20.11.2010

”Politik er politik, men så snart et valg er overstået, må man i gang med at lave de nødvendige oprydninger på de områder, hvor det gør ondt. Min erfaring er, at politikerne smøger ærmerne op efter et valg og gennemfører nødvendige reformer.”

Af Frederik Vitting Hermann, medlem af RÆSONs redaktion

Hvad er den største udfordring for dansk økonomi i dag?
Der er tre store.
For det første skal vi over finanskrisen med skindet på næsen. Det vil sige at sikre, at de offentlige finanser ikke løber løbsk. Vi skal ikke bare læne os tilbage og tro, vi er rigtig gode. Godt nok ligger vi ikke så dårligt som en række af de andre lande, men vi kan tydeligt se hvor hurtigt man kan komme i store vanskeligheder. De store økonomiske problemer har bredt sig til Grækenland, Irland og forude venter Portugal og Spanien, og de kan også ramme Danmark på et tidspunkt, hvis de andre lande begynder at ramle.
Det andet er ledigheden, som er et uundgåeligt problem som følge af krisen.
Det tredje store problem er mere fremadrettet, og handler om den kommende mangel på arbejdskraft, vi vil se i de arbejdsføre aldersgrupper frem til 2019 og faktisk længere. Om få år vil vi have brug for rigtig meget arbejdskraft, når de store årgange bliver pensioneret, og der er på nuværende tidspunkt intet, der trækker i retning af reformer, der imødekommer disse store problemer.

Du har udtalt at skattereformen fra i sommer er et skridt på vejen, men at der skal mere til. Hvad skal der til?
Vi skal arbejde noget mere. Når man sammenligner med andre lande, er det i gruppen fra 60 og opefter, at erhvervsfrekvensen herhjemme halter bagefter. Erhvervsdeltagelsen i de almindelige aldersgrupper fra unge til 60 år er på linje med andre landes, men så snart vi kommer over 60, ligger Danmark markant under. Hvordan kan må løse det problem? For det første kan virksomhederne, og det kommer de også til, i højere grad interessere sig for arbejdsmarkedet. Der er ikke så mange incitamenter for det private til at hyre arbejdskraft lige nu, men det må man arbejde med. For det andet bliver vi nødt til at trimmeefterlønnen. Jeg siger ikke fjerne efterlønnen, men trimme efterlønnen. Der kunne f.eks. foregå en visitation til efterlønnen, så man undgår at personer, der er arbejdsføre, går på efterløn. Det er et fortærsket emne, men det gør det ikke mindre aktuelt.
Desuden mener jeg at oppositionen har fat i det rigtige, når de siger mere arbejde. Om det lige er 12 minutter om dagen er ikke afgørende. Det afgørende er, at de har set det helt rigtige i, at vi bliver nødt til at producere mere. Det kan jo godt tænkes at efterlønsreformer ikke kan stå alene, så vi må speede up på alle relevante områder.

Hvad med arbejdsløsheden?
Som det ser ud i øjeblikket er der kun en vej frem. Vi skal have gang i væksten. Og hvis vi skal have gang i gang i væksten på en langtidsholdbar måde, handler det om, at virksomhederne fokuserer på at innovere og investerer i ny teknologi. Til det skal de bruge veluddannet arbejdskraft. Et af de områder i den offentlige sektor, hvor man bør gå en anden vej end man har gået, er allokering af midler til uddannelse og forskning – gerne også grundforskning. I modsætning til regeringens politik er det områder, man skal opprioritere. Det er det eneste offentlige udgiftsområde, hvor man skal være lidt rundhåndet. Det er Danmarks fremtid, det drejer sig om, og det gælder ikke kun universiteterne. Ungdomsuddannelserne er mindst lige så vigtige. Der er for mange i ungdomsårgangene som ikke får en afsluttet ungdomsuddannelse. Der skal en reform til på det område, der bl.a. håndterer det store frafald.

