Barack Obama ligner en Demokratisk præsidentkandidat. Han har både flere delegerede og flere penge end Hillary Clinton. Meget opmærksomhed rettes mod de såkaldte superdelegerede - Demokrater, der bestrider forskellige tillidshverv i partiet og derfor har automatisk stemmeret. Ifølge medierne er der også blandt dem flere og flere, der peger på Obama. I år kan deres stemmer blive tungen på vægtskålen, fordi de to kandidater ligger så tæt og sandsynligvis stadig gør det, når det sidste primærvalg er afholdt i juni.

Men Hillary Clinton har ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen. I stedet fører hun for tiden valgkamp i Pennsylvania, der stemmer den 22. april, til tonerne fra boksefilmen Rocky: ”Når det gælder om at afslutte en kamp, så har Rocky og jeg meget til fælles. Jeg giver aldrig op,” som Clinton ifølge New York Times sagde på et af sine mange kampagnestop.

Udviklingen bekymrer en af partiets absolutte topfigurer, Nancy Pelosi, den Demokratiske formand for Repræsentanternes Hus. Eller det vil sige, det bekymrer hende, at nomineringsprocessen trækker i langdrag, og at de superdelegerede kan tippe primærvalgenes resultat og pege på den kandidat, der ikke har flest delegerede bag sig: ”Hvis de superdelegeredes stemmer strider mod valgenes resultat, vil det skade Det Demokratiske Parti,” som hun udtalte til ABC News midt i marts. Pelosi har i øvrigt ikke peget på sin yndlingskandidat, men hendes udtalelse falder tydeligvis ud til Obamas fordel. Helt officiel i sin støtte til Obama er til gengæld Senatoren for Vermont, Patrick Leahy, der mener, at Clinton bør trække sig: ”Jeg er meget bekymret. John McCain, som har lavet den ene bommert efter den anden, kører på frihjul, fordi senator Obama og senator Clinton bliver nødt til at kæmpe mod hinanden. Jeg tror, at (Hillary Clintons) kritik skader ham mere, end noget McCain har sagt. Jeg synes, det er uheldigt (...) Hun burde trække sig og støtte Obama,” som han udtalte til Vermont Public Radio.Leahys bekymring bakkes op af en Gallup-meningsmåling, der i forrige uge viste, at 28 pct. af Clintons støtter hellere vil stemme på McCain end på Obama, og at 19 pct. af Obamas tilhængere foretrækker McCain over Clinton.

Formanden for Det Demokratiske Parti, Howard Dean, har også udtrykt bekymring og bedt partiets superdelegerede pege på en kandidat senest 1. juli. Mareridtsscenariet er, at Demokraternes konvent i Denver d. 25.- 28. august bliver skueplads for et slagsmål i stedet for godt tv med konfetti-kroning af kandidaten.

Robert Shrum, der har fungeret som rådgiver for Demokraterne i en menneskealder, mener nu ikke, at et grimt konvent i sig selv nødvendigvis er afgørende. Nej, det er straks værre, hvis kandidaternes angreb på hinanden eskalerer og bliver stadigt mere negative: ”Vi kan ende med en situation, hvor kandidaternes køn og race bliver sat op over for hinanden, og så taber vi et valg, det ikke burde være muligt at tabe, på forfængelighedens bål,” som han udtalte til New York Times 1. april.

Selv siger Obama ikke en lyd om, at Clinton bør droppe ud. Og som sagt har Clinton gjort det klart, at hun ikke agter at træde ud af bokseringen. Hendes kampagnechef Maggie Williams tilføjer i New York Times, at det ikke bare handler om hendes kandidats overlevelse: Nej, det her er en principiel kamp, der minder om den, der endte med at frarøve Demokraterne deres sejr ved præsidentvalget i 2000: ”Sidste gang vi blev bedt om at afslutte processen, og vi blev truet med, at himlen ville falde, var da Højesteret stoppede genoptællingen af stemmerne i 2000.” I dén sammenligning er Hillary altså i rollen som den forsmåede Gore (og Obama som Bush?)

Og ganske apropos havde avisen også fat i Donna Brazile, Al Gores kampagneleder i 2000: ”Folk var spændte; nu er de trætte. Til at begynde med kunne de lide den ene kandidat, mens de respekterede den anden. Nu elsker de den ene, mens de hader den anden.”

 

Sarah von Essen er journalist, cand.mag. og forfatter til best-selleren "Hillary Rodham Clinton" (DR Multimedie 2007). Foto: quinn.anya

 

Download artikleN SOM PDF

TIL FORSIDEN