"Ænderne, ammekøerne og den trojanske hest"                    

 

FØRSTE KVARTAL 2003: 13.marts

12:15

<  >

Fotos:Audiovisual Library European Commission

 

ark og ulands

 

 

 

Mindreværd og storhedsvanvid

CBK: Og det er jo pudsigt i virkeligheden, fordi der kan man sige at i Danmark, hvor vi har været vant til den dér småstatstænkning i halvandet hundrede år… i de store lande, de nationer der har haft kolonifortid osv., jamen, alle de steder kan man sige, præcis det der argument du siger: ’vi vinder ikke mange stemmer på at gå ud og sige ’vores egen magt er reduceret’.’ Men man kunne sige: i Danmark har der været en historisk tradition for at forstå, at indflydelse ikke behøver være den hårde indflydelse på Dannevirke. Men det er det der argument med at ’sidde med ved bordet’ der aldrig bider.

LF: Nej,det bider ikke specielt meget. Der var i hvert fald en eller anden voldsom Roald Als-tegning, som gjorde måske, at han virkelig fik spiddet det dér argument: hvor man så  - jeg tror det var der, hvor man så John Iversen, der sad med ved bordet, ikke, med fingrene nede i den berømte klejnekasse - ”Altså, jeg forstår ikke, hvorfor danskere ikke har lyst til at sidde med ved bordet!” Han havde sådan et par stykker, der virkelig sådan spiddede debatten.

Men DER kan vi måske sige --- jeg tror du har fuldstændig ret, men der kan det godt være, uden at være alt for naiv, at formandskabet så alligevel godt kan spille en rolle. Fordi jeg synes der har været en fornemmelse af, når man sådan følger debatten, at der er to tendenser:

Den ene tendens er: ’jamen, Danmark er jo et dejligt land og vi kan bare mange ting, og vi er foregangsland osv., og derfor kan det kun gå én vej i den europæiske union: det er ned.’ (Det var noget som op til ØMU-afstemningen provokerede udenlandske journalister voldsomt:  ’Hvordan kan I tro I har en bedre velfærdsstat end vi har i Frankrig – eller vi har i Tyskland? Hvorfor er det et argument overhovedet at sige ’uh, vi er bange for velfærdstaten?’ Nå, det var en sidebemærkning.)

Men det her med, at man på den ene side har sådan et grössenwahnsinn, som tyskerne ville kalde det, storhedsvanvid, ved at sige: ’vi er bedre’ eller ’vi er foregangsland’ (alene det at komme på ordet foregangsland var jo noget som udlandet studsede meget over).

Men så på den anden side, så er der også lidt et mindreværdskompleks: ’jamen, det spiller jo alligevel ingen rolle hvad Danmark siger i de dér forhandlinger’, ’der er så mange andre lande’ og ’ja, det kan da godt være, men jeg tror egentlig ikke rigtig vi har den store indflydelse, når det kommer til stykket. Vi drukner nok i den store union.’

Der kan det da godt være – og jeg understreger at man nok ikke skal overvurdere denne her pointe – det her med at man nu kan sige: ’Her med udvidelsen, der spillede vi rent faktisk en rolle. Der gik vi på banen, frem på banen. Og der nyttede det altså åbenbart noget at investere nogle ressourcer’.

CBK: Så det er et argument vi kommer til at høre,  når vi skal stemme om charter’et eller hvad det nu bliver, eller forfatningen – så kommer vi til at høre referencer til ’Kan i huske tilbage i 2002, der var det os’?

LF: Det vil jeg være ret sikker på, at man vil høre.

CBK: Så finder Venstre de der sider fra Financial Times frem.

LF: Jahh, man kan jo så også sige – det er jo dejligt nok anyway at blive klassificeret som superhero, ikke? Men det er jo i hvert fald et argument --- altså, hvis du skal have et eksempel på, hvor Danmark har spillet en rolle, jamen så er det klart, så vil man drage formandskabet ind i det, når du står op til en folkeafstemning, det tror jeg godt, man kan være ret sikker på.

Men hvad der selvfølgelig også bliver interessant: det er så om man så formår – nu har Anders Fogh Rasmussen jo indikeret både i slutningen af formandskabet og så her ifbm. hans store tale d.15.januar, at: ”nu skal det være slut med pindsvinefodbold.” Det var måske ikke lige hans ord, men det han sagde, det var, at det skulle være ’slut med at trække 15-20% fra, hvad de andre lande har foreslået’. Nu skal vi selv frem på banen. Og det bliver jo vitterligt interessant at se – om man formår at gennemføre dét skifte. Om man formår pludselig at gå hen og føre en proaktiv politik.

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

 

 

Foto: Dansk Industri