|
Aimée Kjær
er MA i Offentlig Administration og Geografi fra RUC. Fra 1999-2000
arbejdede hun sideløbende med sine studier for Udenrigsministeriet.
Hun er særligt interesseret i internationalisering og regional
udvikling. I øjeblikket arbejder hun for NGO’en International
Coorporation Cambodia – bl.a. med human resources, public
relations og organisationsudvikling.
|
|
| |
|
|
1.
Kjær: Udenfor Danmark går verden hurtigere
KJÆR. I mit internationale arbejdsmiljø
har det igen og igen slået mig, hvor unge de andre er. Folk fra USA,
Australien, Indien osv., som er langt yngre end mig, besidder stillinger på
lederniveau. Disse stillinger har de ikke fået i kraft af deres studie, men
qua deres studie og efterfølgende flere års erfaring. Udenfor Danmark
går verden hurtigere, og konkurrencen om stillingerne er større. I den seneste
OECD-analyse af universiteterne (6. januar 2004) anbefales det, at de danske
universiteter promoverer arbejdsrelationer med samfund og industri, hvilket
ville skabe oplagte muligheder for at studere og få relevant erfaring
samtidig. Desuden forbedres netværket, og motivationen for at færdiggøre
studiet og komme rigtigt i gang med arbejdslivet forøges. Synes du de danske
universiteter skal tage denne anbefaling alvorligt? Og hvad er fordelene og
ulemperne?
LINDA NIELSEN (LN): Når vi drager
sammenligninger på kandidatalder skal vi først og fremmest huske, at det i
mange andre lande er normalt at forlade universitetet med en bachelor
som 23-årig. I Danmark er der tradition for at afslutte sin
universitetsuddannelse på kandidatniveau. Med øget internationalisering af
såvel studier som jobmarked vil den højere danske kandidatalder blive en mere
mærkbar udfordring.
Vi
ved, at den høje kandidatalder er begrundet i erhvervsarbejde, frafald og
sabbatår. Gennem studiejobs og iværksætteri får studerende i praksis afprøvet
mange af de arbejdsrelationer over for samfund og erhvervsliv, som
efterspørges. Danmark har på dette punkt en fleksibel og velfungerende
tradition. Frafald og sabbatår er mere diskutable og i nogle sammenhænge
direkte negative faktorer.
Samtidig satser vi målrettet på at styrke kontakten med vores omverden på
uddannelsessiden. Det gør vi bl.a. via samarbejde om kompetencebeskrivelser,
efter- og videreuddannelse og alumnekontakt samt øget praksistilknytning fx i
form af praktik og erhvervsforskere. Samspillets vilkår, når frimærkerne skal
byttes, er dristighed, fortrolighed og tillid på begge sider af bordet.
Desuden skal der investeres både tid og penge.
Universitetsstuderende vælger i stigende omfang en praktikperiode som led i
deres uddannelse. Det er noget, kommende arbejdsgivere sætter pris på. Det
initiativ understøtter og udbygger vi nu på Københavns Universitet gennem
etablering af en praktikformidling. Isoleret set tager praktikperioden tid fra
den teoretiske fordybelse. Til gengæld får de studerende defineret deres
faglighed i en konkret arbejdssituation. De vender tilbage til studierne med
fornyet og fokuseret motivation – en spændende udfordring for vores
undervisere. Set fra virksomhedernes synspunkt er praktikanter en enestående
mulighed for at integrere forskning på anvendelsesniveau.
Endelig kan praktikordninger medvirke til at give studerende forståelsen af,
at de i højere grad selv skal skabe de stillinger de senere skal udfylde,
snarere end at tro der venter ledige stillinger til dem.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
|
