26.10.2010

Kommunerne har svært ved at holde udgifterne i ro og derfor skal der nye kontrolmekanismer til, der kan holde dem i snor. Og så skal den mindst stabile del af bankernes finansiering beskattes, så bankerne polstres mod en ny finanskrise. Det er blandt de mest opsigtsvækkende politikforslag i vismændenes efterårsrapport.

Af Kenneth Praefke, RÆSON’s økonomiske redaktør

For at imødekomme to af de mest presserende økonomiske udfordringer, foreslår de økonomiske vismænd i deres efterårsrapport, at kontrolmekanismerne, der skal forhindre kommunerne i at bruge flere penge end aftalt med regeringen, skal skærpes og at en ny bankskat skal sikre, at det finansielle system er polstret til at undvige en ny finanskrise.
      De to forslag er dels lektien af krisen, dels et forsøg på at sikre, at pengene ikke fortsat flyder ud af den i forvejen slukne offentlige kasse.

Pisken skal frem igen
For at skærpe betingelserne for at de offentlige udgifter holdes i ro og for at målsætningen om nulvækst kan holdes, så det offentlige underskud ikke graves dybere, foreslår vismændene, at genindføre den strafmekanisme fra 2009, hvor kommunale budgetoverskridelser efterfølgende modregnes i det faste økonomiske tilskud kommunen modtager fra staten: ”Hvis budgetoverskridelserne efterfølgende modregnes fuldt ud i bloktilskuddet vil kommunerne i praksis være underlagt en bindende udgiftsramme, nemlig det budget, som kommunen selv har lagt,” skriver vismændene.
      Forslaget kommer efter en periode, hvor det offentlige forbrug hvert år siden 2000 er steget mere end planlagt, hvilket særligt er en konsekvens af, at kommunerne har brugt flere penge end aftalt med regeringen. Noget der, hvis det gentages, truer med at rokke ved fundamentet for konsolideringen af den offentlige kasse. Sommerens kommuneaftale indeholder elementer, der skal styrke styringen af kommunernes udgifter, men vismændene vurderer, at det ikke er nok:
      ”De systematiske overskridelser peger på, at de enkelte kommuner ikke har haft tilstrækkelig tilskyndelse til at sikre overholdelsen af den kollektive aftale. Afgørende svagheder ved det nuværende system er den manglende hukommelse og den begrænsede tilskyndelse for den enkelte kommune til at bidrage til overholdelsen af udgiftsrammerne.”

Ny bankskat
Et andet centralt element i vismændenes forslagskatalog er en ny bankskat, der skal polstre det finansielle system yderligere mod en ny finanskrise. En bankskat på de mest ustabile dele af bankernes finansieringskilder skal sikre, at bankerne vælger den sikreste form for finansiering, så de ikke bliver sårbare, hvis finansiel turbulens får finansmarkederne til kortvarigt at fryse til. En af grundene til at finanskrisen spredte sig så hurtigt, var, at netop bankerne ikke fik fornyet lån med kort løbetid i samme grad som før krisen.
      ”Ved at pålægge en afgift på indlån reduceres bankernes tilskyndelse til kreditskabelse baseret på usikker finansiering, mens bankernes incitament til at styrke kapitalgrundlaget øges. Disse to forhold vil trække i retning af et banksystem, der er mindre udsat – og dermed reduceres risikoen for fremtidige finanskriser,” vurderer de økonomiske vismænd og peger på, at lignende initiativer spirer i flere nabolande:
      ”En række europæiske lande, herunder Storbritannien og Tyskland, har planer om at indføre nye bankskatter, og i Sverige er der allerede indført en ny bankskat. De nye bankskatter har form af en afgift på de mindst stabile dele af bankernes finansieringskilder, som f.eks. lån med korte løbetider.”
      Den nye bankskat skal komme i tillæg til de såkaldte Basel III-regler, der skærper kravene til, hvor mange penge bankerne skal holde på kistebunden som buffer i krisetider. ”En bankskat på den mindst stabile finansiering bør gennemføres som led i fælles regler på EU-plan,” konkluderer vismændene.