29.11.2010

Den keltiske tiger er død. Årtiers voldsom vækst i Irland er forsvundet i eksplosionen fra den gigantiske boligboble, der nær havde taget livet af landets banker. Irland skal igen vænne sig til at være Europas nummer sjok.

Af Kenneth Praefke, RÆSON’s økonomiske redaktør

Den keltiske tiger sprang fremad gennem tyve år, men blev til skudt omkuld af en boligboble og en rådden banksektor. Inden finanskrisen var Irland ellers Europas succes-fortælling. Godt nok har landet sammen med de andre nu kriseramte PIGS-lande Portugal, Italien, Grækenland og Spanien længe hørt til blandt EU’s fattigere. Og i 1988 udgjorde den irske BNP pr. indbygger blot 64 pct. i forhold til EU-gennemsnittet. Men med en gennemsnitlig årlig vækst på 6,5 pct. i perioden mellem 1990 og 2007 blev den keltiske tiger – Irland – Europas svar på de blomstrende asiatiske økonomer. I 2003 var den irske BNP pr. indbygger vokset til at udgøre 130 pct. af EU-gennemsnittet.
     Men siden recessionen fik fat i Irland i begyndelsen af 2007 er BNP kun steget i ét kvartal. Og trækker man indkomst-flowet fra de mange udenlandske virksomheder med hovedsæde i Irland væk – og dermed får et bedre mål for den irske levestandard – har der været konstant fald de seneste ni kvartaler. Arbejdsløsheden er tæt på 14 pct., en voldsom stigning fra godt 4 pct. ledighed i midten af 00’erne. Boligpriserne, der endnu ikke har stoppet sit fald, er 36 pct. lavere end toppen i 2006.

Boligboble og smalhals
Da den keltiske tiger stadig kunne knurre var godt et ud af fem irske jobs knyttet til bolig- og ejendomssektoren. En ottendedel af den irske arbejdsstyrke var i 2007 beskæftiget inden for byggeriet, og tillagt ejendomsmæglere og medarbejdere i banker og realkreditinstitutioner var der rigelig med munde til at puste boblen stor.
     Det irske væksteventyr startede ellers godt. Irland har med Europas laveste selskabsskat en magnetisk tiltrækningskraft på ikke mindst amerikanske virksomheder, der leder efter et attraktivt europæisk hovedsæde. Det kickstartede den irske vækst, boostede eksporten og fik produktiviteten til at stige. Men i den anden ende af væksteventyret endte den hidsige vækst i en voldsom boble, og da priserne sank, gik ejendomsspekulanterne ned og trak banksektoren med sig.
     De næste mange år er der dømt økonomisk smalhals for irerne. Regeringen barsler med en ny spareplan, der byder på en opstramning svarende til 10 pct. af BNP over fire år. Og oven i det kommer formentlig en række krav i forbindelse med redningspakken og lånet fra EU og IMF. Budgetunderskuddet er langt det største i EU og forventes i år at nå 32 pct. af BNP, når man inkluderer prisen for at redde landets banker. Det er ikke bare højt, det er vanvittigt højt og svarer til, at knap en tredjedel af hele produktionen i Irland i år burde gå til bare at betale det, staten bruger for meget.

Anglo Irish Bank
Hvis Roskilde Bank efterlod sig et sort hul i jorden, der skal fyldes af penge fra den danske stat, så har den irske bank Anglo Irish Bank efterladt sig et krater på størrelse med Grand Canyon, der skal dækkes af de irske skatteborgere. I alt kan regningen for at redde Irlands banker runde 50 mia. euro svarende til 30 pct. af BNP – og Anglo Irish Bank alene står for to tredjedele af det tab. En ekstrem eksponering over for ejendomsmarkedet fik banken til at springe synkront med boligboblen.
     Irland var blandt de første lande til at stille sig bag landets banker, da finanskrisen rasede og truede med at knække det finansielle system. Men med den omfattende garanti af både indskud og bankernes gæld skabte regeringen samtidig selv den aktuelle udfordring. Regningen fra garantien er blevet langt, langt større end nogen havde forestillet sig.
     Med EU-IMF redningskransen får irerne adgang til 80-90 mia. euro. Det selvom det irske finansministerium stadig har godt 20 mia. euro liggende på kistebunden og egentlig burde kunne betale regningerne frem til sommeren 2011. Men statsgarantien af de rådne irske banker gør 20 mia. til et alt for lille beløb; får den svage irske økonomi og de fortsat faldende boligpriser flere ejendomsmatadorer til at dreje nøglen om, kan det nemt trække flere banker med ned og dermed få bunden under den irske økonomi til at knage igen. Og derfor måtte irerne reddes allerede nu.