31.08.2010

800.000 danskere i alderen 18-64 år arbejder ikke. I stedet modtager de en eller anden form for over-førselsindkomst, som koster skatteyderne enorme summer hvert år. Fra et konservativt synspunkt er det et enormt problem, som vi gennem en aktiv reformpolitik arbejder for at løse. Ellers vil der i fremtiden, hvor færre unge skal forsørge flere ældre, ikke længere være råd til gode skoler, universiteter, hospitaler og omsorg for vore ældre medborgere.

S og SF lagde i deres ikke-realisérbare plan op til, at de danskere, der allerede er i arbejde, skal arbejde en uge mere hvert år. Det virker temmelig barokt, når man har de 800.000 på offentlig forsørgelse in mente. Hvorfor ikke i stedet gøre en indsats for at få nogle af disse men-nesker i arbejde? Det virker, som om venstrefløjen har accepteret, at den socialdemokratiske velfærdsstat permanent har passiviseret 800.000 af vores medborgere. Det er en temmelig trist og perspektivløs accept.

Hvordan kan vi så få flere i arbejde? Helt centralt står en række reformer, som både Velfærds- og Arbejdsmarkeds-kommissionen har foreslået. I juni vedtog Folketinget at forkorte dagpenge-perioden fra 4 til 2 år. Erfaringerne fra Nyrups to dagpengereformer viser, at den slags rent faktisk får arbejdsløse til hurtigere at finde sig et job. Ydermere har lande som Sverige, Norge og Holland dagpenge-perioder på 1-2 år.

Derudover ønsker vi Konservative at afskaffe efterlønnen, der hvert eneste år sender raske og rørige 60-årige fra selvforsørgelse på offentlig forsørgelse. Der er omkring 130.000 efterløn-nere, og de modtager hvert år ca. 23 mia. kr. fra staten. Dertil kommer de skatter og afgifter, som staten går glip af, når en 60-årig i beskæftigelse går på efterløn.

Endelig tager regeringen til efteråret bl.a. fat på en reform af førtids-pensionen, der – ligesom efterlønnen – er en kon-servativ mærkesag. I ja-nuar var der 244.600 førtidspensionister. Næsten 35.000 var under 40 år gamle. Det er alt for mange – både set fra en menneskelig og en økonomisk synsvinkel. Disse reformer vil bidrage til at skabe en mere borgerlig velfærdsstat, som stiller gode skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem til rådighed, men som kender sine grænser og ikke passiviserer 800.000 danskere i den arbejds-dygtige alder.