Der er tegnet to veje op lige nu: En rød blok, der vil fremrykke offentlige investeringer og skabe vækst med keynesianske værktøjer, og en blå blok, der vil spænde livremmen ind og skære i de offentlige udgifter for at konsolidere dansk økonomi. Hvad er dit bud på håndteringen af de offentlige finanser?
Du kan lægge min holdning midt imellem. Efter min mening har oppositionen helt ret i sin kritik af regeringen, når regeringen sparer på nogle oplagte uddannelsesområder som f.eks. AMU-uddannelser. Det er et forkert signal. Jeg er helt enig med oppositionen i, at det er forkert at skære ned på forskning og specielt uddannelse. Omvendt vil jeg sige, at vi ikke bare kan bruge løs. Det er budgetterne ikke til. Vi skal have en tilbageholdende udgiftspolitik også på ting som fremrykning af investeringer i infrastruktur. Hvis man vil investere, skal det være områder hvor man har et meget klart sigte på relevans for Danmark i fremtiden.

Store reformer synes umulige i det nuværende politiske klima, men hvad perspektiverne efter et valg med henholdsvis en rød og en blå regering?
Jeg tror der er en ret høj grad af økonomisk ansvarlighed i hele folketinget. Jeg håber at valget vil standse handlingslammelsen på det nødvendige reformområde. Man skal ikke beklage sig over der ikke sker noget lige nu [i en begyndende valgkamp]. Politik er politik og sådan er vilkårene i et demokrati, men så snart et valg er overstået, må man i gang med at lave de nødvendige oprydninger på de områder, hvor det gør ondt. Men min erfaring er også at politikerne smøger ærmerne op efter et valg og gennemfører nødvendige reformer.

Hvilken rolle skal institutioner uden for det offentlige (f.eks. fagbevægelsen) spille i tacklingens Danmarks økonomiske fremtid?
Jeg kan da godt lide, at oppositionen har foreslået et tættere trepartssamarbejde, hvor regering, fagbevægelse og arbejdsgivere indgår et samarbejde. Selvom oppositionen ikke har omtalt arbejdsgiverne så meget, er de også en del af løsningen. Om det bliver ”en time mere om ugen” er ikke så afgørende. I først omgang vil jeg sige, at vi skal have den forståelse mellem de tre parter, som vi har haft ført. Vi skal have dem til at trække på samme hammel. Det er ikke let, men det er en konstruktiv tanke.

Hvordan spiller organiseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor ind i den økonomiske problematik?
Jeg opfatter det som ganske vigtigt, men det er ikke nogen let opgave. Den offentlige sektor har en systemdefekt bestående i, det er meget vanskeligt at måle den offentlige sektors produktivitet. Det gør det svært for politikerne at danne sig indtryk af, om tingene kan gøres bedre, billigere og mere effektivt, fordi der ikke er de nødvendige målestokke tilstede. Det er der ikke, fordi den offentlige sektor ikke er underlagt markedsvilkår, der muliggør målinger på et mere overordnet plan.

Er løsningen at skabe mere konkurrence og markedsstrukturer i den offentlige sektor?
Ja, det mener jeg er en fornuftig måde at gøre det på, hvis man gør det rationelt. Man skal se mere fordomsfrit på ting som udlicitering. Det er stadigvæk et emne, der kan bidrage til forbedringer. Jeg er dog ikke en unuanceret tilhænger. Jeg mener der er mange områder, hvor processen er vanskelig. Det er naivt at ville udlicitere det hele, men på den anden side har jeg svært ved at forstå hvorfor en række produktioner skal foregå i offentlig regi i stedet for privat. Det er ikke et instrument, der redder Danmark, men det kan hjælpe på effektiviseringen.

…
RÆSONs Aftenmøde på mandag: Nissen, Koch og Kristensen vs. Kjersgaard
På mandag d.22/11 har RÆSON inviteret tre markante profiler til 90 minutters Aftenmøde om Danmarks økonomi:
– tidligere generaldirektør på Rigshospitalet og i DR Christian Nissen
– tidligere skatteminister for S og formand for Skattekommissionen, Carsten Koch
– formand for FOA Dennis Kristensen
– Pris: GRATIS for RÆSONs abonnenter
– Tid: Mandag d.22 kl.19-21
– Sted: CBS (Handelshøjskolen I København) ,Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
– Reservation: ordre@raeson.dk
– Mere information her: https://www.raeson.dk/2010/aften1/
…

Foto: Socialdemokraterne
…