23.11.2010

FRA RÆSON8 (22/11 2010). Politisk ordfører Henriette Kjær bryder sig ikke om telefonaflytninger uden dommerkendelse eller knivloven, der kriminaliserer fredelige danskere. De Konservative skal ikke længere lægge stemmer til politik, de ikke kan stå inde for. ”Partiets overlevelse og styrke er vigtigere for os end at være med i et regeringssamarbejde,” siger hun i interview med RÆSON i Bilkas Bistro i Hundige. Det er her de danskere, der stort set aldrig stemmer på de Konservative, køber ind.

Af Leny Malacinski

Henriette Kjær sidder i Bistroen og venter ved et bord. Hun skiller sig ud fra de andre Bistro-gæster af flere årsager. Hun er slankere end gennemsnittet. Hun er her ikke for at købe ind. Hun bor ikke i nærheden. Og så er hun ifølge eget udsagn formentlig den eneste på stedet, der stemmer konservativt.
”Hvis jeg råbte, hvem stemmer konservativt herinde? ville der ikke komme en eneste finger i vejret. Det er en del af vores problem. Vi skal have det segment, der er her i dag. I dag stemmer de på Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF. De stemmer ikke på os, og det skal vi have dem til. Det er min mission. Det er derfor, vi er her i dag,” siger Henriette Kjær.
Hun valgte Bilka i Hundige, da RÆSON bad hende om at foreslå et sted for interviewet, der betyder noget for de Konservatives situation. Og situationen har været bedre. Denne uge i august står de Konservative til seks procent af stemmerne. Et fald fra det i forvejen lave niveau på ti procent, som Bendt Bendtsen blev hånet for, men som partiformand Lene Espersen kun kan drømme om i dag.
”Seks procent er slet ikke okay,” siger Henriette Kjær.
Hvordan hun får fat i Bilka-folket er straks lidt sværere at forklare. Men hun mener selv, at de dårlige meningsmålinger er kernevælgernes straf. Da de Konservative vælgere krydsede af på stemmesedlen i 2001, ville de have mere frihed, lavere skat og mindre overvågning. Skattelettelserne har de fået. Men de har også fået rygeforbud, knivforbud, ekstra skat på pensionen og større sandsynlighed for at blive aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste. Sådan er status efter ni år i regeringen, og politisk ordfører Henriette Kjær er ikke tilfreds. Hun tolker meningsmålingerne som tegn på, at de Konservative ikke fører konservativ politik.
”Det kan vi ikke holde til ret meget længere, sådan som vores meningsmålinger ser ud. Vælgerne sender et signal om, at de vil se noget konservativ politik fra os, hvis de skal komme igen. Det er klart, at det er uholdbart på længere sigt at fortsætte ud af den sliske. Nu tror jeg, vi må stoppe og spørge os selv: Er det her en konservativ kerneværdi? Kan vi virkelig, nede i maven, være med til det her? Og hvis vi ikke kan det, så skal vi sige fra.”

Hvad er du mindst glad for, er blevet vedtaget under denne regering?
”De steder, hvor man indskrænker borgernes frihed. Jeg har det dårligt med dele af terrorlovene. Jeg anerkender, at de var nødvendige i den tidsånd, de blev besluttet i, og muligvis er det endnu. Vi ved jo ikke, hvilke dele af terrorloven PET bruger, når de fanger nogen i nettet. Det vil de ikke sige af hensyn til efterforskningen. Men som borgerligt menneske bryder jeg mig ikke om, at ens telefon kan blive aflyttet uden en dommerkendelse. Så der er bestemt noget lovgivning, jeg er ked af. Jeg er heller ikke stolt af knivforbuddet. Der blev vedtaget i en panikkontekst, efter en ung mand blev stukket ned på Strøget. Så laver man et knivforbud, der kriminaliserer rigtig mange mennesker. Sådan et samfund ønsker jeg ikke. Jeg ønsker frie mennesker i et frit samfund, så det er klart, at jeg har problemer med den del af lovgivningen. Men den blev lavet efter et kraftigt pres fra DF og S, der ville lave et flertal uden for regeringen, hvis justitsministeren ikke havde lavet den. Men jeg synes, den er problematisk. Jeg har ikke lyst til at kriminalisere folk, der har en kniv med til at skrælle æbler eller til andre fredelige formål. Vi har haft svært ved at holde fast i de konservative mærkesager og blive ved med at fremføre dem og for let har givet slip på nogle af dem. Vi skulle nok have holdt fast, og så måtte der være kommet den politiske aftale mindre.”

