ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Jimmy Who?

Presset er så stort, at kandidaterne ofte begynder at krakelere. I 1968 fik Michigans populære guvernør republikaneren George Romney ødelagt sine muligheder, da han i et forsøg på at distancere sig fra den krig i Vietnam, han selv havde stemt for, hævdede, at han var blevet hjernevasket. Den forklaring blev ikke vel modtaget.

New Hampshire har med sin overskuelige størrelse den fordel, at selv ukendte politikere med få midler kan blive transformeret til landskendte kandidater. De bedste eksempler er Jimmy Carter, der i 1976 blev omtalt som ”Jimmy who?”, men som endte med at blive præsident efter en utrættelig kampagne i staten, hvor han efter eget udsagn mødte samtlige vælgere mindst to gange. I 1992 lykkedes det Bill Clinton at få så stærk en andenplads efter Paul Tsongas fra nabostaten Massachusetts, at han brød igennem nationalt – stærkt hjulpet på vej frem i vælgernes bevidsthed af beskyldningerne om sit forhold til Gennifer Flowers. Da Clinton senere slog George Bush, blev han således den første præsident, der vandt præsidentvalget uden at have vundet primærvalget i New Hampshire.

New Hampshires overdrevne betydning for det senere præsidentvalg har været genstand for megen diskussion. Den lille stat med sin uamerikanske etniske sammensætning har ifølge kritikerne for megen indflydelse medens tilhængerne ser den som et forsvar for demokratiet, da den kræver en engageret, men økonomisk overskuelig kampagne.

Primærvalget i New Hampshire er blevet en institution i amerikansk politik – en politikernes skærgård – som det bliver svært at ændre. Meget tyder på, at det stigende antal stater, der benytter sig af direkte primærvalg – specielt i syden – vil minimere New Hampshires indflydelse på det endelige resultat. Det er valg på amerikansk – direkte og nådesløst.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration:
NH Division Of
Travel & Tourism Development/Musumeci