|
|
||||
|
|
|
|||
2. At gøre en forskel
Hvorfor har Radikal Ungdom valgt dig til formand? Hvad er det, du kan?
ZS: Ja, det er jo et virkeligt godt spørgsmål. Jeg kan jo sige hvad det var, jeg prøvede at sælge mig selv som! Min indstilling til politik, og ikke mindst til ungdomspolitik, er, at det ikke kun drejer sig om at forberede lovforslag og fokusere på Christiansborg osv. - at det meget mere handler om egentlig at blive integreret i civilsamfundet: komme i kontakt med befolkningen. Ikke kun dem, som er ens egne fæller. Derfor har jeg egentlig været meget optaget af at prøve at ændre vores eget virke til at blive mere udadvendt: til at blive mindre diskussionsklub og mere: en stemme i samfundet. Men også: en aktør, som rent faktisk handler.
Det er utroligt ærgerligt når politik bare går hen og bliver snak. Der er mange unge, der er med hos os, dels fordi de synes det er hyggeligt at diskutere - man kan dyste i argumentation og sådan noget er smaddersjovt - men det skulle også helst være sådan at man havde et vist politisk kald. Og det tror jeg er det, jeg meget gerne vil vække i folk: at vi er her ikke bare for at sidde og diskutere med hinanden. Vi er her rent faktisk for at gøre en forskel. Det har været meget gennemgående i alt det, som jeg har sagt forud før jeg blev valgt: det med at gøre en forskel - ikke bare for hinanden, men også udadtil – er meget afgørende for mig.
Det betyder jo noget for aktiviteterne. Det betyder at vi skal åbne vores organisation meget op. Vi skal satse meget bredere. Vi skal komme meget mere i kontakt - også med andre ungdomsorganisationer. Og i det hele taget: andre parter. Sådan er politik jo, idag: det handler jo ikke bare om at fremsætte gode argumenter, det handler også om at finde dem, som er enige. Og dem, som man kan gøre fælles sag med.
Hvor stammer din politiske interesse fra? Er du blevet opflasket med det?
ZS: Ja, der er jo den sjove finte ved det hele at mine forældre var kommunister - aktive i 80erne i det kommunistiske parti i Roskilde. De arbejdede også i en kommunistisk bogbutik, der var i Roskilde, på frivillig basis osv. Jeg kan huske jeg har kravlet rundt på gulvet og kigget på emblemer med Marx. Men i virkeligheden har vi aldrig diskuteret kommunisme som politisk ideologi. Fordi i 80erne, hvor jeg jo stadigvæk var barn, der mistede mine forældre - og jeg tror de fleste kommunister på det tidspunkt - troen på det projekt. Jeg tror i virkeligheden ikke så meget det var kommunisme som ideologi de var tiltrukket af, men mere denne her solidaritet og det med, at man, på tværs af sociale skel, dannede fælles front og havde troen på at man gennem det her brændende engagement kunne skabe et mere retfærdigt samfund. Det er det, jeg har taget med fra min familie - det er overhovedet ikke kommunisme, jeg er jo liberal, men det her med den sociale indignation osv. - dét betyder meget for mig. Solidaritet. På den måde kan man sige at mine forældre har altid lagt vægt på at diskutere rimelighed og retfærdighed osv., men som sådan tror jeg egentlig de har fået en lidt resigneret holdning til politik efter den erfaring. Men så har jeg været aktiv i elevbevægelsen i Folkeskolen. Jeg sad i Folkeskolerådet for noget, der hed FLO.
FLO?
ZS: Der er to konkurrerende organisationer på folkeskoleområdet, som faktisk bliver lagt sammen nu - og næsten ER lagt sammen allerede. Men det var faktisk den borgerlige organisation, som jeg var medlem af, selvom vi gjorde meget ud af at sige at vi hverken var det ene eller det andet.
Du vil gerne indrømme nu at I VAR borgerlige?
ZS: Vi gik jo ind for karakterer! Det gør jeg jo ikke mere, men det gjorde jeg dengang... Så på den måde kan det da godt være at vi var borgerlige.
|
|
|
|
|
|
Foto: RU, Det Kgl. Bibliotek
