ark og ulands

 

 

 

 

 

 

Irak - den største udfordring

Du tror at Danmarks chancer for at præge alliancen er små - men hvad med Storbritannien?

NP: Briterne har jo også ved flere lejligheder søgt at fastholde FN-sporet. Før krigen søgte man at fastholde det så langt som det nu var muligt - og man har jo også efterfølgende forsøgt at få amerikanerne med på at vende tilbage til FN-sporet, ihvertfald delvist. Men hidtil er det jo ikke lykkedes. Der er givetvis også betydelige meningsforskelle i USA omkring det her: State Department - udenrigsministeriet med Colin Powell i spidsen - er givetvis mere lydhørt overfor allieredes ønsker om at få en FN-ramme om den fortsatte tilstedeværelse i Irak, mens Det Hvide Hus og Pentagon trækker i den anden retning og er - tilsyneladende - ikke villige til at give nogen magt fra sig. Derfor kan man sige at Danmarks muligheder for at spille en rolle for at påvirke USA er formodentlig ret små.

Der skal vi også lægge mærke til at - ligesom i Afghanistan - er de danske styrker under amerikansk kommando. Det er ikke en skal vi sige en ligeværdig koalition, hvor man har en joint command eller sådan et eller andet - der er The U.S. Central Command, der er den kommanderende myndighed, og hvor de danske og britiske styrker for så vidt har samme status som de amerikanske enheder - ihvertfald i teorien.

Hvad betyder det? Man kan sige det er et rent formelt spørgsmål - jf. de tidligere koalitioner, hvor man godt vidste at USA var den største hund i koblet - men hvad betyder det for det politiske ansvar at de danske og britiske soldater står under amerikansk kommando? Kan man forestille sig at der sker en glidning både i forhold til soldaternes, offentlighedens og politikernes opfattelse af hvor ansvaret hører hjemme?

NP: Man kan vel sige at selve ansvaret for, hvad der foregår i Irak det er helt og holdent amerikanernes. Og det som man fra britisk og dansk side kan gøre, det er måske at være lidt klogere, en lidt mere forstående besættelsesstyrker - for de er ikke besættelsesmagter, men besættelsesstyrke, i Irak.

Hvad er forskellen?

NP: En besættelsesmagt er en, der bestemmer - en besættelsesstyrke er en, der udfører.

USA er ”magt” og vi er ”styrke”?

NP: Sådan kunne man godt stille det op, ja. Det som man kan håbe på dansk side det er selvfølgelig at have en lidt større adgang til USA end lande, der ikke deltager i koalitionen. Man kan håbe på at man fra dansk side skiller sig af med opgaven i Irak på en måske lidt mere hensigtsmæssig måde end amerikanerne gør. Vi har meget større erfaringer i den type post-conflict-management end amerikanerne har - vi synes også at det er en rimelig opgave; at det er en opgave, det er værd at tage på sig, hvilket amerikanerne jo har svært ved at acceptere.

Nu har vi jo haft især en meget voldsom episode i Irak med danske soldater involveret – og uden at skulle konkludere på den, så må det danske forsvar vel opleve en meget stor forskel på den situation man er inde i nu: efterspillet efter hvad der, alt andet lige, var en angrebskrig, i en eller anden forstand - og så på den type forløb man har haft fx i det tidligere Jugoslavien. Det stiller vel også soldaterne i en anden situation og en anden opgave?

NP: Det er helt, helt klart at det er da den vanskeligste og mest komplicerede opgave som man nogensinde har sat danske soldater til at udføre - måske med undtagelse af de specialstyrker, der blev sendt til Afghanistan, som jo var direkte krigsdeltagende. Det har den styrke vi nu har i Sydirak jo ikke været. Men ikke desto mindre så er det vel den mest komplicerede, mest vanskelige, mest stressende situation som man nogensinde - eller ihvertfald i efterkrigstiden - har sat danske soldater i. Og den slags ulykkelige hændelser som har fundet sted denede, det er jo sådan noget der sker i den slags stressede situationer.

Du siger i efterkrigstiden - men det er måske i virkeligheden endnu længere?

NP: Jo, vi skal vel tilbage til 1864 - noget i den stil.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force