1:10

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument og som PDF-fil, fx til udprintning

af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

 

 

links:

Immanuel Kant's evige fred (på engelsk): Perpetual Peace: A Philosophical Sketch (1795)

Kants biografi i The Columbia Encyclopedia)

 

(The Columbia Encyclopedia)

 

 

 

                                            

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18. december | Et frygtsomt, realpolitisk Europa søger at definere sig i modsætning til et idealistisk USA, der har 1920ernes visioner i behold. I sin nye bog advarer Mikkel Vedby Rasmussen mod troen på at ’den evige fred’ mellem demokratiske stater, som filosoffen Immanuel Kant stillede os i udsigt, er et automatisk resultat af historiens gang. Tværtimod afhænger freden af, hvad vi forstår ved ’demokrati’. Og fordi vi i Vesten tvivler på svaret til dét spørgsmål befinder vi os nu, efter Den Kolde Krigs afslutning, i en større identitetskrise end ved nogen af de foregående fredsslutninger i det tyvende århundrede.

1. Krigen for fredens skyld
2. Den demokratiske identitet
3. Parallellen til 1920erne
4. Vores egne nuancer
5. Det forsimplede valg mellem orden og kaos
6. USA’s dilemma – og Europas
7. Europa: Et andet alternativ end hykleri?
8. Det er Europa, der er angst
9. Imperiet og undergangen
10. Jagten på det ’unikt europæiske’

 

1. Krigen for fredens skyld

Din bog, "The West, Civil Society And The Construction of Peace" tager udgangspunkt i det, Immanuel Kant kaldte ’den demokratiske fred’ - og ville det være rigtigt at sige, at du mener det har været en meget vigtig tese i verdenspolitikken i det 20. århundrede?

MIKKEL VEDBY RASMUSSEN [MVR]: Det har måske været DEN vigtigste tese, i hvert fald for den vestlige verdens udenrigspolitik i det tyvende århundrede – for den måde hvorpå Vesten har forsøgt at skabe fred og for de grunde, Vesten har haft til at føre krig. Jeg tror faktisk, man måske endda kan strække sig så langt som til at sige: denne her fredstese - opfattelsen af at demokrati og fred hænger uløseligt sammen - har været styrende ikke alene for Vestens sikkerhedspolitik men for hvad Vesten i det hele taget var. Og derfor er den situation, vi befinder os i idag, hvor der måske er nogle, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved demokratiet, snævert forbundet til at der er nogle, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved Vesten.

Så hvis man skal skrive historien om Vesten - om krig og fred i det tyvende århundrede og formentlig også historien om begge dele i det 21. århundrede, jamen, så er det demokrati det handler om.

Er det rigtigt du mener at Vesten blev opfundet med Første Verdenskrig?

MVR: Jeg tror "Vesten" blev opfundet som begreb langt tidligere - man kan spore forskellige opfattelser af Vesten. Vesten var altid mere end et geografisk begreb. Pointen er ikke hvor Vesten ligger (hvad ligger Vesten egentlig vest for?), men hvad det vil sige at være vestlig. Det er et spørgsmål om identitet, ikke om geografi. Efter Første Verdenskrig blev begrebet cementeret som en forståelsesramme omkring Vesteuropa og det, der fulgte med over på den anden side af Atlanten.

Dét har lange spor tilbage. Der er folk som David Gress og Christopher Coker fx, der har fulgt begrebet tilbage til Romerriget; der er nogle germanske tanker, der følger med osv., så Vesten har været der hele tiden som begreb. Men Vesten forstået som det, vi idag forstår ved udtrykket - hvis du i en nyhedsudsendelse refererede til "Vesten", så ville vi allesammen vide at dét handlede om Vesteuropa og USA, og om den udenrigspolitik de førte sammen. Og DEN reference kommer med Første Verdenskrig. Måske ikke så meget med begyndelsen på krigen men der, hvor krigen omkring 1916-7 dybest set bliver en ny krig. Fordi Første Verdenskrig starter som en traditionel magtbalancekrig, hvor den handler om at man skal møblere om på det europæiske hus. Hvor det ikke dybest set handler om at udfordre selve den grundpræmis, der var for det europæiske hus - nemlig at det byggede på stater der ikke blandede sig i hinandens indre anliggender, hvor det vigtigste for dem var at have en magtbalance mellem sig. Men krigen udvikler sig fra at være en magtbalancekrig til netop at være en verdenskrig - en krig, der handler om hvilken verden man skal skabe bagefter.

