykte her den pessimistiske vurdering af, hvor økonomien står netop nu: Der er ikke umiddelbart noget at frygte – men lidt bange er de fleste økonomer alligevel. Den store test bliver om økonomien kan vende tilbage til normalen. Siden finanskrisen toppede i 2008 har både realøkonomien og den finansielle sektor nemlig været støttet af en offentlig arm. Med udsigt til offentlig smalhals fra i år er der kun én mulighed, og det er, at aktiviteten igen drives frem som den plejer – af eksport, investeringer og privat forbrug. Og det er her, usikkerheden opstår.
     ”Skal opsvinget fortsætte, vil det også herhjemme være nødvendigt, at den private efterspørgsel tager over som vækstmotor i stedet for offentligt forbrug,” skrev Nationalbanken i sin kvartalsoversigt fra december.

Lone Kjærgaard: Opsvinget skal bære sig selv
Foreløbig er de fleste af de ekstra penge, danskerne har fået i lommerne, gået til polstre sig og måske lukke huller i kassen – ofte efterladt af finanskrisen, faldende boligpriser eller et blødende aktiemarked.
     ”Selv om danskerne har fået store stigninger i deres rådighedsbeløb – pga. skattelettelser, SP-penge og lave renter – har det ikke fået os til for alvor at styrte ned og bruge dem i butikkerne,” siger Lone Kjærgaard, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, til RÆSON.
     Som i resten af Europa er det politiske fokus skiftet fra at understøtte aktiviteten til at reducere de offentlige budgetunderskud. Og i takt med at den offentlige støtte udløber, og det gør den nu, finder vi ud af, om følelsen af, at krisen er slut, og genopretningen er i gang, kan holde ved.
     Lone Kjærgaard: ”Fremgangen i 2010 har været kraftigt understøttet af både den førte finanspolitik og pengepolitik. Nu handler det om, at væksten bliver selvbærende – dvs. at virksomhederne begynder at investere, og husholdningerne begynder at forbruge”. Men hendes vurdering er dog grundlæggende optimistisk: ”De økonomiske udsigter for 2011 er for Danmarks vedkommende positive i den forstand, at økonomien vil fortsætte med at vokse”.
     Fra DI lyder det samstemmende, at væksten i 2011, om end den stadig er moderat, bliver mere og mere bredt funderet. Privatforbruget og eksporten forventes at trække økonomien fremad, mens investeringerne også langsomt vil øges.
     Den dårlige nyhed er, at ledigheden er det sidste til at rette sig. Nok har arbejdsløsheden udviklet sig mindre blodigt end forventet, og nok forventer Nationalbanken, at ledigheden topper i første halvår af 2011, men faldet frem mod 2012 bliver kun ”beskedent”.

DI: Eksportsektoren får ikke fuldt udbytte af fremgangen
Den økonomiske krise har for alvor delt verden i to. USA og Europa taler stadig om holdbarheden af opsvinget, mens det bankøkonomer kalder emerging markets, de spirende asiatiske og sydamerikanske lande, buldrer frem. Og netop emerging markets vil især holde tempoet oppe i verdensøkonomien. Og det er både en god og skidt nyhed for den danske eksportsektor.
     ”2011 vil også byde på fremgang i verdensøkonomien, hvilket gavner dansk eksport,” lyder det fra Allan Sørensen. Men væksten i dansk eksport er desværre ikke proportional med det globale opsving: Danske virksomheder eksporterer nemlig i højere grad til lande, der ikke har samme gunstige vækstudsigter, som verden har samlet set. Det er tilfældet på trods af en forholdsvis høj vækst på Danmarks to vigtigste eksportmarkeder – Tyskland og Sverige.
     ”Fremgangen i verdensøkonomien gavner dansk eksport, men væksten vil være størst på de fjerne markeder, hvilket gør at vi ikke får fuldt udbytte af fremgangen”.