06.10.2010

Den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim frem til 2042 kan være en alvorlig trussel for stabiliteten i Ukraine. Pro-russiske kræfter taler for at lukke Krim-tatarernes parlamentariske institutioner og kriminaliserer åbenlyst Krim-tartarernes politiske intentioner i terror-termer. Mustafa Jemilev, Krim-tatarernes leder, er bekymret for den fortsatte stabilitet i området.

Af Ota Tiefenböck

Den ukrainske præsident Viktor Janukovitj og den russiske præsident Dimitrij Medvedev indgik den 21. april i år en aftale, som forlænger den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim frem til 2042. Ukrainerne fik billigere gasleverancer i bytte, som ifølge Viktor Janukovitj er nødvendige for at forbedre landets statsfinanser og at få ukrainsk økonomi på fode igen efter at den globale økonomiske krise ramte Ukraine hårdt med deraf følgende nedgang i landets bruttonationalprodukt og høj arbejdsløshed.
      De russiske militærskibe på ukrainsk territorium bekymrer langtfra borgerne i Sevastopol, hvor den russiske Sortehavsflåde holder til. De er glade for, at de russiske marinesoldater holder til her. Hovedparten af Sevastopols borgere er nemlig af russisk afstamning og opfatter ikke de russiske marinesoldater som fremmede. Hele 84 procent af byens befolkning stemte ved det sidste præsidentvalg på den nuværende præsident Viktor Janukovitj, og en af deres forhåbninger var netop, at præsidenten ville skabe tættere forbindelser til Ukraines store nabo mod øst og forlænge aftalen om den russiske flådes fortsatte tilstedeværelse på Krim.
      Men mens aftalen mellem Janukovitj og Medvedev vækker jubel hos borgerne i Sevastopol og hos de omkring 53 procent af borgerne på Krim, som er af russisk afstamning, er begejstringen svær at spore i byen Bakchysaray og andre steder på halvøen, hvor Krim-tatarerne holder til.
      Krim-tatarerne blev efter Anden Verdenskrig kollektivt anklaget for kollaboration og samarbejde med tyskerne og blev deporteret til Centralasien af Stalin i 1944, hovedsageligt til Usbekistan. Efter Sovjetunionens opløsning i begyndelsen af halvfemserne er omkring 280.000 tatarer vendt tilbage til Krim og udgør i dag omkring 13 procent af befolkningen. Grundet de historiske begivenheder har tatarerne et anspændt forhold til russerne og til den russisktalende befolkning på Krim, og etniske spændinger, konflikter om jordejerskab og politisk indflydelse har siden tatarernes hjemkomst været dagligdag på den ukrainske halvø. Den russiske flådes fortsatte tilstedeværelse på Krim bliver derfor af tatarerne opfattet som en direkte trussel og en form for støtte til den russisktalende del af befolkningen. Krim-tatarernes leder, formand for det tatariske parlament på Krim og medlem af det ukrainske parlament Mustafa Jemilev er overbevist om, at aftalen vil forværre det i forvejen anspændte forhold mellem halvøens russisktalende befolkning og tatarerne yderligere og vil blive en direkte trussel for stabiliteten i området: “Russisk tilstedeværelse på Krim vil bidrage til etniske spændinger på Krim og vil styrke pro-russiske separatistiske kræfter på halvøen. De vil opfatte den russiske Sortehavsflåde som deres støtte, og det kan skabe en grobund for etniske spændinger på halvøen”.

