|
20.
september | Af Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty
Internationals danske afdeling
Hvorfor må ordet tortur ikke optræde i de danske love?
Amnesty International i Danmark har spurgt regeringen, senest i brev af 19.
maj 2004. Det var en henvendelse foranlediget af de chokerende afsløringer
af, hvordan de amerikanske soldater mishandlede irakere i Abu
Ghraib-fængslet. Justitsminister Lene Espersen har 11. juni 2004 svaret
udførligt på vores henvendelse - men vi finder ikke svaret
tilfredsstillende. Amnesty International har derfor besluttet at indlede en
kampagne for at få tortur udtrykkeligt forbudt i den civile såvel som den
militære straffelov samt for at få konventionen mod tortur indskrevet
(inkorporeret) i dansk lov. Krigen mod terror har
aktualiseret dette behov – ikke kun for at
få markeret vores afsky for tortur, men også at få markeret, at forbuddet
mod tortur er totalt: Der skal ikke være plads til bekvemme fortolkninger.
Hovedaktiviteten i kampagnen er en
underskriftsindsamling med det mål at samle mindst 100.000 underskrifter
inden 10. december 2005, hvor de vil blive overrakt regeringen.
Det klareste budskab
Både i brevet til justitsministeren, såvel som senere i
forløbet med henvisning til forsvarsminister Søren Gades udtalelser, har vi
hilst det velkommen, at den danske regering klart og utvetydigt har taget
afstand fra tortur og reageret prompte på enhver mistanke.
Der hersker heller ikke tvivl om, at tortur er
strafbart i Danmark. Danmark har ratificeret adskillige konventioner, der
forbyder tortur - og er forpligtet til at
kriminalisere tortur efter torturkonventionens artikel 4. Regeringen
bygger sit nej til at sætte konventionen ind i dansk lovgivning på, at
Danmark ikke har pligt til at skrive det ind i lovene, men blot skal sikre
sig, at dansk lovgivning og praksis indholdsmæssigt lever op til
konventionernes krav. Og det HAR man sikret sig, understreger
justitsministeren. Men hvorfor skal det ske
indirekte og ikke direkte? Det mest enkle, som samtidig rummer det klareste
budskab, er da, at skrive et forbud mod tortur ind som en særlig bestemmelse
i straffeloven. Det vil gøre det klart for enhver dansker, at tortur er
forbudt. Det vil også betyde, at den sympati for anvendelse af visse former
for tortur, der fra enkelte personer er givet udtryk for i den danske debat,
ikke kun er i modstrid med internationale konventioner, men herefter vil
være accept af lovbrud. Det kan heller ikke afvises, at det vil skærpe
opmærksomheden om Danmarks forpligtelser ifølge de internationale
konventioner hos dommere, advokater og centraladministration.
Efter Amnesty
Internationals mening vil det være gavnligt at få skrevet ordet tortur ind i
straffelovene og få indarbejdet konventionen. Flere ting trækker i den
retning. FN’s Komité mod Tortur, der overvåger landenes overholdelse af
konventionen, har i to omgange rejst tvivl om, hvorvidt dansk lovgivning
rent faktisk lever op til konventionens krav - i 1996 og 2002. Konkret er
komiteen i tvivl om, hvorvidt de danske strafferetlige regler om vold og
legemsbeskadigelse vil være fyldestgørende i alle tilfælde, hvor der ifølge
konventionen vil være tale om tortur. FN-komiteen anbefaler derfor, at
tortur kriminaliseres i dansk ret - og at konventionen skrives ind i dansk
lovgivning. Regeringen har afvist denne henstilling fra FN.
Tidligere justitsminister Frank Jensen nedsatte i sin
tid et udvalg, som i slutningen af 2001 afleverede sin rapport om
”Inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret”. Udvalget
konkluderer bl.a., at det HAR en reel effekt at inkorporere konventioner i
lovgivningen. Udvalget anbefalede konkret en indarbejdelse af konventionen
mod tortur i dansk lov. Regeringen har afvist denne anbefaling.
Hvad er der galt med symbollovgivning?
Regeringen fastholder, at indskrivning af tortur i
dansk lovgivning ikke vil tilføre reglerne noget nyt. At der vil være tale
om ren symbollovgivning. Men hvad er der galt med det? Symbollovgivning er
signallovgivning – og af værdi, ikke mindst når Danmark fra årsskiftet
indtræder i FN’s sikkerhedsråd. Både indadtil i Danmark og udadtil i verden
er der et skrigende behov for klare signaler mod tortur. Hvis Danmark skal
spille sin traditionelle rolle som lokomotiv i det internationale arbejde
mod tortur, bl.a. inden for FN-systemet, er det vigtigt, at den hjemlige
platform er i orden på en klar og synlig måde. Danmark opfordrer altid andre
lande i verden til at efterleve FN’s anbefalinger. Det vil pynte på
troværdigheden af denne opfordring, hvis man selv gjorde det samme.
