29.12.2010

Fra nytår slår regeringen Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet sammen. Samtidig mangedobler man gebyret for at komme af med uvæsentlige sager. Men det er unødvendigt, for langt de fleste sager er velbegrundede, forklarer en juraprofessor med speciale i miljøret. Han mener i stedet, at regeringens egen lovgivning er problemet.

Af Thomas Damgaard Sørensen

Når rådhusklokkerne ringer og gør 2010 til 2011, bliver det markant dyrere at klage over kommunernes afgørelser i miljø- og natursager. I dag er gebyret enten 0 kr. eller 500 kr., men fra 1. januar skal grønne organisationer, som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, af med 3000 kr. hver gang, de vil klage over en afgørelse.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener ikke ændringerne vil gå ud over naturen. ”Vi kan se, at der har været en række grundløse sager, og det er dem, vi vil af med,” siger han. Den udlægning er professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh dog ikke enig i. ”Selvfølgelig er der også de kværulantforrykte, der sender få helt uberettigede klager. Men de tynger ikke arbejdet,” siger han.

Regeringen har selv skabt problemet
Eyvind Vesselbo mener, at sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet er lang, fordi der er for mange klager. ”Vi vil gerne have sagsmængden ned, fordi der er for mange sager, der er uvæsentlige, og som bare forlænger behandlingstiden,” forklarer miljøordføreren. Peter Pagh mener dog ikke den lange sagsbehandlingstid kan forklares med kværulanter. ”Arbejdsbyrden er ikke de kværulantforrykte. Den slags sager klares meget hurtigt. Det er de sager, hvor klageren har en pointe, der tager tid,” siger han.

Juraprofessoren mener i stedet, det er regeringens egen lovgivning, som er problemet. ”Ved klagereformen og kommunalreformen i 2007 fjernede man Miljøstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen som klageinstans i en masse klagesager. Det betød, at man afleverede en bunke på 400-500 sager i Miljøklagenævnet, som derfor stadig kæmper med at nedbringe den pukkel, som går tilbage til 2003,” forklarer han. Peter Pagh tilføjer, at lovgivningen til tider er unødig kompliceret, hvilket også resulterer i flere sager.

Alternativet er Wild West
Peter Pagh mener, at de to nævn varetager en meget vigtig funktion. Kommunernes sagsbehandling i miljø sagerne er ifølge ham nemlig ikke altid lige grundig. ”En meget stor del af sagerne ender jo med, at klager for medhold helt eller delvist. Og det skyldes, at de oprindelige afgørelser i kommunerne er truffet på et ufuldstændigt grundlag,” siger han.

Kommunerne sidder ofte og skal afveje to hensyn. På den ene side skal de passe på naturen, og på den anden siden skal de skabe udvikling. For at sikre, at den proces er gennemsigtig, er det ifølge juraprofessoren vigtigt, at man kan prøve afgørelserne. ”Hvis der ikke var en klagemulighed, ville der nærmest udvikle sig et Wild West i den lokale praksis. Så klagemuligheden er væsentlig for at opretholde en vis forudsigelighed og lovlighed i de lokale organer,” siger Peter Pagh, som mener, at en forhøjelse af gebyrerne vil gøre det sværere at klage.

Eyvind Vesselbo kan dog ikke se problemer i at hæve gebyret. ”Vi fratager jo ikke nogen muligheden for at klage. Vi vil bare have behandlingstiden ned, ved at sikre, at man virkelig mener det, når man klager. Det passer simpelthen ikke, at vi indskrænker muligheden for at klage, men sådan en professor der, han udtaler sig jo ikke ud fra en faglig viden, men ud fra en politisk holdning, mener miljøordføreren.

S: Et frontal angreb på de grønne organisationer
Gebyrstigningerne er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Der er dermed flertal for lovforslaget. Miljøordfører for Dansk Folkeparti Jørgen Dohrmann mener ligesom Eyvind Vesselbo, at der har været for mange klager. ”Vi sætter gebyret op for at slippe for de irrelevante klager, som bare har været sendt af sted for at forsinke processen,” siger han.

I oppositionen er man dog langt fra enig med flertallet. Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov mener, at forslaget handler om at lukke munden på de grønne organisationer. ”Det er et frontalangreb på de grønne organisationer. Det strider fuldstændig mod det demokratiske princip, der ligger i at have et Natur- og Miljøklagenævn, siger hun. Mette Gjerskov køber heller ikke argumentationen om, at der er for mange irrelevante klager. ”Vi har efterlyst dokumentation for ,at der var en masse ubegrundede klager, men har vi ikke fået,” siger hun.

Miljøminister Karen Ellemann har i et svar til Socialdemokrattet erkendt, at hun ikke kunne finde dokumentation for irrelevante klager, men ministeren fastholder lovforslaget. ”Jeg er dog af den overbevisning, at et gebyr, alt andet lige, vil lægge en vis dæmper på antallet af klagesager i et klagenævn,” hedder det i svaret.

Der skal en større pengetank til
Danmarks Naturfredningsforening er en af de grønne organisationer, som fremover skal punge ud med 3000 kr. hver gang, der sendes en klage af sted. De mener, at regeringen siger et og gør noget andet. ”Det er inkonsistent politik. Miljøministeren siger, at hun gerne vil have folkelig inddragelse, samtidig med at hun nu bremser den måske største folkelige deltagelse overhovedet,” siger vicedirektør Michael Leth Jess.

Hvis man for medhold i en klage, for man gebyret tilbage, men foreningerne skal have en større pengetank for at kunne opretholde det samme antal klager, da gebyret ligger i statskassen, men sagen kører. ”Vi vil ikke klage mindre. For vi klager kun, når det er nødvendigt. Det man jo også se ved, at vi vinder langt de fleste sager. Men vi er kede af at skulle tage pengene fra andre ting, siger Michael Leth Jess. Vicedirektøren mener, at regeringen prøver at hjælpe landbruget ved at gøre det sværere at klage over eksempelvis udvidelser af landbrug.

”Vi er udmærket godt klar over, at det er landbrugssagerne, der har udløst de her gebyrer. Regeringen forsøger at komme med en håndsrækning til et erhverv, der det svært for tiden,” siger han. Miljøministeren har i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved flere lejligheder afvist, at lovændringen skulle være lavet for særligt at hjælpe landbruget.

Thomas Damgaard Sørensen er BA i medievidenskab og journalistik og stud.cand.public ved Syddansk Universitet. Han har har skrevet BA-projekt om dækningen COP15 i Kø-benhavn sidste år.