25.09.2010

“Vi har en offentlig sektor, der er enormt stor og kræver mange ressourcer. De forskere og andre, der er tilknyttet oplysning, kan lave så mange andre ting der er vigtigere.”
Interview af Pernille Slot Hansen med input fra RÆSONs redaktion

JACOB PACKERT, RÆSON-skribent: Du er kendt – ikke mindst fra din blog på Berlingske.dk – som en skarp kritiker af “Big Mother”-staten. Du har bl.a. stillet spørgsmålstegn ved den offentlige sektors størrelse, samt ved statens rolle overfor borgerne. Endvidere kritiserer du sundhedssystemet for at bero på for megen oplysning og opdragelse og for mange forbud. Liberal Alliances arbejdsprogram nævner en styrket forebyggelsesindsats som målsætning – hvordan adskiller den sig fra “Big Mother”?
Jeg syntes ikke, at der er forskel mellem at kritisere sundhedsstyrelsen, som jeg har gjort, for at oplyse os næsten hjernen ud af hovedet, som når de fortæller os hvornår det er bedst for os at gå i seng, og så til at se på en styrket forebyggelsesindsats, så vi kommer nogle af livsstilssygdommene til livs. Der er forskel på forebyggelse og hovedløs oplysning. Det er denne overflødige oplysning jeg godt kunne tænke mig at være foruden. Jeg tror, at mange gerne vil frigøre sig fra Big Mother’s greb, som ikke bare presser luften ud af livet på os men også er i fare for at presse hjerne ud af hovedet på os.
Men hvem bestemmer hvad der er overflødig oplysning? Er det jeres job som politikere?
Jeg har ikke brug for folk, der fortæller mig at jeg ikke må ryge. Vi må have noget ansvar tilbage til borgerne. I øjeblikket ser det ud som om, at det mere er staten der tænker for os, end os, der bidrager til en bedre og mere effektiv stat i kraft af vores intellektuelle kapacitet. Giv dog ansvaret tilbage til folk! Jeg er overbevist om at borgerne kan tage konsekvenserne af deres handlinger på sig. Eksempelvis med rygning. Vi har en masse forbud og regulativer som vi naturligvis, et langt stykke af vejen må indrette os efter, men det er at gå over grænsen at forbyde rygning som Kræftens Bekæmpelse har foreslået. Det er et grænseoverskridende indgreb i den enkeltes privatliv, at man direkte vil lovgive hele vejen ind i dagligstuen, men man vil også helt ind i soveværelset, for man vil også gerne fortælle folk hvornår de skal puttes.
Har borgerne ikke deres frie vilje til selv at selektere i den oplysning, de vælger er vigtig og relevant for dem?
Det er netop det, de har. For mig at se er oplysning overflødig. Jeg syntes, at de forskere og andre der er tilknyttet oplysning, kan lave så mange andre ting der er vigtigere. Vi har i øjeblikket en offentlig sektor, der er enormt stor og kræver mange ressourcer. Jeg mener, at oplysningsområdet er et af de områder der skal skæres ned på – fordi det arbejde der bliver leveret et stykke af vejen er overflødigt.
”Sovekampagnen”, som du nævner, er en del af en større strategi for forebyggelse af livsstilssygdomme. Er det ikke nødvendigt at se på disse kampagner i en samlet kontekst?
Så kan du jo også komme med et katalog om hvordan du skal sætte det ene ben foran det andet – for det er sundhedsskadeligt at snuble. Der må bare være en nedre grænse. Der er noget vi må forudsætte at vide på forhånd. Jeg synes ikke Sundhedsstyrelsen har en moralsk opgave, men de går ind og moraliserer over mit og dit liv når de fortæller os hvornår vi skal gå i seng om aftenen for at få et godt liv. Jeg er enig med LA i, at vi ikke skal tale ned til folk, men derimod op til folk og kvalificere dem.
MARIE DØRUP, RÆSON-skribent: Du opponerer mod “Big Mother”-samfundet – hvad hedder dit alternativ?
Jeg tror på den enkelte. Jeg tror på at vedkommende kan træffe selvstændige valg og selv stå inde for dem. Jeg har en tro på, at vi som oplyste mennesker er bevidste om indlysende ting – at huske at sove, spise sundt, ikke ryge og drikke for meget. Jeg tror ikke at en kronisk moraliserende pegefinger er nødvendigt for at sikre folk et godt liv. Folk kan sagtens forvalte deres eget liv. Og hvis de ikke kan, fordi de har glemt det, er det FORDI vi har en ”Big Mother”-stat, der har gjort det overflødigt at tænke selv.
MARIE DØRUP: Du gør meget ud af, at borgerlige værdier er ukvindelige. Hvorfor?
Jeg skriver i et humoristisk essay, at jeg mener, at den borgerlige fløj har brandet sig en smule negativt overfor kvinderne. Når jeg ser på den retorik, der bruges på rød fløj, handler det meget om varme hænder og det bankende hjerte og om at stemme der, hvor hjertet er, og det er jo til venstre. Hvad er det så for et image den blå fløj har? Det er den støvede kvinde med håndtasken. Jeg kobler det også tilbage på min egen fortid. Jeg har også stemt på liste Ø da jeg var 18 år. Jeg kan da godt huske de myter, der var blandt os – om hvad det vil sige at være et godt menneske, som noget der også er samstemmende med hvor man satte sit kryds. Jeg kan også huske, at der var en enkelt, der ikke stemte rødt, men stemte borgerligt – hun havde taget meget mere selvstændig stilling på det pågældende tidspunkt.
Mener du, at hvis man stemmer blåt har man taget mere stilling?
Her taler jeg ud fra mine egne konkrete oplevelser. Vi var underlagt en række myter, som vi ikke forholdt os kritisk til, men vi forholdt os kritisk til denne her person som i virkeligheden var hende, der havde taget mest stilling, og var den mest refleksive af os. Jeg generaliserer ikke til, at alle der stemmer på SF er uselvstændige – det er deres eget valg, det må de selv om. Jeg baserer det på denne ene oplevelse. Der er nogle myter, kvinder er underlagt, og som spiller ind, når krydset skal sættes i stemme boksen.
Med en kandidatkreds, der tidligere har været aktive i alt fra SF, S, R, og K er det så ikke svært for vælgerne at stole på, at LA har et fælles værdigrundlag?
Jeg tror da vi omfavner hver eneste omvendt synder! Jeg har da også en fortid, hvor jeg satte mit kryds ved liste Ø. Betyder det at jeg også vil gå ind for det partis politik i dag? Nej. Vi har jo alle ret til at blive klogere. Jeg ser det ikke som et problem i partiet, at der er nogen, der har haft et kærlighedsforhold til andre politiske partier. Jeg har aldrig personligt selv været medlem af andre partier end LA, men jeg ser det snarere som en styrke af dynamikken i gruppen, at der er partimedlemmer, der har flirtet med andre partier.
<< Foto: Berlingske Tidende