28.10.2010

„[Oppositionspolitikerne] har accepteret, at der bliver indført en praksis, der udelukkende går ud på, at Danmark ikke skal pådrage sig ansvar.‟ En af Danmarks førende eksperter i international politik og lektor ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, siger til RÆSON: ”Jeg er lidt træt af køen ved håndvasken. Man ser nu, at Holger K. er ude og skrige ”Vi vidste ikke noget, hvad vidste regeringen osv.?” Hvis irakisk politi og irakiske fanger lå oppositionen så meget på sinde, så kan jeg ikke forstå, at oppositionen har været tavs i denne henseende siden februar 2005. De kunne sagtens have forfulgt problemet noget før, men jeg har ikke hørt nogle oppositionspolitikere gå benhårdt til problemet. De har accepteret, at der bliver indført en praksis, der udelukkende går ud på, at Danmark ikke skal pådrage sig ansvar. […] Jeg håber at lækagen fører til, at politikere påtager sig ansvaret. Det ligger hos dem, og ikke i nogle uklare procedurer ude i marken, som politikerne alligevel har tvunget ned over forsvaret. Ansvaret for de forskellige hændelser vi hører om ligger i en overordnet beslutning, der går på at fraskrive sig ansvar.”

af Frederik Vitting Hermann

Hvordan tror du lækagen vil ændre vores opfattelse af den danske krigsdeltagelse?
Jeg synes ikke det ændrer noget som helst. Hvis man har været bare en smule interesseret i hvad, der har foregået, har man været klar over, at der kunne ligge et problem her. Det kan ikke komme bag på nogen, der har fulgt med, at de fanger, der er overdraget til Irakiske myndigheder kunne være udsat for tortur, drab og lignende. Hvis man har fulgt en smule med i Amnesty Internationals og andre menneskerettighedsorganisationers arbejde omkring det irakiske militær, ved man godt, at det ikke er guds bedste børn. Det er kan ikke komme som nogen overraskelse, at nogle fanger, der blev overdraget til det irakiske militær, ikke er blevet behandlet særlig pænt.

Hvad er så baggrunden?
Efter sagen med Annemette Hommel, der i efteråret 2004 fejlagtig blev anklaget for at have udøvet tortur, kom der fra regeringens nogle retningslinjer for de danske styrker, der sagde hvad man kan og ikke kan. Det var omdiskuteret i medierne, og Danmark sagde dengang: ”Vi vil ikke længere forhøre irakere, vi vil ikke længere tager fanger, det er der andre, der må gøre”. Alligevel kom der sager frem om fanger, der blev overleveret til briterne og senere mishandlet af irakisk militær. Desuden blev der overleveret fanger, der heller ikke blev behandlet pænt, direkte til irakisk militær. Det endte på ministerniveau, og Per Stig prøvede at lægge låg på sagen ved at give seks millioner kroner til et center for torturofre i Basra-området. Forsvarsministeren siger desuden, at fanger der er i irakisk varetægt ikke længere er dansk ansvar.
     Man lagde en linje der hed: Når fanger er overdraget til irakisk militær, er de ikke længere Danmarks problem. Desuden skal antallet af fanger Danmark direkte overdrager til irakerne nedbringes, for at fralægge ansvar. Enhver, der har interesseret sig for problemstillingen, har vidst det har foregået. Og enhver der har været inde over ved, at man har prøvet at lave den samme procedure i Afghanistan. Vi vidste og ved godt, at der er et problem, men vi er trådt væk fra dilemmaet frem for at forholde os til det, og det er der ikke noget nyt i.

Informations chefredaktør Christian Jensen siger til RÆSON, at WikiLeaks-lækagen giver et mere håndgribeligt bevis, der gør, at man kan skabe debat og måske få ændret praksis. Hvad er din kommentar til det?
Det skal han sige. Jeg har prøvet at forklare forskellige journalister, at der ikke er den store historie i det her. Men der er ingen journalister, der er villige til at prøve og lægge en ny vinkel der kan perspektivere det, og sætte det i relation til noget man har vidst før. Alle jager sensationen.
     Det er selvfølgelig rigtigt, at vi nu har noget bedre dokumentation for, at nogle fanger er overdraget til irakere og senere slået ihjel, men det kunne jeg godt have fortalt dig, hvis du havde ringet til mig for to uger siden. Uden konkrete datoer og klokkeslæt, men med 99 % sikkerhed.

