26.10.2010

”Hvis du tager det Politiken skriver i dag og holder det op imod hvad Anders Fogh sagde i folketinget d. 4. maj 2004, burde han senest der, hvor han blev spurgt om regeringen har kendskab til tortur af fanger, lægge kortene på bordet og sige ja, vi har de her oplysninger. Det ligger i lovgivningen om ministeransvar, hvor ministeren skal give den fulde og hele sandhed, når han bliver spurgt om sådan noget.” Sådan siger journalist Bo Elkjær, der for Ekstra Bladet har dækket krigene i Irak og Afghanistan indgående. Interviewet er det første i en serie af Frederik Vitting Hermann, om konsekvenserne af de flere end 400.000 dokumenter om Irakkrigen, som er blevet offentliggjort af websitet WIkiLeaks.

Af Frederik Vitting Hermann

Kan WikiLeaks lækagen i dansk perspektiv betragtes som sensationel?
Jeg vil ikke bruge ordet sensation. Lækagen har kant, fordi den underbygger, hvad man tidligere har vidst, men har haft svært ved at dokumentere på grund af informationskontrol. Lækagen viser at hele krigsforløbet fra invasionen og frem er radikalt anderledes end den officielle forklaring.
Tror du WikiLeaks’ offentliggørelse vil ændre på befolkningens opfattelse af den danske krigsdeltagelse?
Det kommer an på hvor polariseret befolkningen er i forhold til det her. Der har været rigtig meget fremme om selve krigsgrundlaget. Jeg har selv skrevet en del om emnet. Den debat, der har været der, har ikke rigtig rykket noget som helst. Enten er man får eller imod [krigsdeltagelsen], og alle målinger viser, at det er relativt få mennesker, der flytter sig den ene eller den anden vej, uanset hvad, der kommer frem af faktuelle oplysninger. Så jeg ved ikke om det vil ændre på befolkningens opfattelse.
Hvad kan vi så bruge lækagen til?
Vi får pludseligt et langt mere sandfærdigt billede af hvad der har foregået. Det er både i nutidig og historisk kontekst enormt vigtigt. Man kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at vide de har ting.
Hvilke konsekvenser bør denne nye viden føre til?
Min holdning er, at nu må vi sige: Nu har vi fået nok mediebåret faktuelle oplysninger om optakten til krigen, krigens forløb og tilbagetrækningen. Det har der været skrevet rigtig meget om i forskellige medier. Nu skal det løftes op i en eller anden form for officiel undersøgelse.
Forsvarsministeriet er begyndt på en intern undersøgelse af lækagens påstande. Er det tilstrækkeligt?
Vi accepterer jo ikke, hvis politiet går til Bandidos og siger, at de ikke må skyde en eller anden, og Bandidos så iværksætter deres egen undersøgelse. Undersøgelsen skal føres ud af regeringen, forsvarsministeriet og statsministeriets hænder. Der er ingen grund til at have tillid til dem. Det er lige præcis de kræfter, der har ført befolkningen bag lyset siden krigens start. Som minimum en undersøgelse, der ligger udenfor ministerierne evt. i Folketinget.
Kan man tale om et tillidsbrud, og skal andre end regeringen holdes til ansvar?
Jeg mener man skal have en grundlæggende tilbundsgående undersøgelse af hele forløbet. Det gælder både den nuværende og den tidligere regerings gøren og laden – med tidligere mener jeg den tidligere statsminister, der nu er NATO-sekretær. Jeg ved ikke om man kan et tale om et tillidsbrud på baggrund af den nye lækage. Man skal ikke have ret meget indsigt i det her forløb, for ret tidligt at fuldstændigt miste tilliden til regeringen. Så jeg ved ikke om de nye oplysninger egentlig fører til et tillidsbrud.
Politiken.dk skriver i dag, at forsvarsministeriet faktisk havde oplysninger om tortur i Irakiske fængsler allerede i 2003. Har forsvarsministeriet bevidst manipuleret oplysninger fra krigen?
Hvis du tager det Politiken skriver i dag og holder det op imod hvad Anders Fogh sagde i folketinget d. 4. maj 2004, burde han senest der, hvor han blev spurgt om regeringen har kendskab til tortur af fanger, lægge kortene på bordet og sige ja, vi har de her oplysninger. Det ligger i lovgivningen om ministeransvar, hvor ministeren skal give den fulde og hele sandhed, nar han bliver spurgt om sådan noget. Anders Fogh skal ikke sige, at regeringen ikke ved noget om det, når den rent faktisk ved en del om det. Det er en krænkelse af dansk lovgivning.
Hvad vurderer du, at de politiske konsekvenser bliver?
Under hele Irakkrigens forløb har vi været i en meget usædvanlig parlamentarisk situation, hvor det sådan set ikke spiller nogen rolle, om regeringen gør noget, der er grundlovsstridigt eller i strid med international lov og ret. Det er en parlamentarisk situation, der stadigvæk består, så jeg ved ikke hvor meget pres den nuværende sag eller skandale vil lægge på regeringen. Nu laver forsvarsministeriet en redegørelse, og den mener jeg dybest set er værdiløs. Det kan godt være, at vi skal om på den anden side af et folketingsvalg, før vi måske får en tilbundsgående undersøgelse. Det må vi så binde de nuværende oppositionspartier op på. Jeg tror ikke der er meget at komme efter i forhold til den siddende regering. De har ikke brug for en tilbundsgående undersøgelse lige nu.

(Arkivfoto: NATO)