FØRSTE KVARTAL 2003: 5.marts

11:14 <  >

"Fra frontliniestat til en plads i midten"

 

 

 

10. Identitetskampen

 

CBK:  Du giver udtryk for, i din artikel i årbogen, at identitet i den grad er et centralt spørgsmål for Danmark for tiden. Spørgsmålene om immigration og om nødvendigheden af at skaffe udenlandsk arbejdskraft ind på det danske arbejdsmarked – de spørgsmål bliver signifikante i den sammenhæng: igennem ”identitet” bliver de også til udenrigspolitik. Hvad er grunden til, at Danmark har oplevet den skepsis overfor immigrationen, og overfor globaliseringen, så stærkt som tilfældet har været de sidste 5-6 år. Er der en historisk grund til det, eller er det tilfældigt, at det lige er i Danmark, at det får et så skarpt et udtryk?

MOURITZEN:  Det er så skarpt fordi der er denne her  – man kan sige: identitetskamp, der foregår mellem Danmark som et multietnisk samfund og Danmark som en mono-etnisk samfund. Det er dér, kampen står. Og det har den vel gjort  siden ’97, hvis man derved forstår at det er noget, der dominerer medierne, dominerer folketingsvalg, dominerer måske dagligstuesamtaler, ikke? Hvis det er det, der  bruges som definition, så kan man godt sige der har været den der identitetskamp. Og at det lige er i Danmark - fordi der er der altså ikke andre steder mig bekendt i vores omgivelser : nogle lande har haft den, eller også er det gået meget hurtigere, af nogle historiske grunde; gamle kolonilande eller lande, der har tabt krigen – som Tyskland - eller Sverige, som selv påtog sig rollen uden at have nogen kamp om det. Hvorfor lige Danmark? Jamen det er jo af nogle historiske grunde – den politiske kultur og vores  tabte krige i forrige århundrede,  som så har aflejret sig  i befolkningen, i den politiske kultur med den her forestilling: at vi er så og så små. Men det er så blevet opvejet, kanaliseret over i at man har sagt ’jamen, men til gengæld  så kan vi selv – på trods af det –  præstere det ypperste, når vi bare får lov at være os selv. Og det er der jo en del saglig basis i også (med Andelsbevægelsen og alle de her ting og etableringen af velfærdsstaten).

CBK: Det er det, du kalder en kvalitativ snarere end en kvantitativ nationalisme, ikke?  ’Der er ikke så mange af os men vi er sandelig gode’?

MOURITZEN: Ja. Og det er klart, hvis du så  kombinerer de to præmisser rent logisk, så får du som resultat at vi må hellere holde os lidt på afstand af det dér udland, fordi vi kan jo godt selv, men hvis de bare kommer, så er de så råstærke at så drukner vi fuldstændig.

CBK: Ja, og så også den anden konklusion, som du også er inde på:  dem der kommer, de skal sandelig være præcis  os? Altså man stiller  meget meget store krav til den grad af assimilering og identitetsombygning som folk i virkeligheden skal gennemgå for at blive medlemmer af det samfund?

MOURITZEN: Ja, nemlig. Og derfor er det virkelig noget af en spændetrøje, som er lagt på politikken - derfor er det en meget ambitiøs politik, vi fører på området, fordi: der skal noget til, ikke? Og så især når det er flygtninge og indvandrere fra den 3.verden; så skal der endnu mere til.

                                       NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN