Pia Christmas-Møller om pointsystemet: et lodret angreb på den personlige frihed
26.11.2010
.“Jeg forstår simpelt hen ikke, at borgerlige, konservative og liberale, kan drømme om at støtte et så voldsomt statsligt indgreb i den fundmentale personlige frihed. Det er uantageligt!
Af Pia Christmas-Møller, MF, frigænger
Når jeg følger store dele af pressen og de mange kommentatorer, der villigt ekkoer regeringens spindoktorer, får jeg indtryk af, at dette års finanslov blot er en ’spareudgave’ af tidligere års finanslove – med de sædvanlige symbolske, såkaldte værdipolitiske lunser til DF, der med taktisk præcision samtidig rammer oppositionen på dens ømmeste punkt, nemlig udlændingepolitikken.
Det er en fatal misforståelse og en uhyggelig sejr til de kræfter, der først og fremmest betragter og formidler politik som et underholdende spil, hvis eneste formål er at vinde og beholde magten, medens det er komplet uden interesse, hvad magten i øvrigt bliver brugt til. Fejler man, kan man jo bare sige undskyld, eller som de konservatives politiske ordfører netop har gjort det, forklare sig med, ”at man ikke havde forstået, hvad det gik ud på’, da man indførte særskatten på pensioner, eller at man handlede i en ’kontekst af panik’ da knivlovene blev stemt hjem…
Der er hverken tale om mere af det samme bare i strammere udgave eller om en fleksibel 24 års eller om en ny 28 års regel. Og man skal altså ikke senere kunne påstå, at man ikke har forstået, at der gennemføres et markant sporskifte i udlændingepolitikken. Det sker oven i købet med det snævrest tænkelige flertal, som kun er der, fordi Per Ørum Jørgensen har lovet at stemme ja, selvom han i virkeligheden er imod!
Man skifter fra værnsregler imod misbrug til et direkte statsdikat om det enkelte menneskes nytteværdi for samfundet. Og det handler ikke om indvandring generelt. Det er nu staten, der skal vurdere ‘nytteværdien’ af den person, en dansk statsborger forelsker sig i og gerne vil leve sammen med i eget hjemland.
Staten udskærer nu en skabelon, som alle bare har at passe ind i. Og det skal sandelig også kunne dokumenteres – efter sædvanlige danske bureaukratiske principper! Så er det bare ærgerligt, hvis resten af verden ikke lige bruger de ’rigtige’ lønsedler, attester, og nogle måske bare har arbejdet for familie- foretagendet, klaret sig og sine hele livet og taler et ’verdenssprog’, hvis ikke der er papir med stempler og det hele. I øvrigt ser det ikke ud til, at kinesisk kan kvalificere sig som ’verdenssprog’; men det tales jo også kun af en mia. mennesker… Tænk hvis alle andre lande opstillede præcis tilsvarende regler?
Selvfølgelig er det rimeligt at forlange et positivt medspil af mennesker, der vil slå sig ned i vores land, og selvfølgelig skal der være styr på indvandringen og værnsregler imod misbrug. Det virker bare som om vore ledere overhovedet ikke har forstået nogle af grundvilkårene for et land som Danmark i en global verden, og at man helt har glemt at sætte mennesket før systemet.
Hidtil har vi udelukkende haft regler, der skulle værne imod tvangsægteskaber og proforma ægteskaber. Såvel den hidtidige 24-årsregel som de gældende regler om størst tilknytning har alene haft til hensigt at beskytte såvel enkeltpersoner som det danske samfund imod misbrug.
Nu introducerer regeringen altså et helt nyt princip om det enkelte menneskes nytteværdi for samfundet. Fremover kan også ærkedanske statsborgere på livstid blive forhindret i at leve sammen med deres udkårne ægtefæller i eget land- også selvom vedkommende aldrig ville komme til at ligge det danske samfund til byrde.
Jeg forstår simpelt hen ikke, at borgerlige, konservative og liberale, kan drømme om at støtte et så voldsomt statsligt indgreb i den fundmentale personlige frihed. Det er uantageligt!