04.11.2009

I denne interviewserie præsenterer RÆSON en række af oplægsholderne til vores ÅRSKONFERENCE OM POLITIK OG MEDIER, der finder sted Lørdag d.28/11 – dog hermed suppleret af TV2’s direktør Merete Eldrup, som desværre ikke har mulighed for at deltage d.28/11.

OM KONFERENCEN: Her vil bloggere, chefredaktører, journalister, valgforskere, spindoktorer, pressemedarbejdere, netroots, IT-entreprenører, medieeksperter og politikere diskutere demokrati, offentlighed, journalistik, mediemarked og kommunikation i lyset af de nye medier og samfundsudviklingen generelt. Programmet, der strækker sig fra kl.10-22, skifter mellem foredrag, interviews på scenen, debatter og dueller med 25 medvirkende, bl.a.: Lisbeth Knudsen, Tøger Seidenfaden, Kenneth Plummer og Henrik Dahl. Sted: Institut for Statskundskab, København K. Tilmelding: 1.000 kr. Forhåndstilmelding via: www.raeson.dk/konferencen2009.html.

Interview af Tobias Fabricius Kjær

Hvad er din holdning til statsstøtte?
Generelt er det bedst, hvis man kan slippe.

Er man friere, hvis man kan slippe for statsstøtte og i stedet er afhængig af annoncører?
Man kan jo være presset på alle leder og kanter. Jeg synes, det er godt, at man har et mediebillede, hvor – om det så kaldes statsstøtte – der er nogen, der er finansieret på en måde, hvor de kan eksperimentere lidt mere i stedet for at fokusere så meget på seertal. TV 2 lader ikke det redaktionelle indhold styre af annoncører, men vi har jo en total afhængighed af seertal. Derfor har vi ikke så stor mulighed for at eksperimentere med noget, der er en smule smallere. Der skal være nogen, der skal gå efter det kommercielle, og andre, der skal kunne eksperimentere.

Givet konkurrencevilkårene, kan TV 2 opretholde kvaliteten af eksempelvis nyhedsdækningen?
Ja, forudsat at vi får en form for grundbetaling for vores hovedkanal. For en gratis hovedkanal vil i længden være helt umulig – den giver jo et kæmpe underskud i dag. Man ønsker en stærk public service-kanal med nyheder på et højt niveau, og det kan man ikke tilbyde uden en form for betaling.

Kan man forestille sig, at det lykkes at privatisere TV 2, og er det overhovedet noget, I ønsker?
Det vil jeg lade en ejer tage stilling til. Det står jo i regeringsgrundlaget, men det har jeg ingen holdning til.

Lisbeth Knudsen sagde i et interview i forrige udgave af RÆSONs ugemagasin, at DR skal holde sig væk fra områder, hvor der er kommerciel interesse for f.eks. TV 2. Hvad er din kommentar til det?
Det ideelle ville jo være, hvis man kunne tegne et landkort op og så sige: ”Her vil vi leve og tjene. Og så kan DR holde sig til et andet sted.” Jeg tror, det er svært på programniveau at sætte sig og tegne sådan et billede. Jeg vil gå så langt som at sige, at DR også har brug for at sende nogle programmer, der har høje seertal for at legitimere sig. Det er en balance, men det er klart, at vi gerne ser, at der er områder, DR kan tage sig mere af, og så er der områder, der passer rigtig godt til en kommerciel public service-kanal som TV 2.

Hvad med Internettet? Skal DR dæmpe sine aktiviteter her?
Jeg synes helt klart, DR skal være til stede på nettet, men det er problematisk. Dagbladene og DR er traditionelt set vidt forskellige verdener, men det er de ikke længere på nettet. Den store diskussion er, om man overhovedet kan tjene penge og drive forretning på nettet. Det bliver svært, når der er en stor spiller, der lægger ting ud gratis. Jeg synes helt klart, at DR skal være der, men der skal være en eller anden form for indhegning. Det vil være nødvendigt.

Tager DR markedsdel fra andre medier?
Jamen det gør de jo. Det man skal huske er, at selvom de ikke tager penge, så er det brugere, man lever af nu. DR’s brugere er jo ikke ovre på et kommercielt site, hvor man har brug for dem for at leve af det. DR spiller en rolle i det kommercielle marked i og med, de tager en vis brugerandel. Alle er enige om, at DR skal være til stede, de skal bare ikke kvæle det kommercielle marked.

Kommer vi efter din mening til at se fusioner i den danske mediebranche?
I disse år, hvor annonceindtægterne falder med rekordfart, er det svært at se, hvornår det skulle være, men ser man ti år frem, vil vi så have flere selvstændige aviser, eller vil vi have færre? Jeg tror, vi har færre.

