17.12.2010

Selskabsskatten er hverken den mest effektive eller indbringende måde at beskatte virksomheder på. Hvor 41 mia. kr. af de samlede skatteindtægter i 2009 kom fra selskabsskatten, blev der hentet over 200 mia. kr. mere ved afgifter. Og det danske afgiftssystem får opmærksomhed i udlandet.

Af Mette Juul og Marie Louise Hede

Danmark har formentlig den uofficielle verdensrekord i afgifter. De seneste tal fra Eurostat viser, at Danmarks beskatning af forbrugsvarer er blandt EU’s højeste. Danmark har som et af få lande i verden indført et skattesystem, der i høj grad er baseret på afgifter. Hvor andre lande tilstræber, at afgifter skal udgøre 10 pct. af statens skatteindtægter, udgør de i Danmark omkring 13-14 pct. og hele 35 pct., hvis moms og lønsumsafgift regnes med.

De danske moms- og afgiftsregler tiltrækker sig dog stadig større opmærksomhed fra udlandet, og ifølge en undersøgelse fra revisions og rådgivningsfirmaet KPMG er det meget sandsynligt, at regeringer og myndigheder verden over vil tillægge moms og afgifter større betydning fremover.
Undersøgelsen viser eksempelvis, at hvor momssatserne rundt om i verden (mere end 140 lande har et moms- eller sales tax-system) har været stabile de seneste 10 år, er selskabsskattesatsen generelt set faldet.

Det interessante er, at udlandet skeler til Danmark og lader sig inspirere af de danske afgifter. For eksempel er EU’s energibeskatningsdirektiv i høj grad inspireret af den danske energiafgiftslovgivning. Og i en rapport fra efteråret 2009 fra en engelsk skattekommission er danske afgifter nævnt et utal af gange. Særlig interesse har briterne udvist for de såkaldt grønne afgifter som CO2- og energiafgifter, spildevandsafgift og affaldsafgift. Med klimadiskussionen højt på den internationale dagsorden har bl.a. også USA og Asien vist interesse for de danske afgifter på CO2 og energi.

Men interessen samler sig også om afgifter på usunde produkter. Således har European Public Health Alliance (NGO, der arbejder for folkesundheden) påskønnet de danske afgifter, især afgifterne på tobak, alkohol og fedt, og opfordret EU til at følge eksemplet. Selv om fedtafgiften endnu ikke er vedtaget, bliver den også fulgt med interesse fra vores nordiske naboer.

Hvad er fordelen ved afgifter?
Afgifter giver penge i statskassen. Penge som f.eks. kan bruges til skattelettelser eller øget velfærd. Og samtidig har afgifterne ofte en adfærdsregulerende virkning.

Spiritusforbrug påfører eksempelvis samfundet en række sundhedsmæssige omkostninger i form af sygdom. Men også afledte effekter som spirituskørsel med følgende hospitalsindlæggelse eller invalidering koster samfundet dyrt. Ud fra et rent samfundsøkonomisk synspunkt bør disse omkostninger bæres af den, der forårsager udgifterne – i dette tilfælde den, der drikker.

For politikere har afgifter den fordel, at de som regel er relativt lette at forklare for vælgerne. Hvis der er et klimaproblem, kan der introduceres en afgift på CO2, hvis der er et problem med unge, der drikker for meget, kan der introduceres en afgift på alkoholsodavand osv. Derfor er det nærliggende at tro, at afgifter vil komme til at spille en betydelig rolle i kampen for klimaet og mod fedme og usund livsstil.

Flytter afgifterne produktion og handel til udlandet?
I dansk lovgivning er der normalt en bestemmelse om, at hvis der er betalt dansk afgift, får virksomhederne afgiften retur, når varen eksporteres. Det vil sige, hvis der er betalt spiritusafgift i Danmark, så refunderes afgiften ved salg til for eksempel Tyskland. Men det gælder ikke i alle tilfælde. Og derfor kan afgifter stille danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udlandet. Det gælder blandt andet energiafgifterne.

Når en virksomhed producerer i Danmark, betales der energiafgift af den energi, som anvendes til produktionen, men ved eksport godtgøres afgiften. Når danske virksomheder beskattes hårdere på deres produktion og fremstillingsmetode end deres udenlandske konkurrenter, har de valget mellem at lægge den øgede afgiftsbelastning oveni deres priser, hvorved produktet bliver dyrere, eller de kan fastholde priserne og betale afgiften af egen lomme med den konsekvens, at indtjeningen bliver ringere.

En ringere indtjening vil betyde færre penge til udvikling og forbedring af produktionsmetoder samt tab af danske arbejdspladser. I yderste konsekvens kan en hård afgiftsbeskatning derfor tvinge de danske virksomheder til at flytte produktionen til udlandet. Af hensyn til de danske virksomheders konkurrenceevne er det derfor særdeles vigtigt, at afgifterne finder et leje, hvor de ikke stiller danske virksomheder betydeligt ringere end deres udenlandske konkurrenter.


Høje afgifter på forbrugsgoder flytter også dansk handel til udlandet. Den høje danske momssats på 25 pct. samt høje afgifter på øl, vin, emballage, tobak m.v. fører således til en blomstrende grænsehandel. Skatteministeriet vurderer selv, at de øgede afgifter på en række produkter i forbindelse med skattereformen vil øge grænsehandlen med 300 mio. kr. Det giver manglende indtægter i statskassen og i de danske butikker, ligesom sundhedsargumenter samtidig bliver noget hule, når cigaretterne købes i udlandet frem for i Danmark.

Men grænsehandel er kun en af følgevirkning af høje afgifter – en anden og mere uheldig virkning er, at der kan opstå illegal handel med visse produkter. Et oplagt eksempel er den blomstrende illegale handel med såkaldt “sorte colaer” i København for nogle få år siden, som blev udløst netop af en afgiftsforhøjelse på sodavand.

Paradokset
De seneste afgiftsforhøjelser er kommet i forbindelse med indkomstskattelettelser, bl.a. i forbindelse med skattereformen. Disse er uden tvivl grønne og sundhedsfremmende, men frem for alt har afgifterne haft som formål at skaffe penge til at finansiere en lettelse af indkomstskatten. Helt konkret er det specielt afgifter på energi, forurening og sundhedsskadelige produkter, der er blevet sat i vejret.

Det ironiske er, at hvis afgifterne rent faktisk får den ønskede effekt, f.eks. mindre forurening eller lavere forbrug af usunde fødevarer, vil staten opleve et fald i indtægterne. Effektive afgifter kan dermed være en problematisk finansieringskilde i forhold til eksempelvis lettelser i indkomstskatten, og må ind i overvejelserne inden, man omlægger et lands skattesystemer fuldstændig og satser på afgifter frem for traditionelle indkomstskatter. Men det bliver spændende at se, om det er i den retning politikerne vil gå, og om afgifter på sigt vil erstatte eksempelvis selskabsskatter.

Mette Juul er uddannet cand.jur. og master of taxog er partner i revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG. Marie Louise Hede er uddannet cand.polit og er Senior Tax Manager i KPMG og har tidligere arbejdet i Skatteministeriet.