Det er her, USA melder sig på banen - og melder sig ind i krigen, fordi den amerikanske præsident Woodrow Wilson indser at han ikke bare kan holde sig ude på sidelinien og så derfra være med til at skabe den nye verdensorden, han gerne vil lave efter krigen, når krigen er kæmpet færdig. Han bliver nødt til at gå med i krigen for at skabe den verdensorden, HAN gerne vil have. Og den lære er meget central i, hvad "Vesten" kommer til at handle om: nemlig at man bliver nødt til at føre krig for at få fred. For at skabe 'en verden sikker for demokratiet', som Woodrow Wilson sagde han gerne ville, var det altså nødvendigt at udkæmpe Første Verdenskrig. I det øjeblik USA går ind i krigen - og Rusland falder ud på grund af revolutionen - så står man pludselig i en situation, hvor der faktisk ER en alliance af demokratier i form af Storbritannien, Frankrig og USA, der kæmper mod det tyske Kejserrige.

Og så har vi alle elementerne i ligningen, der giver "Vesten": vi har demokrati, vi har modstanden mod hvad man opfatter som en autoritær styreform - og opfattelsen af, at hvis det her autoritære styre vinder krigen, så vil man have en international orden, der gør det umuligt at opretholde det interne demokrati i de her lande. Så derfor kommer det til at være en kamp mellem demokratiet og kejsermagten - og i den kamp bliver Vesten født.

ARTIKLENS FORSIDE

  NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GEDEHAMSE: Før en operation ved nattetide bliver jetjagere af typen F/A-18 Hornet vedligeholdt af flyteknikere ombord på USS John C. Stennis, der her er på øvelse ud for Sydcalifornien. F/A-18 Hornet-maskinen bruges både som bombe- og kampfly.

 Foto: US Dept. of Defense / The U.S. Navy: Mark J. Rebilas

 

   

Mikkel Vedby Rasmussen (f.1973) er cand.scient.pol. og ph.d. i Statskundskab fra Københavns Universitet (1997, 2001) samt M.Sc. i international politik, London School of Economics and Political Science (1995). Han forsker i hvilke strategier, teknologier og koncepter vestlige regeringer anvender for at skabe en forsvars- og sikkerhedspolitik, der kan imødegå en ny tids risici – i en verden, hvor terrorisme kan slå til som et lyn fra en klar himmel, hvor masseødelæggelses-våben spredes til ustabile og aggressive regimer og hvor informationsteknologi skaber frontlinjer i nye dimensioner.

MVR underviser på Institut for Statskundskab (hvor han af de studerende blev valgt til årets underviser i 2001) og på Forsvarsakademiet. Han var medlem af den arbejdsgruppe vedr. regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse, der fra april-august 2003 udarbejdede det sikkerhedspolitiske oplæg til de politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig - under forsæde af ambassadør Hans Henrik Bruun.

Dertil er han medlem af bestyrelsen for Nordic International Studies Association og for tidsskriftet Politologiske Studier, samt medlem af redaktionen på Militært Tidsskrift.

Han har netop skrevet “The West, Civil Society And The Construction of Peace", der udkom i sidste uge (12. december).

 

Og blandt hans seneste artikler er:

- ‘The History of a Lesson: Versailles, Munich and the Social Construction of the Past’, Review of International Studies, 29:4, 2003 forthcoming.
- ‘Krigens fremtid: Clausewitz, Sun Tzu og revolutionerne i militære forhold’, Distinktion, 5, 2002.
- ‘Turbulent Neighbourhoods: How to Deploy the EU’s Rapid Reaction Force’, Contemporary Security Policy, 22:3, 2002.
- ‘"A Parallel Globalization of Terror": 9-11, Security and Globalization’, Cooperation and Conflict, 37:3, 2002.

 

 

Illustrationsfoto:
Dept. of Defense