|
|
||
|
|
||
|
2:5 Artiklen kan på sidste side (s.5) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
||
|
|
2. Samspil med erhvervslivet kræver viden
Danmark har brug for kommuner og regioner, der kan være en troværdig partner for erhvervslivet, både når det gælder regulering og forvaltning, og når det gælder opbakning til erhvervsudvikling. Kommuner og regioner skal have økonomiske og fysiske ressourcer og ikke mindst et vidensniveau, som gør dem reelt i stand til at arbejde strategisk sammen med erhvervslivet, om både offentligt-privat samspil og rammevilkår for erhvervslivet. Derfor må snæversyn, vaneforestillinger og hensyn til, hvem der kan få politisk flertal i hvilke kommuner, ikke bremse de nødvendige reformer. Danmark har ikke råd til, at misforstået lokalpatriotisme står i vejen for skabelsen af en effektiv og kompetent offentlig sektor.
Når vi ser på den nuværende struktur, er både amter og kommuner alt for små til reelt at være en sparringspartner for virksomhederne. Kan en landkommune med 10.000 indbyggere og en svineproducent som største virksomhed reelt varetage moderne miljøforvaltning. Der vil typisk være én medarbejder til denne opgave. Kan den som kunde eller sparringspartner kommunikere med en IT-virksomhed? Der er ingen tvivl om, at der i enkelte kommuner sidder ildsjæle med indsigt og viden, men det er ikke det genrelle billede. Alle kommuner vil gerne tiltrække virksomheder, som kan være med til at udvikle kommunens beskæftigelse og skattegrundlag. Derfor har næsten alle kommuner en erhvervschef, som skal virke som ambassadør og sparringspartner for erhvervslivet, samt et par marker som de har udnævnt til ”erhvervsområde”. Det er initiativer, men kræver langt mere når en udenlandsk biotekvirksomhed, en IT-iværk-sætter eller en helt tredje virksomhed skal beslutte sig for, om man vil flytte til en kommune. Det er jeg sikker på, at de kommuner, hvor det er lykkedes, vil give mig ret i.
Det kræver viden, effektiv forvaltning, erfaring og nysgerrighed at være en god sparringspartner for erhvervslivet. Erhvervsområder, en effektiv skatteligning og en godt arbejdende teknisk forvaltning er i virkeligheden kun helt basale krav, som skal være opfyldt, før nye virksomheder overhovedet overvejer at gå videre med samarbejdet. Hvis minimumskravene er opfyldt, så kommer den næste store udfordring for kommunerne: Hvordan vil de sikre et effektivt og smidigt samspil med virksomheden? Her er der behov for en løbende og kvalificeret dialog mellem virksomheden og kommunen. Kommunen er simpelthen nødt til, at kende sine virksomheder indgående. Den stadig højere innovationshastighed, globaliseringen og det øgede vidensniveau i alle produkter betyder, at både virksomheder og det offentlige står over for en verden, som er i permanent bevægelse. Virksomhederne er nødt til at forholde sig til disse ændringer hurtigt, med mindre de vil dø. Den hastige udvikling stiller krav til stadigt mere fleksible og kommunikative kommuner. På den baggrund er Strukturkommissionens anbefaling af en kommunestørrelse på mindst 30.000 indbyggere fornuftig. Men størrelse i sig selv er ikke løsningen. Det er nødvendigt, at de nye større kommuner satser på at komme i dialog med erhvervslivet.
|
|
|
Illustration: DHS, Det Kgl. Bibliotek
