|
|
Man kan diskutere FN-resolutioner og mandater, det kan blive meget juridisk og spidsfindigt, men hvis der er noget, som befolkningen forstår, så er det at vi gik ind for at finde nogle våben og vi har ikke fundet dem. Hvis det nu er billedet, altså også når det her interview bliver offentliggjort og også om 3 måneder, at de her våben ikke dukker op, så vil mange jo alt andet lige sige: "Ja, det er muligt der var rygter, det er muligt der var indberetninger, men et eller andet sted henne har der været en fejlvurdering, der har ligget til grund for den beslutning man har truffet”.
Tror du det kommer til, næste gang vi står med en international krise der på en eller anden måde kan sammenlignes med det her, at flytte på den måde hvorpå pressen og befolkningen betragter de her spørgsmål? Næste gang stoler man ikke på hvad den amerikanske præsident og den britiske premierminister siger; man spørger: Hvor har de de oplysninger fra? Jf. den diskussion der foregår i Storbritannien nu.
ML: Jeg tror da bestemt - lidt afhængig af de udredninger, der nu foregår - at det billede, der synes at tegne sig af, at man har pushet meget hårdt for at efterrationalisere en beslutning, som man - af en eller anden politisk grund - forlængst havde truffet, fra ikke mindst den britiske regerings side: at HVIS det billede tegner sig, så vil det selvfølgelig i sig selv være grundlag for en meget større skepsis hvis man kommer i en lignende situation en anden gang. Men det er også klart at det politiske pres og det medietryk, som en amerikansk regering kan fremkalde, ER jo enormt. Vi kan også se det i den danske opinion: hvordan den sådan fra at være uhyre kritisk overfor det her har udviklet sig mere positivt under selve krigen - måske lidt mindre positivt, nu igen, fordi alle de der oplysninger kom.
Og diskussionen er jo også vanskelig, fordi man så kan være primitivt demagogisk, som Statsministeren, og sige: "Jamen, var der nogen af jer, der gerne ville have Saddam Hussein tilbage?" Næh, det er der selvfølgelig ikke nogen, der gerne vil, men problemet har været: Hvordan kommer man af med sådan en diktator, og får ham erstattet af noget, der kan virke? Og det bliver den grundlæggende diskussion i verdenssamfundet: det er jo ikke nok at skyde hovedet af et vanvittigt regime, hvis man ikke har en strategi for, hvad der skal komme bagefter.
Nu ved vi jo ikke hvilke konklusioner, der bliver draget af det her, men det er jo en meget intens diskussion man har, fx i Storbritannien: Hvis der SKER et tab af troværdighed på politikernes side, vil man så kunne risikere at det ikke bare eroderer tilliden til de politikere, der har taburetterne NU, men at det - måske også på baggrund af 11. september - kunne skabe en fornemmelse af, at de her spørgsmål, hvor det handler om efterretningsoplysninger og dunkle sammenhænge, vil være for svære at gennemskue? Og at der derfor generelt i befolkningen vil være en fornemmelse af, at vi ikke vil NOGETSOMHELST - fordi vi ikke stoler på NOGEN af de informationer vi får?
ML: Det kan man ikke udelukke. Og man må jo også sige at efterretningstjenesterne - uanset hvor vældige ressourcer de har - har jo ikke været særligt gode til at gennemskue hvordan verden hang sammen. Så var Sovjetunionens sammenbrud jo ikke kommet som så massiv en overraskelse, som det var for os allesammen. Og den eftertanke jeg da i hvert fald har haft efter Sovjetunionens sammenbrud, det er: Jamen, var det overhovedet noget rigtigt billede vi havde, i alle de der år under Den Kolde Krig, af hvad det var for en modstander, vi stod overfor? Vi talte kampvogne, vi målte en tilsyneladende vældig landmilitær overvægt osv. - men det meste af det var jo noget rustent isenkram allerede før Sovjetunionen brød sammen. Vi kunne jo se i alle de lokale krige, hvor Øst og Vest bidrog på hver sin side, HVOR overlegen den vestlige teknologi var. Det havde hele tiden været en kolos på lerfødder, og har vi ikke fået overdrevet billedet af det, vi var oppe imod, af vores efterretningstjenester? Det er da i hvert fald en spændende diskussion - og nu kommer den så igen, i forhold til Irak:
Jo, ALLE har vidst, også fra åbne kilder, at det var et barbarisk, umenneskeligt regime, som man kun kunne ønske blev fjernet så hurtigt som muligt, men forestillingen om deres militære kapacitet, både masseødelæggelsesvåben og i øvrigt, synes jo at have været helt, helt overdrevet. Det meste af deres slagkraft blev jo udraderet i '91 og aldrig opbygget igen.
|
|
Portrætfoto: Folketinget. Illustrationsfoto: The White House
|
|
|
|
|
|
|
|