Hvad fx?
”Det var en regulær fejl, at der kom en udligningsskat med til at finansiere skattereformen. Den betyder kort sagt, at pensionister bliver pålagt en ekstra skat, når de hæver deres pension, fordi de har fået et højere fradrag på grund af skattereformen. Det er mange rigtig, rigtigt sure over. De har arbejdet hårdt hele deres liv, og så kommer vi og siger, at de ikke skal have gavn af den her skattelettelse. Det er vores kernevælgere, og det har vi fået rigtig mange henvendelser på. Der skulle vi have sagt, at det her kan vi simpelthen ikke være med til. At det ikke kan indgå som finansieringselement i skattereformen. Der har vi har snorksovet, og så er det klart, at vi mister vælgere. Det er ikke godt nok. Vi skulle selvfølgelig have fanget, at den indgik som et finansieringselement.”

Var I ikke opmærksomme på det, da I stemte for?
”Jeg tror, der er mange, der slet ikke har været bevidst om, hvad en udligningsskat lige er.”

Altså blandt jer politikere?
”Ja, altså bredt i folketingsgruppen.”

Det lyder ikke så betryggende.
”Nej, men sådan er det, når man laver store forlig, der er meget tekniske. Og så har vi jo været glade for, at skatten kom ned, og så skal det selvfølgelig finansieres. For det er en finansieret skattelettelse i modsætning til, hvad Helle Thorning går og siger. Og så er der altså røget et finansieringselement ind, der er gift for vores vælgere.”

Hvilken pris vil I betale for at sige nej til flere ting?”
”Det er klart, at partiets overlevelse og styrke er vigtigere for os end at være med i et regeringssamarbejde. Uden at jeg dermed sidder og melder os ud af regeringen,” siger Henriette Kjær.

Uklar profil
Regeringstiden har slidt på de Konservatives kendemærker. Hvis man ikke er en kender af Christiansborg, kan det være nødvendigt at bruge lup for at se, at de Konservative er mere end en akademisk nuance blandt borgerlige partier som Venstre og Liberal Alliance. K værner for eksempel om Kongehuset, men ingen partier er for alvor imod det, bortset fra Enhedslisten.
Mens Dansk Folkeparti er etableret hos vælgerne som et klart indvandrerkritisk parti, er det straks sværere at sætte fingeren på de Konservatives kendetegn. Slår man op i de Konservatives pjece ”Konservative Værdier” står der slogans som ”Du sikrer fremtiden ved at handle i nutiden og kende din fortid.”
Da RÆSON beder Henriette Kjær om at opremse K’s tre vigtigste mærkesager, svarer hun: ”lavere skatter, stram retspolitik og en styrket folkeskole.”

Jeg spurgte Rasmus Jarlov fra din folketingsgruppe om det samme. Han svarede afskaffelsen af efterlønnen, en mindre offentlig sektor og en bedre folkeskole. I har kun et svar til fælles.
”Når jeg siger lavere skatter, hænger det sammen med, at vi vil have en større privat sektor og en mindre offentlig sektor. Fordi vi vil have lavere skatter. Og hvis vi tiltrækker virksomheder i højere grad, bliver den offentlige sektor også mindre, for pengene skal jo komme et sted fra. Men det er kernen i vores problem. Folk ved ikke helt, hvad vi står for. Den øvelse skal vi blive bedre til.”

Hvad holder jer fra det?
”Det er svært kommunikativt. Og den anden ting er, at vi er en del af en regering, og forlig udvander altid politikken. Men det er ikke nogen undskyldning. Jeg tror, vi skal være lidt frækkere. Vi tager for meget hensyn til de andre partier, den gode stemning og samarbejdet. Der må vi nok stå mere på vores egne synspunkter.”

Er I for velopdragne?
”Vi er for pæne. Det har været et gennemgåede problem for os i mange år, og det lider vi under. Vi altid dem, der glatter ud.”

Hvordan vil I komme på ret køl igen?
”Jeg tror ikke, vi skal lave en revolution. Lige som vi nu har fået drejet lidt i en forkert retning over en årrække, så skal vi lave en stille og rolig drejning tilbage igen og holde fast. Især når der kommer sager, hvor vi ved, at det ikke er konservativ politik. Der må vores lunte være kortere, end den har været tidligere. Så må foden sættes i døren, og så må vi sige nej. Når vi har gjort det to-tre gange, så er vi ved at være tilbage på sporet. Når folketingsgruppen og ledelsen i K er opmærksomme på, at det er tid til, at de konservative mærkesager og dyder bliver støvet af og kommer frem, vil det også være en del af vores politiske ageren.”

Der står på jeres hjemmeside, at Brian Mikkelsen vil fortsætte kampen for et rabatkuponforbud. De Konservative er altså imod, at det skal være lovligt for et supermarked at tilbyde rabatkuponer til sine kunder. Er det ikke et lavpunkt for jeres parti, der slår sig op på personlig frihed?
”Jeg synes bestemt heller ikke, at vi overhovedet skal bruge kræfter på at bekæmpe det. Dem, der har lyst til at klippe de hjørner af, som det er i udlandet, hvor man tager dem med og lægger dem ved kassen, og så får man varerne lidt billigere, eller man får en ting gratis. Hvorfor skulle de ikke gøre det? Så kan det godt være, at vi andre kommer til at betale fem øre ekstra for produktet, for nogen skal jo betale for den bamse, der følger med skyllemidlet. Men jeg er ligeglad. Det er slet ikke noget, vi skal regulere som politikere, der er grænser for, hvad vi skal ind og regulere, ellers bliver det bare regler og regler – vanvittige regler ingen kan forstå.”