Hvilken medievirksomhed, dansk eller udenlandsk, vil opleve størst annoncevækst i Danmark?
Google. Man må vænne sig til det. Vi har oplevet stor diskussion med konkurrencemyndighederne om, hvor store TV 2 egentlige er, fordi man laver nogle meget små definitioner (af reklamemarkedet, red.). Det er så dér, vi prøver at sige, at ja, vi er store på tv-reklamemarkedet, men ser du et samlet reklamemarked – tv, radio, aviser og online – så er TV 2 relativt små, og så har vi nogle kæmpestore internationale spillere, som stille og roligt sniger sig ind på det danske marked.

Er de internationale mediespillere en stor trussel for TV 2 og medierne generelt?
Trussel er et stærkt ord, men det er klart, at Google fylder rigtig meget. Søgning er dér, hvor de store indtægter er på nettet, og det er jo Google, der har kapret det marked. Det er ikke bare en virksomhed, det er et fænomen.

Vil TV 2 udvikle sine online-aktiviteter endnu mere for at imødekomme denne udfordring?
Det gør vi i forvejen, men vi bliver nødt til at fokusere på det, som vi er gode til. Det er dansk indhold, og meget af det indhold har vi jo allerede ved at være tv-producenter. Den [position] bruger vi ved at udvikle alle mulige nye retninger, også med partnerskaber osv., så jeg tror nok, at vi skal holde en god position. Vi er et af de mest besøgte indholdssites, men vi kan ikke konkurrere på indtægterne med Google. Det eneste vi kan gøre er at forsøge os med partnerskaber med nogle af disse søgesites, så vi kan få bare en lille del af kagen.

Hvilke nye muligheder af værdi har medierne i den nye digitale verden?
Vores erfaring med Sputnik [TV 2’s online platform, hvor man betaler for at se TV 2’s programmer, red.] har vist os, at det faktisk kan lade sig gøre at tage betaling for noget indhold. Det har vi tænkt os at satse meget på, fordi vi kan ikke bare forære det væk. Vi skal leve af det indhold, vi har. Man kan sagtens se en betalingsmulighed, hvis kvaliteten også er der.

Er det noget andre medier vil tage til sig?
Alle er efterhånden enige om, at det generelle nyhedsstof kan man ikke tage penge for. Der er simpelthen for mange om buddet – f.eks. DR. Når man går over i de mere nicheprægede tjenester, hvor nogen har en reel interesse, kan man godt tage betaling for det. Indholdet er jo ikke gratis, bare fordi det ikke skal trykkes på papir. Alle vil ud og øve sig, og desuden er det jo ikke et dansk fænomen – New York Times forsøger sig for eksempel. Det er en generel tendens.

Hvad er den største udfordring for den politiske journalistik?
I modsat til mange andre vil jeg ikke sige, det er spindoktorerne, der er den største udfordring. Den største udfordring er at få sat mere fokus på indholdet i stedet for spillet. Man skal øve sig i at undersøge, hvad der foregår substantielt. Det glemmer man, og det bliver hurtigt en journalistisk diskussion om, hvordan spillet foregår.

Er det journalisternes skyld eller er forbrugerne bare blevet mere kritiske over for, hvordan vi bliver præsenteret for indhold? Fordi vi ved, at ting kan ses på mange forskellige måder?
Det er et godt spørgsmål. Medierne er jo selv med til at sætte fokus på spillet med kommentatorer, og både Mogensen, Kristiansen og Qvortrup [politiske kommentatorer, red.] skal også være der. Det er ikke et enten-eller. Medierne skal bare huske på, at man også skal forklare, hvad der er det vigtigste i den og den sag, og hvordan påvirker det danskerne rundt omkring.

Vi har en stor formidlingsopgave, især i disse krisetider. Nogle siger det ene, og nogle siger det andet. Det er svært at finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned, men det er bare den opgave, vi skal løse.

Kan du beskrive den mest umulige mediebruger fra dit perspektiv?
Det er folk, der har alle mulige meninger om, at tv kun er spildtid og dårlig underholdning, og at folk burde bruge deres tid på noget andet fornuftigt. Det er også folk, der ikke ser ret mange af programmerne og vil diskutere medierne uden at have en egentlig interesse.

Er det ikke kun underholdningsprogrammer, der sendes i prime time på TV 2?
Nej, det er det da overhovedet ikke. Lad os gå det hele igennem: Riget, Station 2, Operation X, Basta. Der er masser af gode, oplysende programmer. Det sjove er, at de fleste af dem, jeg kender, tror, at folk kun ser DR2. De tror helt alvorligt, at ingen ser andet, men det er kun en lille procentdel, der ser DR2 – der er 30 pct. der ser TV 2.