|
|
| 10. Forbeholdene gør os uinteressante |
CBK: Du var med til at udforme de danske forbehold.
HELVEG: Ja.
CBK: Hvor afgørende var din egen rolle i den proces?
HELVEG: Tja, jeg var en af en gruppe på 8, 3 fra SF, 3 fra Socialdemokratiet 2 radikale, og min rolle var da absolut aktiv, jeg havde pen på papiret ved flere vigtige lejligheder i den proces.
CBK: Der var en overvejelse i den forbindelse, der gik på om de fire forbehold kunne blive en slags særstatus, som andre lande (England? Sverige?) andre medlemslande, nye medlemslande kunne være interesserede i at bruge, altså, hvor der måske i virkeligheden lå for nogen et håb om et Europa i flere rum eller flere hastigheder, et af de dér udtryk?
HELVEG: Det var aldrig en realistisk forestilling. Det ville EU som institution aldrig acceptere i forhold til nye medlemslande.
CBK: Men de accepterede det i forhold til Danmark?
HELVEG: De accepterede en helt særlig undtagelse for Danmark, som jo er skruet sådan sammen at modydelsen fra os, det er at vi ikke blander os i om de andre ønsker at gå videre. Og det er jo den del af forbeholdet, der nu viser sig at være skadelig for os: fordi det til gengæld sætter os uden for indflydelse. Man er jo ikke særlig interessant som forhandlingspartner hvis man på forhånd har sagt, at vi vil i øvrigt ikke blande os i hvad I vil foreslå og gå videre. Det svækker alvorligt vores forhandlingsposition. Og derfor er forbeholdene i dag – og jeg løber bestemt ikke fra mit medansvar for dem – som verden har udviklet sig er de en ulempe for Danmark og ikke en fordel.
Foto: Folketinget
