FJERDE KVARTAL 2002: 29.oktober. [1:4] ®®®®®  <  >

 

Tyskland og Sverige:

Vores naboer tager ansvar for Europa

af Uffe Østergård, Jean Monnet-professor og leder af Centret for Holocaust- og Folkedrabsstudier

 

 

 

Fredag 20. september før det tyske valg afholdt SPD sit afsluttende valgmøde i Dortmund. Det blev transmitteret i tysk TV. Gerhard Schroeder dominerede hele showet, der næppe var anderledes end så mange andre af slagsen. Bortset fra at svenske Göran Persson, der havde vundet sit valg i Sverige ugen før, optrådte for at give sine tyske kammerater en hjælpende hånd. Han holdt sit indlæg på tysk. At dømme ud fra de små grammatiske fejl havde han tilsyneladende selv skrevet det. Men han både kunne og ville tale på tysk til de tyske kolleger. Det var en værdig europæisk gestus som føjer til status for denne politiker, der ved sin magtovertagelse blev opfattet som den ultimative lokalpolitiker (fra Malmø) med sans for tal og disciplin, men uden visioner.

Perssons indsats mindede om den første halvdel af 1900-tallet, hvor nordiske socialdemokrater havde livlig udveksling med det store moderparti i Tyskland. Det tyske arbejderparti leverede den teoretiske inspiration til programdebatterne og ledende socialdemokrater blev uddannet på tyske arbejderhøjskoler. Denne forbindelse blev afbrudt med nazismen og den tyske besættelse af Danmark og Norge. Men fortsatte i omvendt udgave ved at tyske socialdemokrater og enkelte kommunister fik asyl i Norden. SPD’s leder i 1960’erne og første kansler Willy Brandt talte således flydende norsk og var norsk gift. Mange SPD’ere i efterkrigstiden talte svensk og en enkelt forsvarsekspert overraskede i 80’erne og 90’erne sågar danske journalister ved at tiltale dem på dansk.

NÆSTE SIDE