28.10.2010

Strafmekanismerne mod overforbrugende EU-lande skal strammes, så en ny gældskrise undgås. Men der er langt fra enighed om, hvordan pisken skal svinges. Et EU-topmøde i Bruxelles torsdag og fredag i denne uge kan ende i et slagsmål om den endelige udformning.

Af Kenneth Praefke, RÆSON’s økonomiske redaktør

Når Lars Løkke Rasmussen i dag flyver til Bruxelles for at deltage i EU-topmødet den 27.-28. oktober, står blandt andet nye skrappere finanspolitiske regler for EU-landene på dagsordenen. EU-Kommissionens task force med EU-præsident Van Rompuy i spidsen har præsenteret sit bud på nye strafmekanismer, der skal forhindre, at overforbrugende EU-lande kan skabe usikkerhed om euroen, som den græske gældskrise gjorde i foråret.
     Men meget opsigtsvækkende har chefen for Den Europæiske Centralbank Jean Claude Trichet offentligt udtryk sin utilfredshed med forslagenes manglende hårdhed. Samtidig går Tyskland og Frankrig enegang med et forslag, der bl.a. indeholder krav om traktatænderinger.
     Kommissionens forslag til, hvordan pisken skal svinges, er ikke nogen nyhed. I en omvendt rækkefølge har kommissionen præsenteret den konkrete lovgivningspakke allerede i slutningen af september, mens task forcens rapport om bedre styring af den europæiske økonomi blev fremlagt i sidste uge.
     Foruden en masse luftige ord om en bedre forebyggende og korrigerende del, der skal holde landene på ret kurs og hurtig trække økonomien tilbage på sporet, hvis underskuddet bevæger sig over de tilladte 3 pct. af BNP eller den offentlige gæld over 60 pct. af BNP, indeholder forslaget også nye sanktioner med bødestraf til syndende lande.

Trichets modstand Det fransk-tyske forslag
De tyske skuldre bærer mere end det tungeste læs i at holde euro-zonen oven vande. Af den €100 mia. dyre redningspakke til grækerne i foråret finansierede tyskerne med €22,4 mia. – langt den største enkeltdel af det europæiske lån på €80 mia. (IMF stiller resten af beløbet til rådighed). Tyskland har ligledes spyttet godt i kassen til den midlertidige lånefacilitet, der blev stillet til rådighed for EU-landene med hjælp fra IMF for at dæmpe markedets frygt for en europæisk statsbankerot.
     Når det midlertidige sikkerhedsnet, der er spændt ud under EU-landene udløber, vil tyskerne have gennemført en ”formel” hjælpemekanisme, så tyskerne ikke igen – i en mere eller mindre improviseret stil – skal samle de største klumper af problemerne op.
     Derfor vil de have ændringer til Lissabon-traktaten inden 2013, så lande i yderste konsekvens kan fratages deres stemmeret, hvis de ikke lever op til kravene.
     Samtidig knager Frankrig højlydt over udsigten til at miste kontrollen med, hvornår pisken svinges. Mod at acceptere tyskernes krav om traktatændringer, har de lokket tyskerne med på et fransk forslag, der går ud på, at vinde magten tilbage i politikernes hænder og undgå at straffen for overtrædelser falder automatisk. Dermed går Frankrig og Tyskland foreløbig enegang i spørgsmålet om skrappere
     EU’s finansministre mødtes mandag i sidste uge for at forhandle et udspil klar til regeringscheferne, der altså mødes torsdag og fredag i denne uge. Deres udspil indeholder ikke forslaget om traktatændringerne, ligesom sydeuropæiske lande fortsat vil arbejde for at udvande reglerne.
     Netop det er Trichets mareridt. Han frygter, at politikerne indbygger tilstrækkeligt med smuthuller til, at strafmekanismerne bliver utroværdige og forestillingen om, at der er ryddet op og gjort klar til en ny tid efter gældsrodet bliver falsk.
     Målet er at regeringscheferne, når frem til en foreløbig form, der kan forhandles på plads i foråret.