12.09.2011

Oppositionen vil øge arbejdsudbuddet ved, at vi arbejder mere, blå ved at vi arbejder længere – men først når arbejdsløsheden falder. Logikken: Hvorfor skabe flere hænder, hvis der ikke er arbejde til dem? Den logik udfordrer professor og leder af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, Nikolaj Malchow-Møller: “Det skal ske nu og ikke om fem år.”

Af Tine Gjedsted Østergård

S-SF vil først forlænge danskernes arbejdstid fra år 2015, mens regeringen sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil begrænse efterlønnen fra år 2015. Det kritiserer Nikolaj Malchow-Møller: “Der kan være noget politisk i, at man ikke synes, det er smart at gennemføre reformerne lige nu. Vi er i en lavkonjunktur med høj arbejdsløshed, så det at smide en masse ekstra hænder ud på arbejdsmarkedet vil måske ikke have den helt store betydning lige nu. Men set fra et økonomisk synspunkt kunne man lige så godt kaste sig over reformerne med det samme.”

Malchow-Møllers argument for, at det giver rigtig mening at øge arbejdsstyrken i en periode, hvor der allerede er stigende ledighed, er, at flere mennesker på arbejdsmarkedet i sidste ende genererer nye arbejdspladser: “Arbejdsmarkedet tilpasser sig som regel, når der kommer ekstra arbejdskraft. Når flere tilbyder deres arbejdskraft, vil det lægge en dæmper på lønudviklingen. Lønningerne vil enten falde eller stige langsommere, end de ellers ville have gjort. Det betyder, at det bliver mere interessant for virksomheder og andre at ansætte ny arbejdskraft. Nok går det lidt langsommere på arbejdskraftmarkedet end på andre markeder, fordi nogle lønninger skal justeres op og ned i overenskomstforhandlinger. Men principperne er de samme.”

Et andet argument herimod er, at lønniveauet vil blive presset så meget, at det ikke længere kan svare sig at tage et arbejde i forhold til, hvilke ydelser man kan få fra det offentlige. Også det afviser Malchow-Møller: “I teorien kan man godt forestille sig, at lønningerne kan komme så langt ned i forhold til de offentlige ydelser, at det ikke kan betale sig at arbejde. Jeg tror dog, at den risiko er blevet mindre i de senere år med de arbejdsmarkedsreformer, der har været. Her tænker jeg blandt andet på forkortelsen af dagpengeperioden.”

Står det til Nikolaj Malchow-Møller, skal man ikke bare øget arbejdsudbuddet nu – man skal gøre det dobbelt – både med regeringens og med oppositionens plan: “Det skal ikke være enten-eller.”

Grunden her til, argumenterer han, er, at både rød og blå plan bygger på for håbefulde antagelser: “De har begge to prøvet at lave nogle fremskrivninger af, hvor meget arbejdskraft, vi kommer til at mangle, hvis det offentlige budget skal hænge sammen om 10 og 20 år. Men der er en masse antagelser, der ligger til grund for de her fremskrivninger, for eksempel produktivitetsvæksten, væksten i de offentlige udgifter og renteudviklingen. Hvis bare nogle af de antagelser viser sig at være en lille smule optimistiske, kan vi muligvis have behov for mere end én af planerne.”

Tine Gjedsted Østergård (f. 1986) er bachelor i dansk med tilvalg i journalistik og kandidatstuderende i journalistik ved Syddansk Universitet. ILLUSTRATION: Arkivfoto