|
2.
Venstrefløjen låner de liberale positioner
EUs udmeldinger og vilje til at
liberalisere er et positivt skridt i den rigtige retning - og forhåbentligt
det første skridt i retning af en afskaffelse af landbrugsstøtteordningerne,
som vi kender dem i dag. I Danmark er afskaffelsen af landbrugsstøtten
nærmest blevet et politisk mantra. Det er in at være imod, så det er alle.
Ikke mindst nu, hvor der er et valg i sigte.
Men jeg giver meget lidt for
politisk korrekthed og de gode intentioner, når de ikke bliver fulgt af reel
handling.
Jeg er træt af at lytte til den
socialdemokratiske dobbeltmoral og kritik af regeringen. HVORFOR gjorde
socialdemokraterne ikke en dyt for at reformere EU's landbrugspolitik de 9
år, hvor Nyrup var statsminister i Danmark? Og hvordan kan han nu turnere
rundt som den EP-kandidat, der skal kåres til Konge af EU, når man i 9 år
var vidne til, at han praktiserede en modsatrettet politik?
I en tid, hvor
venstreorienterede i Danmark turnerer rundt med liberale budskaber og
mærkesager som frihandel og vækst, kan det måske være svært at se, at der er
forskel på den vare man får alt afhængigt af, om man stemmer på en
Socialdemokrat eller en liberal til Europaparlamentsvalget. Alle partier i
Danmark synes at have taget afskaffelsen af EU's landbrugsstøtteordninger
til sig som en mærkesag.
Men forskellene er klare.
Den ene position - den
venstreorienterede - er en ulv i fåreklæder.
Den anden – den liberale - er
en reel gennemførelse af en markedsorienteret liberal politik. En politik,
som har sejret mange steder i den vestlige verden og en politik, som de
sidste 15 år har betydet økonomisk vækst og udvikling i de tidligere
østeuropæiske planøkonomier og undertrykte samfund.
”Det er også de
venstreorienterede, som i årtier har accepteret og støttet linjen i de
udviklingslande bl.a. i Afrika, som valgte en indelukket, socialistisk og
protektionistisk politisk retning, der mange steder har efterladt
kontinentet i en miserabel situation i dag. Ja, man kan næsten tale om, at
det afrikanske kontinent er ved at falde af landkortet. Det er også denne
gruppe, som for manges vedkommende bekender sig til foreningen ATTAC, hvis
franske formand Bernhard Cassen i et interview i Information den 23. februar
2001 udtalte, at det er helt legitimt for en stat at beskytte sin egen
landbrugsproduktion – og at ethvert land har en interesse i det.
SF, Poul Nyrup og andre gode
venstreorienterede turnerer for tiden rundt med citater som ”Jordbrugspolitiken
i de 29 rigeste OECD lande – heraf mange EU lande og Norge – bruger hvert år
360 milliarder dollar på støtteordninger. Det svarer til at man flyver hver
af den 56 millioner køer jorden rundt på Buisness Class. Og så er der endda
penge i overskud, så man kan udstyr hver ko med 2800 dollar i lommepenge til
taxfree på mellemlandingerne i USA, Japan og Europa”. Hermed citerer man
liberale og markedsorienterede tænkere som den New Zealands Ronnie Horesh og
den svenske Johan Norberg.
Den første – Ronnie Horesh er
for resten en varm tilhænger af Bjørn Lomborgs diskussion om, hvordan man
får mere og bedre miljø for pengene og ikke religiøst støtter ethvert dyrt
initiativ til at sænke en grænseværdi med 0,001.
Den anden, svenskeren Johan Norberg, er leder af den markedsliberale
tænketank TIMBRO i Sverige og fik i 2002 Antony Fisher Memorial Award for
sin bog ”Till Världskapitalismens Försvar – In defense of Global Capitalism”.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