Hertil kommer, at regeringen i andre sammenhænge
allerede har erkendt vigtigheden af symbollovgivning. Lene Espersen har
således tidligere fremsat forslag om indførelsen af love med netop den
begrundelse, at der er tale om at udsende signaler om Danmarks holdninger på
specifikke områder:
Lovforslag fremsat af justitsminister Lene Espersen
13.december 2001:
Justitsministeriet foreslår en række initiativer,
der ”skal styrke det strafferetlige værn mod terrorisme” og her hedder det:
”et af initiativerne er indsættelsen af en særlig terrorismeparagraf i
straffeloven. En lang række af de forbrydelser, der typisk betegnes som
terrorhandlinger, straffes i dag efter særskilte bestemmelse i straffeloven.
[....] Regeringen ønsker i højere grad at signalere, at terrorisme i alle
dens former er uacceptabelt i et demokratisk samfund.”
Lovforslag fremsat af justitsminister Lene Espersen
12.marts 2003:
”Kvindelig omskæring er i dag strafbart efter
straffelovens almindelige voldsbestemmelser, men det foreslås at indsætte en
ny, særlig straffelovsbestemmelse om kvindelig omskæring for stærkere at
markere samfundets afstandtagen fra disse lemlæstende og rent
traditionsbestemte indgreb og for i loven at fastslå, at der ikke under
nogen omstændigheder kan gives samtykke til kvindelig omskæring – hverken af
pigen selv eller af forældrene – med den virkning, at indgrebet bliver
straffrit."
Vi står altså med en usammenhængende argumentation fra
regeringen, og dens uvilje mod at skrive tortur ind i de danske love undrer
os. Det bringer os direkte tilbage til kampagnens spørgsmål: Hvorfor må
ordet tortur ikke stå i de danske love?
DOWNLOAD SOM PDF-FIL
NÆSTE SIDE
TILBAGE
PRESSEMEDDELELSE
Lars Normann Jørgensen i RÆSON | Hvorfor må ordet tortur ikke optræde i de
danske love?
”Det mest enkle, som samtidig
rummer det klareste budskab, er da, at skrive et forbud mod tortur ind som
en særlig bestemmelse i straffeloven. Det vil gøre det klart for enhver
dansker, at tortur er forbudt. Det vil også betyde, at den sympati for
anvendelse af visse former for tortur, der fra enkelte personer er givet
udtryk for i den danske debat, ikke kun er i modstrid med internationale
konventioner, men herefter vil være accept af lovbrud. Det kan heller ikke
afvises, at det vil skærpe opmærksomheden om Danmarks forpligtelser ifølge
de internationale konventioner hos dommere, advokater og
centraladministration.”
Generalsekretær for det
danske Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, opfordrer i RÆSON
regeringen til at få ”tortur” udtrykkeligt forbudt i dansk lov. Opfordringen
kommer samtidig med at Amnesty igangsætter en underskriftsindsamling for at
få loven ændret.
Regeringen har indtil nu
afvist idéen - på trods af at også FN-komitéen mod Tortur har anbefalet en
sådan ændring.
Normann Jørgensen skriver:
”Regeringen fastholder, at indskrivning af tortur i dansk lovgivning ikke
vil tilføre reglerne noget nyt. At der vil være tale om ren
symbollovgivning. Men hvad er der galt med det? Symbollovgivning er
signallovgivning – og af værdi, ikke mindst når Danmark fra
årsskiftet indtræder i FN’s sikkerhedsråd. Både indadtil i Danmark og
udadtil i verden er der et skrigende behov for klare signaler mod tortur.
Hvis Danmark skal spille sin traditionelle rolle som lokomotiv i det
internationale arbejde mod tortur, bl.a. inden for FN-systemet, er det
vigtigt, at den hjemlige platform er i orden på en klar og synlig måde.
Danmark opfordrer altid andre lande i verden til at efterleve FN’s
anbefalinger. Det vil pynte på troværdigheden af denne opfordring, hvis man
selv gjorde det samme.”
LÆS ARTIKLEN NU:
Lars Normann Jørgensen i RÆSON | Hvorfor må ordet tortur ikke optræde i de
danske love?
RÆSON er et uafhængigt
nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international
politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på
www.raeson.dk,
hvor størstedelen af stoffet fortsat er annoncefinansieret og derfor gratis.
For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt
Kjersgaard:
clement@raeson.dk
|