Forfatningsstridig aftale
Mustafa Jemilev, tidligere premierminister Julia Tymoshenko og tidligere præsident Viktor Jusjtjenko ser alle med skepsis på Viktor Janukovitjs aftale med russerne. De mener, at aftalen er ulovlig i henhold til den ukrainske forfatning. Ratifikationen af aftalen i det ukrainske parlament i april blev derfor modtaget med vrede og skabte en kaotisk stemning i parlamentet.
      “Det er en aftale imod den ukrainske forfatning, som reducerer Ukraine til en russisk satellitstat. Den er en direkte trussel for stabiliteten på Krim”, siger Mustafa Jemilev. Han mener, at aftalen både får en vidtrækkende effekt på forholdet mellem den russiske befolkning på Krim og tatarerne og forholdet mellem Ukraine og Rusland generelt: “Den russiske flådes tilstedeværelse på Krim vil styrke pro-russiske separatistiske kræfter på Krim og øge etniske spændinger på halvøen. Den kan blive en generel trussel for Ukraines integritet som en selvstændig stat. En stor del af den russisktalende befolkning på Krim har et dobbelt statsborgerskab, og det kan give problemer i fremtiden,” siger han. “Der kan nemt opstå samme situation som i Georgien i 2008, hvor russerne invaderede Abkasien og Sydossetien. Russerne begrundede dengang deres invasion med, at de måtte beskytte de russisktalende befolkningers rettigheder, så det samme kan ske her”.
      Mustafa Jemilev mener ligeledes, at aftalen udgør en generel sikkerhedsmæssig risiko for Ukraine. I tilfælde af krigshandlinger, hvor den russiske Sortehavsflåde skulle blive involveret sådan som det skete før krigen mod Georgien i 2008, giver aftalen nemlig fremmede lande en legitim mulighed for at angribe ukrainsk territorium.
      “Den russiske Sortehavsflåde deltog aktivt i krigen mod Georgien i 2008, det gav Georgien ret til at forsvare sig og angribe ukrainsk territorium. Sådan en situation er der en stor risiko for opstår igen,” siger han.

Spændingerne stiger
Mens de fleste tatarer ved sidste præsidentvalg stemte på Julia Tymoshenkos pro-vestlige linje, stemte hovedparten af den russiske befolkning på Krim på formanden for Regionernes Parti, nuværende præsident Viktor Janukovitj. Det giver de pro-russiske grupperinger på Krim gode kort på hånden, og flere af dem har også allerede appelleret til Viktor Janukovitj om at opløse tatarernes selvstyrende politiske organer – Mejlis (parlamentet) og Kurultai (kongressen) på halvøen.
      Leder af partiet Russisk Blok og medlem af parlamentet på Krim, Oleg Rodilov, betegner tatarernes politiske organer som organiserede kriminelle grupper med forfatningsstridige aktiviteter. Han ser et forbud mod tatarernes parlament og kongres som den eneste måde, Ukraine kan undgå mulige terrorhandlinger på Krim og den eneste måde at skabe stabilitet på halvøen.
      Men Mustafa Jemilev ser de pro-russiske gruppers udtalelser som en klar provokation og et forsøg på at destabilisere forholdet til tatarerne og situationen på Krim yderligere: “Det er den samme fremgangsmåde som i Sydossetien. At skabe en konflikt og efterfølgende bede om hjælp fra Rusland,” siger han.

Opmærksomhed fra Europa
Mustafa Jemilev er alvorligt bekymret for tatarernes fremtid og udviklingen på Krim generelt. Han er overbevist om, at de etniske spændinger på halvøen kun kan løses ved hjælp udefra.
      “De destruktive konsekvenser af tatarernes deportation i 1944 lever fortsat og vil blive ved med at leve. Hvis problemerne skal løses, kræver det international opmærksomhed navnlig fra EU,” siger han.
      Mustafa Jemilev forsøgte at gøre EU-landene opmærksom på tatarernes problemer ved en tale i Det Europæiske Parlament i marts i år. Her gav han et billede af tatarernes levevilkår og de aktuelle problemer på Krim og appellerede til, at EU, sammen med de ukrainske myndigheder, iværksætter udviklingsprojekter, hvis formål skal være at rehabilitere tatarerne. Eksempelvis via økonomisk støtte til udbygning af tatariske skoler, støtte til restaurering af gamle nedlagte kulturarvminder eller støtte til udvikling af tatariske medier osv. Han måtte dog rejse hjem uden konkrete støtteaftaler og skal formentlig indstille sig på, at eventuelle aftaler med EU på forhånd skal være forhandlet og blåstemplet i Kiev.
      Den næste prøvelse for tatarernes og den pro-russiske befolkning sameksistens bliver lokale valg på Krim i slutningen af oktober.

Ota Tiefenböck (f. 1957) er freelancejournalist med speciale i Balkan og Øst- og Centraleuropa. Han har tidligere skrevet til RÆSON og skriver desuden til Information og Kristeligt Dagblad.

Foto: Wiki Commons