Trine Mach, folketingskandidat for SF: “Vi skal melde fra her”

Trine Mach, folketingskandidat for SF: “Vi skal melde fra her”

11.11.2010

.

Trine Pertou Mach, fremtrædende medlem af SF og folketingskandidat for partiet, melder nu entydigt fra overfor det pointsystem, VKO nu vil indføre i forhold til udlændinge, der ønsker at gifte sig med danskere. “Det er et så ekstremt angreb på den personlige frihed og så diskriminerende, at der utvetydigt og klart må siges fra, fra en samlet oppositions side”.

1. I en artikel i webmagasinet Modkraft igår eftermiddags argumenterer du for, at SF allerede har strakt sig langt – og afviser, at man skal vente på at høre detaljerne: “Glem det”. Hvorfor er det lige nu/på dette spørgsmål, at SF skal melde fra?
Lad mig starte med at præcisere, at det foreslåede pointsystem ikke handler om indvandring generelt, men skal gælde i forhold til ægtefællesammenføring. Der er jo ikke noget at vente på. 24-års-reglen strammes med en eller anden form for point-system – hvis konkrete udformning Birthe Rønn-Hornbech og Dansk Folkeparti har store problemer med at blive enige om, hvad er; og Løkke vil slet ikke forklare det – men SF er som bekendt imod 24-års-reglen. Det må derfor også være klokkeklart, at vi er i mod en stramning af 24-års-reglen uanset detaljerne i stramningerne – og derfor skal vi melde fra her.
Et mere politisk principielt aspekt af svaret er, at dele af regeringens og DFs aftale, “Nye tider. Nye krav,”, strider mod helt grundlæggende principper omkring den personlige frihed, som indskrænkes. Samtidig skabes et A-, B- og C-hold af borgere i vores land. Der er vi nødt til at sige fra over for. Grundlæggende tror jeg også, at mange borgerlige vælgere er bekymret for denne udvikling.

2. I både S og SF har det politiske lederskab klart signaleret, at man ikke vil angribe VKO på dette spørgsmål – ihvertfald ikke så længe, man mener at VKO selv er uafklaret. Hvorfor er denne beslutning forkert?
Det hænger jo sammen med det foregående spørgsmål. Aftalen indeholder markante brud på, hvad der almindeligvis er traditionel borgerlig politik, og det kan give intern uenighed i den borgerlige lejr, når detaljerne skal konkretiseres. Derfor kan tiden godt arbejde for oppositionen på dette spørgsmål, og en delvis afventende holdning kan være fornuftig. Omvendt indeholder aftalen også elementer, hvor vi allerede nu kan gå klart ud og sige nej tak.

3. SF’s argumenter for partiets nye og nuværende udlændingepolitik har været, at man ville adressere de reelle bekymringer i befolkningen men fortsat klart adskille sig fra VKO på en række integrationsspørgsmål og foranstaltninger. Accepterer du ikke at man kan begge dele – først acceptere stramninger og derefter fremme integration, tolerance m.v. med nye tiltag?
Jeg mener ikke, der er behov for at stramme yderligere. Den foreslåede stramning vil jo også ramme i flæng. Lad mig give et eksempel – den største gruppe af ægtefællesammenføringer er fra Thailand. Med det nye udspil kan det meget vel blive umuligt for en dansk mand, som bor i et belastet boligområde, ikke er specielt velhavende, at gifte sig med en thailandsk kvinde, at blive boende sammen med hende i Danmark. Til den anden del af spørgsmålet er det rigtigt, at S-SF har meget mere at byde på, når det kommer til integration, fordi vi ikke er afhængige af at stille DF tilpas. Jeg tror i øvrigt også, at integrationen bliver nemmere, hvis man ikke konstant opdeler borgerne her i landet i ’os og dem’ og italesætter indvandrere som et problem.


4. Om udlændingeudspillet siger du i din artikel på Modkraft: “Det er et så ekstremt angreb på den personlige frihed og så diskriminerende, at der utvetydigt og klart må siges fra, fra en samlet oppositions side.” Fra oppositionen har meldingen de sidste dage lydt, at man ikke afviste et pointsystem og at det handlede om udformningen. Kan man ikke indrette pointsystemet på en måde du ville acceptere?
Det gælder om at holde tungen lige i munden hér. Det, citatet handler om, er de nye regler for ægtefællesammenføring, et pointsystem, altså stramninger af 24-årsreglen. Det, at en borger i Danmark kan gifte sig med hvem, han eller hun vil og få mulighed at leve sammen i det af de to hjemlande, man selv ønsker, er for mig at se en fundamental ret, der ikke skal gradbøjes af et pointsystem. Så simpelt er det. Et pointsystem kan anvendes som led i reguleringen, hvis Danmark en dag åbner op for indvandring på grund af mangel på arbejdskraft. Men det er to helt forskellige problemstillinger, og det er derfor en intellektuel øvelse at diskutere udformningen, der er lidt præmatur, da regeringens og DFs aftale, “Nye tider. Nye krav,” jo ikke handler om regulering af denne form for indvandring.