Carina Christensen sagde, at hun var glad for, at der ikke var wild west tilstande.
”Jeg kan nu godt lide lidt wild west ind i mellem. Jeg bryder mig bestemt ikke om, at vi skal lægge et regelsæt ned over folk, der leder dem i en bestemt retning hele tiden. Jeg synes også, at det er latterligt, at vi skal lave rygeforbud på restauranter. Derfor stemte jeg imod. De fleste er dødtrætte af regler, der gør deres liv mere besværligt.”

Hvilken regel bryder du dig mindst om?
”Det er vist noget med, at man ikke må brænde haveaffald af i sin have. Jeg hader regler, der er nidkære. Det må man altså regulere med sin nabo.”

Tilbage til Bistro-vælgerne
Spørgsmålet er, hvordan Henriette Kjær får kontakt til Bistro-folket ved nabobordene. Hendes bud på, hvordan hun præcis får det segment vælger i nettet, er da heller ikke helt skudsikkert.
”Jeg kunne godt tænke mig at få den sunde fornuft tilbage. Nu har det for eksempel øsregnet, og folk har fået vand i kældrene. Der skal vi være hurtigere ude og sige, at vi selvfølgelig skal vi lave en national handlingsplan. Det var Venstre, der sagde det, men det kunne lige så godt have været os. Vi skal være lidt mere i pagt med befolkningen. I Det Konservative Folkeparti bevæger vi os i lidt for højtsvævende luftlag. Vi har haft det det mere overordnede ædle formål i regeringen med at redde hele verden med klimapolitikken og en skattereform, der godt nok kommer alle til gode, men vi har været lidt for universelle. Vi skal tilbage i dialog med vores vælgere.”

Men hvad har du at tilbyde en førtidspensionist?
”En sikkerhed for, at vedkommende ikke bliver parkeret på førtidspension. Folk bliver jo parkeret fra de er 18-19 år, indtil de får folkepension. Det er ikke noget liv, de fleste synes da også selv, at det er dødssygt, selv om pengene måske giver en sikkerhed i første omgang. Derfor vil vi vil have revurderet førtidspensionerne for dem under 40 år og se, om vi kan hjælpe vedkommende med et støttet job eller en uddannelse. Der er jo ingen, der kan lide at være på offentlig forsørgelse. Det er jo et nederlag at få at vide, man ikke kan noget.”

Hvordan vi du få førtidspensionisterne til at se det som en gave og ikke som en trussel om at fjerne deres indkomst?
”Jamen, i stedet for at sige, at nu tager vi pengene fra jer, som vi tit gør, så skal vi tage personen og sige, at nu vil vi hjælpe jer til et aktivt, selvforsørgende liv. For eksempel hjælpe dem ind i et støttet job eller en uddannelse, stille og roligt. Jeg tror, det kan lykkes for rigtig mange.”

Hvad kan du tilbyde de andre vælgere I vil have fat i?
”Så er der jo den helt almindelige, hårdtarbejdende dansker. Faglært som ufaglært, akademiker som ikke-akademiker. Dem, der går på arbejde og lægger nogle kræfter i, for at tingene skal hænge sammen i Danmark. Jeg vil gerne have, at de vælgere ikke ser K som et parti for de fine og de rige i Nordsjælland. Vi er jo faktisk et arbejderparti for dem, der gider gøre en indsats. Vier ikke kun noget for folk, der har aktier i Danske Bank. Det er selvfølgelig rigtig, at bankdirektør Peter Straarup procentvist får mest ud af vores skattereform, men det var vigtigt for os, da vi lavede skattereformen, at dem, der går på arbejde fra otte til fire, føler, det gør en forskel.”
Siden interviewet, der fandt sted i august måned, har K taget flere dyk i meningsmålingerne. Blandt andet fordi det siden er blevet afsløret, at udenrigsminister Lene Espersen har svaret usandt i Folketinget i en sag om overbetaling af privathospitalerne. Lene Espersen har ikke ønsket at medvirke i et interview.

Leny Malacinski er journalist på Jyllands-Postens indlandsredaktion. Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003 og har tidligere arbejdet som tilrettelægger på Debatten DR2 og på blandt andet Nyhedsavisen, Nordisk Film og TV2 Nyhederne. I 2009 udgav hun den politisk ukorrekte debatbog om ligestilling; Den Dag jeg Opdagede jeg var Undertrykt.

Foto: Det Konservative Folkeparti