11.10.2010

Det er poppolitik, når man diskuterer bankdirektørernes lønninger, siger Jesper Rangvid fra CBS. Han mener til gengæld, at politikerne fuldstændigt har glemt de mere skjulte dele af finanssektoren: ”Finanskrisen fandt altså sted mange andre steder end i bankerne. Der er hedge-fonde, og så er der det man i USA kalder et shadow banking system. Det skal der tages hånd om. Ellers risikerer man, at problemet bare flytter fra regulerede banker til andre uregulerede dele af systemet”.


Af Kenneth Praefke

Finanskrisen åbenbarede, at bankerne var løbet fra reguleringen, at tilsynsspændetrøjen var blevet for løs og havde givet bankerne for meget plads til kreative armbevægelser. Siden da er en stort promoveret reform af Wall Street blevet rullet ud i USA, Tyskland har forbudt de mest kreative måder at sælge værdipapirer på, EU er ved at bygge et nyt tilsynssystem op og det internationale samarbejdsorgan for finansiel regulering, den såkaldte Basel-kommittee, barsler med nye reguleringsinitiativer. I Danmark derimod har diskussionen kredset om et lille fragment af det finansielle system, som ifølge en ekspert ikke har meget med problemerne at gøre:
     ”Jeg kan sådan set godt forstå, at staten sætter begrænsninger om lønninger, når staten holder hånden under bankerne, men diskussionen om bankdirektørernes løn har taget overhånd og har været alt for meget poppolitik. Det flytter fokus fra det vigtige, nemlig at undgå fremtidige kriser”, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS. ”Bankdirektørernes løn har fået alt for meget fokus. Det er helt andre ting, der gør om en bank går ned.”
Han efterlyser en substans-debat, der tager seriøst, at den måde man regulerer bankerne på har indflydelse på arbejdsløsheden og forbruget. Og at lofter over bankdirektørers lønninger ikke er svaret på finanskrisens problemer.

Basel III
Jesper Rangvid peger for eksempel på det arbejde, der foregår i den såkaldte Basel-komité. Basel-komiteen er et af de mest centrale fora for international finansiel regulering og har med Basel 1-aftalen fra 1988 og Basel 2 fra 2004 længe været dagsordensætter for standarden af international finansiel regulering. Komiteen har nu fremlagt sit forslag til de såkaldte Basel 3-regler, der primært sætter højere kapitalkrav til bankerne – altså, at de skal holde flere penge på kistebunden for hver krone, der lånes ud, så de er bedre polstret. ”Mere og bedre kapital giver en mindre risiko for konkurs, fordi bankerne kan modstå større tab. Man lægger så at sige en større buffer ind.”
     ”I starten af finanskrisen talte man om ”de tilfrosne bankmarkeder”, at ingen banker turde låne til hinanden, fordi man frygtede, at den anden bank kunne gå konkurs. Krav til mere kapital gør, at bankerne tør låne til hinanden igen, og kan derfor også give en bedre likviditet, så man forhåbentlig undgår noget lignende,” forklarer Rangvid.
      I november skal Basel 3-reglerne behandles i G20-gruppen og hvis de godkendes her, siden vedtages i de enkelte lande. Men selv hvis alt går efter planen vil reglerne først være endeligt implementeret i 2019. ”Så er der altså gået mere end 10 år siden krisen,” konstaterer finansieringsprofessoren og forklarer, at det sandsynligvis er grunden til, at andre lande har bevæget sig hurtigere end Basel-komiteen.
     For eksempel har præsident Obama underskrevet en stor Wall Street-reform med fokus på forbedrede forbrugerrettigheder, bedre kontrol med derivater og forbedret tilsyn af de finansielle institutioner. Til trods for at det truer med at give andre lande en relativ fordel overforl USA og at de finansielle institutioner derfor vil flygte fra New York til en af verdens øvrige finans-hovedstæder. ”Der er gået rigtig lang tid. Derfor har nogle lande følt et behov for at gøre noget hurtigere. Det synes jeg sådan set er fint nok. Det er jo ikke noget stort problem, når nogen regulerer, det er mere hvis nogen ikke regulerer.” Men mens amerikanerne drevet af folkestemningen har bevæget sig så hurtigt på ny finansiel regulering som Kongressen tillod, har Danmark som flere andre landet ventet på global enighed.
     ”Der er kommet lidt, men ikke så meget ny finansiel regulering i Danmark. Jeg tror det er fordi Danmark afventer EU, som så igen afventer Basel,” vurderer Jesper Rangvid og oplister en række af de nyeste særlige danske initiativer. ”Vi har f.eks. fået Finansiel Stabilitet (selskabet til afvikling af nødlidende banker, red), restriktioner omkring aflønning, Finanstilsynet er kommet mere på dupperne, de er begyndt at publicere deres inspektionsredegørelser for, hvordan det ser ud i bankerne, de individuelle solvensbehov offentliggøres nu, og så videre. Så der er gjort noget fra dansk side. Men det der er virkelig vigtigt er kapitalkravene. Og jeg synes egentlig det er rigtigt at vente på Basel.”
     Rangvid mener, at der er stor sandsynlighed for, at de Basel 3-regler, der kendes nu, også bliver dem, der i sidste ende implementeres, da der er gået et stort embedsmandsarbejde forud og reglerne allerede er vedtaget på centralbank- og finansministerniveau.

Rangvid: Reguler skygge-banksektoren
Er der til gengæld et område i den finansielle sektor, som lovgiverne og tilsynsfolkene fuldstændig har glemt at stramme skruen om, er det hele den del af det finansielle cirkus, der ligger udenom banksektoren; den såkaldte skygge-banksektor (shadow banking system).
     ”Finanskrisen fandt altså sted mange andre steder end i bankerne. Der er hedge-fonde, og så er der det man i USA kalder et shadow banking system. Det skal der tages hånd om. Man bliver nødt til at finde ud af, hvad der skal ske andre steder i det finansielle system, da man ellers risikerer, at risikoen bare flytter fra regulerede banker til andre uregulerede dele af systemet” påpeger Jesper Rangvid. “Reglerne skulle gerne være internationale, for det finansielle system er internationalt og penge flytter sig.”
     Hverken Basel 3 eller de danske initiativer ser på denne del af det finansielle system. Skygge-banksektoren er ikke som traditionelle banker, hvor private kan sætte penge på en konto, men andre former for finanshuse; det gælder hedge-fonde, investeringsbanker og finansielle institutioner, f.eks. dem der har spillet en rolle i den kreative omformning af værdipapirer, der var med til at sløre virkeligheden da det finansielle system frøs. Og selvom den krakkede amerikanske finanskæmpe Lehman Brothers hørte under skygge-banksektoren, har den del af det finansielle univers fået uforholdsmæssig lidt opmærksomhed i politikernes jagt på at inddæmme det de ser som det over-grådige Wall Street.

Kenneth Praefke er økonomisk redaktør på nyhedsmagasinet RÆSON.