Hvad kan vi så bruge lækagen til, hvis den overhovedet kan bruges?
Vi bruger den til at få en debat, men jeg er lidt træt af køen ved håndvasken. Man ser nu, at Holger K. er ude og skrige ”Vi vidste ikke noget, hvad vidste regeringen osv.?” Hvis irakisk politi og irakiske fanger lå oppositionen så meget på sinde, så kan jeg ikke forstå, at oppositionen har været tavs i henseende siden februar 2005. De kunne sagtens have forfulgt problemet noget før, men jeg har ikke hørt nogle oppositionspolitikere gå benhårdt til problemet. De har accepteret, at der bliver indført en praksis, der udelukkende går ud på, at Danmark ikke skal pådrage sig ansvar.

Er oppositionens reaktion overdrevet? Kan man undgå hændelser som de omtalt, når man fører en regulær krig?
I øjeblikket føres der valgkamp i Danmark. Oppositionen gør alt det, de skal. Det er helt over målet at foreslå kommissionsdomstole for at afdække noget, man sådan set vidste i forvejen. Jeg synes, det er interessant at tage en diskussion på højere niveau. Vi skal ikke forsøge at gå ned og finde nogle enkelte officerer, der ikke har fortalt det de burde. Der har udgået en lodret ordre fra toppen af det politiske system, der siger, at vi ikke gider tilfangetagelser. Det militære system har fået at vide, at de skal undgå dilemmaet. Det er det klokkeklare signal, der bliver udsendt efter Hommel-sagen. Jeg synes det er lidt usmageligt at jagte soldater for den ene eller anden hændelse i Irak.

Hvad skulle målet været med denne diskussion på højere niveau? Hvad kan sætte den i gang?
Man skal fra overordnet fra politisk hold finde ud af, hvordan man vil håndtere dette juridiske dilemma. Når man er i krig i sådan et land, er det svært at undgå berøring med lokale banditter og kriminelle. Man kommer til at pågribe og overdrage nogle folk enten direkte eller indirekte, når man samarbejder med andre allierede og de lokale politi- og sikkerhedsstyrker. Disse vil garanteret ikke blive behandlet særlig pænt.
     Der er derefter forskellige muligheder: 1) Vi kan enten holde os langt væk fra alt, der lugter af tilfangetagelse. Det tror jeg er utopisk og umuligt. 2) Den næste mulighed er den, vi benytter i dag: Vi prøver med vold og magt at stikke hovedet i sandet og undgå alt ansvar ved at følge nogle retningslinjer, som alle juridiske eksperter siger ikke holder i byretten. 3) Den tredje mulighed: Man går mere proaktivt ind og prøver at mindske de problemer, der eksisterer i de lokale politi- og sikkerhedsstyrker. Der vil kræve et tættere samarbejde, og en vis grad af overvågning. Derudover skal man prøve at uddanne folk bedre.
     Vi har forsøgt mulighed 3 i forskellige aktioner med dansk deltagelse, men man kunne godt gå mere aktivt ind på det nederste niveau. Man bør give forsvaret nogle retningslinjer, der gør det i stand til at håndtere dilemmaet konstruktivt.

Så hvad bør konsekvenserne blive?
Jeg håber at lækagen fører til, at politikere påtager sig ansvaret. Det ligger hos dem, og ikke i nogle uklare procedurer ude i marken, som politikerne alligevel har tvunget ned over forsvaret. Ansvaret for de forskellige hændelser vi hører om ligger i en overordnet beslutning, der går på at fraskrive sig ansvar. Politikerne bør anerkende situationen, og give forsvaret nogle retningslinjer, der gør det i stand til at tage de fanger, det operativt giver mening at tage, og bagefter prøve at sikre, de bliver behandlet ordentligt.
     Jeg er ikke interesseret i at hænge nogle politikere ud. Jeg er interesseret i, at politikerne bliver enige om en kurs fremad. Jeg mener ikke regeringen skal hænges ud, hvis oppositionen syntes, at sagen var meget alvorligt kunne de tidligere have gået ind i processen på et tidligere tidspunkt. I stedet for at kigge tilbage og bruge et par millioner af skatteydernes kroner på en kommissionsdomstol, der alligevel ikke kommer frem til noget, så brug pengene konstruktivt. Lad politikerne sætte sig sammen og se på, hvordan vi kan påtage os det ansvar der følger, næste gang vi sender soldater ud.
Det giver mere mening end råben frem og tilbage. Men jeg ved, det ikke kan lade sig gøre.
..

FOTO: Den sidste amerikanske combat brigade som forlod Irak, 16/8 2010, (foto: US Dept. of Defense)
…