TREDJE  KVARTAL 2003: 18. juli 2003

2:15

<  >

ark og ulands

 

 

 

 

 

Snakkeklubben

En af de termer, der er blevet hæftet på NATO i de sidste år, det er at organisationen bare er en "talking shop" - at NATO, fra at være en 'almindelig' alliance bliver en politisk organisation med et andet indhold.

Der kunne man måske sige: hvis de sikkerhedsspørgsmål, vi har kunnet ignorere efter Den kolde Krig (fordi situationen har været relativt let at have med at gøre), nu er blevet sat på dagsordenen af terrortruslen, så kommer der et nyt niveau af retorik, simpelthen fordi vi skal diskutere international politik på en anden måde. Vi får en debat, som er mere åben, og så bliver NATO vigtig, fordi det bliver stedet hvor der kan ryddes op i de her ting: hvor det kan foregå synligt og ordentligt og organiseret. Tror du på den vision om NATO som det mest effektive af de politiske fællesskaber?

SR: Det korte svar er: nej. Det lidt længere svar er: måske, men så under nogle helt bestemte forhold. Jeg tror ikke på det af den årsag, at en talking shop har kun et formål, hvis det knytter sig til en overordnet, fælles strategi.

Under den kolde krig havde man en strategi for, hvordan man skulle imødegå Sovjetunionen: politisk set var det inddæmning, militært var det flexible response-strategien [at Moskva ikke kunne vide sig sikker på hvilken reaktion et givet sovjetisk skridt ville udløse - i modsætning til den tidlige kolde krigs idéer om massive retaliation (massiv gengældelse), red.].

At NATO så samtidig, utroligt vedvarende, var en talking shop med meget bølgegang, tjente til at sikre at alle hele tiden var rimeligt tæt på strategien: sikre at strategien udtrykte en fælles vilje - og at hvis den ikke gjorde det, så måtte man skrue lidt på fortolkningen af den, osv., så alle var med ombord. Det er den positive funktion af en talking shop. Forsvinder strategien - den fælles målsætning - så bliver en talking shop på mange måder meningsløs. Det bliver noget, hvor man sidder og bare kører nogle debatter for debattens skyld og ligesom stiller sig op og siger: "Se, hvor flot jeg er!" A lá FN's generalforsamling - hvor utrolig flotte paroler bliver gentaget hvert år, men så sker der ikke mere. Sker det for NATO, så vil det være NATOs død - så er det færdigt.

Skal NATO blive rammen for en ny debat, indenfor hvilken man positionerer sig og skaber enighed - så organisationen vedbliver med at være relevant, så skal det ske ift. en ny, strategisk enighed. Og det er dér, terrorismen kommer ind - som den trussel, der kan gå hen og skabe en ny strategi, der kan blive rammen for debatterne.

Men der må man være klar over, at truslen er fundamentalt anderledes end under Den kolde Krig, og at man derfor ikke umiddelbart kan overføre logikken. Truslen i dag er på sin vis mindre - den er mindre massiv, langt mere usynlig og langt mere uforudsigelig. Derfor vil man få nogle strategier som er bredere, løsere og mindre fokuseret. Og derfor vil man også i mindre grad kunne indkapsle debatterne - og i mindre grad kunne bruge strategien til at holde snor i debatterne.

Så NATO er uundgåeligt på vej ind i en løsere og mere vanskelig tid. Spørgsmålet er, om det skred der nu sker nedad i NATO - den glidebane - om man kan få det stoppet et eller andet sted ved at sige: "Den her lidt løsere strategi, som omhandler denne typer trusler, er vi alle sammen med på." Eller om man siger: "Okay, vi har en strategi der dækker det hele - NATO skal kunne alting." Med sidste version siger man faktisk: Vi har ikke nogen strategi - og glider NATO hele vejen ned. Det er det, kampen i dag står om.

Det handler om årsagssammenhængen: Enten har vi en talking shop for at formulere strategien - og man ser NATO som det sted, hvor en fælles sikkerhedsopfattelse bliver støbt, ud af det kommer en strategi. Mens du vender det om, måske lidt mere kynisk og siger: hvis man ikke har en eller anden bund-forståelse med amerikanerne (som så i øjeblikket handler om og må tage udgangspunkt i terrorbekæmpelsen) så bliver det bare en talking shop præcis som FN, og NATO gør sig dermed skyldig i alle de synder, forbrydelser og undladelsessynder, som man mener FN begår.

SR: Ja, det er rigtigt. Hvis den talking shop ikke er funderet i en eller anden form for handlingsplan, så dør NATO.

 

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

      

 

 

 

       

Billeder:

Portrætfoto: Syddansk Universitet

 Illustrationsfoto: NATO Photos