FØRSTE KVARTAL 2004
8. marts 2004

1:10

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. mar | Er VK-regeringen ved at skifte stil? I et stort interview med RÆSON svarer Venstres politiske ordfører Jens Rohde på regeringens kritikere – og opridser strategien for den kommende tid.

af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

1. Friheden tager tid
2. Nej til skræmmebillederne
3. De tre faser siden valget
4. At blive på sporet
5. Ingen vaklen på EU
6. Tiden er en anden
7. Irak og de menneskelige værdier
8. Christiansborg og medierne
9. Socialdemokratiets tre svagheder
10. Ejendomsretten til Månen

 

1. Friheden tager tid

Nu har i hvert fald medierne her efter årsskiftet besluttet at I er trængt i defensiven. Så det naturlige udgangspunkt må være at spørge: I har nu prøvet tappert gennem to år at reformere det her gennem-socialdemokratiske danske samfund, men er det ikke på tide at kaste håndklædet i ringen og erkende: "Det går ikke. Man kan ikke flytte Danmark"?

JENS ROHDE [JR]: Dét kan man. Man kan flytte Danmark. Men man skal bare vide, når man går i gang med sådan noget her, at det tager tid. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på Schlüter-årene, hvor der jo godt nok var at der var en økonomisk krise - Danmark var jo helt ude på kanten af afgrunden - og derfor var der en eller anden legitimitet til at lave nogle kraftige indgreb; skarpe indgreb. Men det var jo sådan set ikke det, der var det interessante ved Schlüter-årtiet. Det interessante ved Schlüter-årtiet var, på den indenrigspolitiske bane, at man fik ændret hele mentaliteten over år i den danske befolkning i forhold til begrebet gældsætning. Hvilket jo skabte det fundament for en øget forbrugsfest som en anden regering så havde glæde af at kunne boltre sig med - også i forhold til den offentlige økonomi. Det var det helt væsentlige. Man fik jo stadigvæk ikke gjort op med bureaukratisering, med skat, med forbruget i den offentlige sektor - dét steg jo langt ud over målsætningerne under den tidligere regering. Men Schlüter fik virkelig på den indenrigspolitiske bane ændret noget mentalitet i Danmark. Og det gjorde han ikke over 3-4-5 år - det er altså noget, der skabes over et forløb.

På den udenrigspolitiske bane var det selvfølgelig hele EU-diskussionen, der ændrede sig markant i de år. Naturligvis også som følge af de begivenheder, der skete med Berlin-murens fald.

Det, jeg gerne vil sige med dét, er: man skal have tålmodighed. Hvis du vil ændre nogle ting i samfundet, så er du nødt til at tage det i nogle små skridt hen ad vejen - så folk kan følge med. Hvis du tager for store skridt i forhold til hvad bukserne kan holde til, så revner de. Så derfor skal man væbne sig med en rimelig tålmodighed og så følge den strategi man har lagt - hele vejen. Og ikke begynde på zig-zag-kurs eller panikændringer, fordi det nu er en lille smule op ad bakke. Så er det utroligt vigtigt at man siger, "Jamen, vi holder fast". Fordi vi tror på det, vi gør - og vi tror på, at det vi gør, ad åre, dels giver folk noget mere personlig frihed --- ikke bare i forhold til hele regeljunglen i den offentlige sektor og i den private sektor, men også økonomisk frihed, fordi vi gerne vil give folk nogle flere af deres penge mellem hænderne. Men det er sådan noget, som man skal gøre hen over flere år.

Hvis man skal udtrykke målsætningen - uden at man kan sådan sige: her er målstregen – er det at skabe bedre proportion i forhold til frihed, frisind og fællesskab. Fllesskab forstået på den måde, at man har et ansvar ikke bare for sig og sine, men selvfølgelig også for det fællesskab - altså det samfund - som man nu engang er en del af. Det er det, vi løbende arbejder hen imod - og det tror jeg på kan lykkes. Men det er klart, det lykkes ikke på 2-3-4 år, bare fordi man vedtager nogle lovændringer.

Nu talte du selv om legitimiteten i det, Schlüter gjorde - der kom man jo ud af en periode på 10 år hvor fornemmelsen af at det ikke kunne gå kun havde vokset. Dér er den store forskel vel, at når I går ud og fortæller befolkningen, at det nu er nødvendigt at holde skatterne i ro; forbedrer konkurrenceevnen; forhindrer den offentlige sektor i at vokse - så HAR folk ikke fornemmelsen af, at der er et akut problem, at man er på afgrundens rand. Men tværtimod: at det er projekt, der har karakter af ideologi og luksus og design fra jeres side: at der ikke er nogen økonomisk nødvendighed.

Er risikoen ikke - hvis man, som du siger, tager de små skrid - at Danmark over 10-15 år (hvad enten vi har jer eller socialdemokraterne ved regeringsmagten) finder sig selv i en situation hvor vores konkurrenceevne er så forringet, at vi vil være kommet langt ud over afgrunden? Og at opgaven for jer burde være at male det billede tydeligt nok til at folk accepterer de forandringer, I gerne vil gennemføre?

JR: Du har til en vis grad ret i de præmisser du opstiller. At der ikke er den der accept af, at ’nu kan man bare gå ind og lave meget store reformer’. Det er jo sådan set også derfor vi erkender, at tingene skal gå stille og roligt

Det har jo tidligere været sådan, at væksten i den offentlige sektor har ligget på de dér 2,2% - hele tiden - og dermed været nogle gange lige så stor og endda nogle gange større end væksten i den private sektor. Så får du ikke noget øget økonomisk råderum til at gøre noget for.

Men hvis du nu forestiller dig at vi kigger 10 år ud i fremtiden, og vi siger, nu fastholder vi en vækst i den offentlige sektor på 0,5% - som er vores målsætning. Mens vi samtidig ved at væksten i den private sektor ligger på 2,1% eller lige deromkring. Så har du om 10 år haft en vækst på 5% samlet set. Over den samme periode har du haft en vækst i den private sektor på 20-22%. Det giver penge at gøre godt med - og så er det i sidste ende en politisk prioritering, hvordan de penge så skal forvaltes. Det man kan gøre dér, det er jo netop at sige: Hvis vi skal have vores omkostninger ned, og være konkurrencedygtige i forhold til det globaliserede marked, så er der to ting, der er væsentlige: [1] at vi finder ud af bringe vores omkostninger ned i produktionen og [2] at vi satser på de videnstunge områder.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NATIONSBYGNING: Irakiske skolelever modtager her en lektion i tandhygiejne fra Major (Dr.) Brian Cownover. Læger fra det amerikanske flyvevåben arbejder sammen med et af hærens lægehold om at yde assistance til indbyggerne i Albu Assad. (Foto: US Air Force / Staff Sgt. A.C. Eggman)

 

 
 

      

LINKS:

- Venstre

 

Links:

 

 

 

Illustration: D