|
|
Men den slags fakta er ikke vellidte, og samtidigt pirrer de misundelsen hos enhver middelmådig person i ethvert jantelovs-land. Danskerne - og stort set ethvert andet europæisk folkefærd - elsker at sammenligne deres egne formodede dyder med amerikanernes angivelige synder. Vi er dannede; vi har verdens bedste sundhedssystem, verdens højeste uddannelsesniveau, en fantastisk natur, verdens tryggeste samfund - ”hvor få har for meget og færre for lidt” - og en hel masse hygge.
Mennesker, der aldrig har sat deres ben i USA, og hvis primære kendskab til landet er fra film og TV-serier, holder sig ikke tilbage med fordømmelser af landet. Amerikanerne er ”overfladiske”, ”udannede” og ”historieløse”. De bor i upersonlige storbyer, som er så fyldt med kriminalitet, at man ikke kan gå på de gader, hvor de fattige i øvrigt ligger og dør i tide og utide, og hvor den typiske indbygger er et Bibel-svingende, maskinpistols-skydende analfabet. Det har vi selv set på TV.
Men den slags sammenligninger er - selv dér hvor de måtte fange et gran af sandhed - eksempler på, hvad økonomen Harold Demsetz i en helt anden sammenhæng har kaldt ”Nirvana-sammenligninger”: Man sammenligner det bedste ved dét, man godt kan lide, med det værste ved det, man ikke kan lide. Så man sammenligner lille, hyggelige Danmark med 5,1 mio. indbyggere med et kontinent med 300 mio. Gad vide, hvorledes sammenligningen så ud, hvis man sammenlignede f.eks. staten New Hampshire med hele det europæiske kontinent?
