1. Udenrigsministerens rolle

CBK: Niels Helveg, mange tak for at RÆSON må komme og snakke med dig i forbindelse med 30-året for det danske ja til EF 2.oktober 1972. Vi skal jo prøve at skabe et overblik over den mellemliggende historie; de sidste 30 år, og denne her udvikling, og vores vinkel jo er i særlig grad: spørgsmålet om hvordan EU er blevet opfattet, hvilken position EU har haft i det som vi kalder ’det danske demokrati og den danske offentlighed’. Men lad os starte allerførst med at dvæle lidt ved udenrigsministerposten; nu har du jo både som udenrigsminister, som embedsmand selv i Bruxelles i 70erne, partileder og strateg været med hele vejen. Hvad er dit indtryk af udenrigsministerpostens rolle i den periode i forbindelse med EF/EU?

HELVEG: Udenrigsministerposten har hele tiden haft en vigtig placering. Vi har det, der hedder Rådet for Generelle Anliggender - det er udenrigsministerrådet - som har en koordinerende rolle i forhold til de øvrige ministerråd og dertil også har den rolle at behandle udenrigspolitiske spørgsmål. Dette almindelige råd – rådet af udenrigsminister - er dermed centralt placeret og skal også, efter bogstavet, forberede møderne i Det Europæiske Råd. Jeg må nok sige, at det der især er sket her i de 30 år er, at udenrigsministrene har fået meget mere på dagsordenen når det drejer sig om den almene udenrigspolitik. Der er sket også ændringer i EU’s måde at indrette sig på – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er introduceret, og spiller jo i dag en meget væsentlig rolle i rådet af Udenrigsministre. Hvor vi forsøger, i sag efter sag, at tale os til enighed, tale os frem til at EU kan tale med én stemme i udenrigspolitiske anliggender. Det lykkes ikke så sjældent, det sker også at det ikke lykkes, men det er ve dén store forandring der er sket i 30-årsperioden. At de udenrigspolitiske sager er kommet langt højere op på dagsordenen.

CBK: Og det er vel også en af de helt afgørende ændringer i Radikal politik i forholdet til EU/EF?

Det er det. På det punkt var for så vidt afstemningen om det indre marked i 86 – hvor der jo var en vejledende folkeafstemning – hvor det blev klart at Danmark skulle tilslutte sig det, der hed ’pakken’ der fra 86, at heri var der også indeholdt en stærkere placering for det udenrigspolitiske samarbejde og det har det Radikale Venstre også draget konsekvensen af. Og jeg vil sige at i dag er det radikale venstre meget optaget af at EU skal udvikle sit samarbejde på udenrigspolitikkens område.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN

ark og ulands