Verdensøkonomiens krise i historisk perspektiv: Har vi det værste til gode?
|
|
den aktuelle situation på finansmarkederne
De sidste 2½ års fald på de amerikanske og europæiske aktiemarkeder er i historisk perspektiv en forholdsvis langvarig affære, der i de første 2 år især omfattede teknologiaktier, men som siden april 2002 har været mere omfattende. Det gennemsnitlige aktiekursfald har været stort og omtrent af samme størrelsesorden i de to perioder, og kursfaldet har derfor accelereret fra den første til den anden periode. Fra midten af juli 2002 har der modsat tidligere også været en vis geografisk forskel på aktiekursfaldets størrelse, idet aktierne i Europa er faldet lidt mere end i USA. Størst har faldet dog været i Norden. Som følge af de tidligere omtalte mekanismer og store kursfald på i alt mere end 50 pct., er der ikke tvivl om at aktiekursernes udvikling har haft og i en periode fortsat vil have depressive virkninger på produktion og beskæftigelse. Det samme gælder i Japan, hvor faldene i de første 2 år var lidt mindre, men siden har været større end i USA og Europa.
I de første 2 år skyldtes aktiekursfaldene for en stor dels vedkommende, at en såkaldt boble i aktiekurserne bristede, idet tidligere kursstigninger blev korrigeret uden at det skyldtes væsentlige ændringer i de underliggende indtjeningsforhold i virksomhederne og dermed i den realøkonomiske udvikling. Det forhindrede dog ikke, at den bristede aktiekursboble fik realøkonomiske konsekvenser i form af en kraftig opbremsning af virksomhedernes investeringer i fabriksanlæg m.v. Konjunkturvendingen fra opgang til nedtur i 2001 var således drevet af virksomhederne og ikke af husholdningerne. Baggrunden herfor var en lang periode med store investeringer og derfor en kraftig kapacitetsudvidelse og den direkte årsag var formentlig ændrede finansieringsvilkår, som følge af at udviklingen i aktiekurserne allerede i foråret 2000 vendte fra kraftige stigninger til tilsvarende fald. Hermed bristede den ”boble”, som man kalder et forløb, hvor investorerne udelukkende køber i troen på kursgevinster – de glemmer at se efter fundamentals, dvs. virksomhedernes overskud - altså præcis som det skete i IT-branchen både før og efter krisens begyndelse.
For perioden efter marts 2002 er det imidlertid et spørgsmål om baggrunden for aktiekursudviklingen stadig er en bristet prisboble eller om regulære negative forventninger til virksomhedernes indtjening har taget over, bl.a. som følge af oplysninger om væsentlige uregelmæssigheder i regnskaber fra nogle amerikanske virksomheder som f.eks. Enron. Denne forskydning af årsager kan også være et resultat af, at aktiekurserne i hvert fald frem til efteråret 2002 er faldet så meget, at der under hensyntagen til det betydelige rentefald er blevet genetableret et mere normalt forhold mellem virksomhedernes forventede indtjening og aktiekurserne. Hvis det er tilfældet vil det være den realøkonomiske udvikling, som fremover er afgørende for aktiekurserne og dermed også om de har nået bunden i denne omgang.
