SUSANNE HEGELUND: Er det de næstbedste, der bliver tilbage i politik?
06.09.2010
.FRA RÆSONS NYE BOG “HELLE ELLER LØKKE?” “Risikoen ved at gøre folketingsarbejdet til et karrierejob på linje med alle mulige andre jobs er, at den klassiske politiker, som er inde i de politiske hjørner og kroge, og som kæmper for sit parti i tykt og tyndt, uddør. Hvis de bedste fristes til at søge væk, er det de næstbedste, der bliver tilbage for at tage sig af grundpolitikken og have blik for de lange stræk. I værste fald skal vi derfor vænne os til, at politikere bliver næsten forudsætningsløse generalister uden dyb indsigt, men gode på en tv-skærm. Og acceptere, at ingen i dag vil høre på den indsigtsfulde men småkedsommelige fagpolitiker, der fyldte Folketinget i mange år.”
Sådan skriver tidligere chef for TV-Avisen nu vært på TV2 News, journalist Susanne Hegelund, i RÆSON-bogen “Helle eller Løkke?”, der udkommer 17/9. Køb bogen fra RÆSON på nettet og få hele kapitlet – “Den klassiske politikers sivende død” – sendt pr. mail idag.
KØB “HELLE ELLER LØKKE?” NU FRA RÆSON – 199 KR. INKLUSIV PORTO OG EKSPEDITION
Susanne Hegelund (f.1955) er studievært på TV2 News. I næsten ti år politisk reporter på Berlingske Tidende og TV-Avisen. Erhvervsjournalist og siden erhvervsredaktør i DR samt chef for DRs politiske redaktion. Chef for DR2‘s Deadline og siden for TVAvisen. Sammen med Peter Mose forfatter til den politiske ledelsesbog „Håndbog for Statsministre“; på vej er en opfølger med fokus på embedsværkets magt.