FØRSTE KVARTAL 2004
21. januar 2004

3:7

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.7) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Demokratiets barduner

Kan vi lære noget af forløbet i Californien? Nu diskuterer man jo herhjemme mediernes betydning; spindoktorernes rolle osv. og hvor stor en dagsordensættende rolle pressen besidder. Ser du det her som en periode, hvor der foregår en professionalisering af politikken også i medierne og offentligheden?

ML: Der sker jo en udtynding i antallet af uafhængige medier i vores samfund. Der sker en medie-koncentration, delvist international. Vi står overfor hvad jeg mener er vældigt risikabelt: udbud af den ene public-service-tv-kanal i Danmark til private. Jeg skal sige ganske åbenlyst, at jeg ville finde det var rædselsfuldt og farligt for vores demokrati hvis Murdoch skal have lov til at købe den ene danske public-service-kanal. Man må ikke føre en kulturpolitik, der er så kommercielt orienteret, at man ikke holder fast i de barduner, der gør, at vi kan få en alsidighed i de medier, som er allermest slagkraftige.

Men selv hvis Murdoch fik TV2 ville man stadig have den høje danske valgdeltagelse, det danske partisystem osv. til at holde fast i demokratiet?

ML: Det ville man - og der er også flere mennesker, der læser avis her i landet stadigvæk end så mange andre steder i verden. Og man ville have en statslig kanal. Men: risikoen for ensretning af mediebilledet og international ensretning af mediebilledet er overvældende. Og risikoen for, at penge betyder mere og mere i den politiske kamp er også overvældende. Vi kan se det i Danmark: vi kan se hvordan det store regeringsparti, Venstre, bygger nogle pengetanke op som vi ikke har set før i dansk politik. Med bidrag fra erhvervslivet, naturligvis.

Hvor meget går din skepsis overfor Murdoch på, at han har en stor international mediekoncern og hvor meget på at han er borgerlig?

ML: Det er da begge dele. Vi har ikke nogen interesse i det her samfund i at en stor, mangearmet, multinational koncern skal sætte sig på en væsentlig del af nyhedsformidlingen. Vi ved jo, hvor udslagsgivende den måde de har ageret på, har været i holdningen til valg forskellige steder været i verden. Og i holdningen til Irak-krigen osv. Det er lidt skræmmende, fordi det samtidig har været karakteriseret af en meget ensidig information.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

        

 

 

Illustration: U.S. Air Force