FJERDE KVARTAL 2002: 2.december  [9:12] ®®®®®®®®®®®®  <  >

Interview med Hans Engell (2.del): Fogh har stjålet de konservatives dagsorden

 

 

 

Men maskinpistolerne er stille

CBK: Her for halvanden måned siden da Spanien var nær ved at erklære krig mod Afrika over 20 m2 klippe et eller andet sted, sidder man så som tidligere forsvarsminister der og tænker, at ”det er lige præcis sådan et scenarie, der kan blive problematisk i det øjeblik man har en Europahær, i det øjeblik man har befæstet Middelhavet og grænsen til det gamle Østeuropa med hele den der argumentation omkring at forsøge at kontrollere immigrationen,  narkotikasmugling,  terrorismen nu osv.”?  Hvis sådan en konflikt – eller Falklandsøerne, eller noget andet – pludselig blusser op, og det bliver uklart om det her er et spansk eller et engelsk anliggende, eller om det er Europa-hæren, der skal ind, kan man så komme ud på den glidebane, hvor den gamle dame i Sønderjylland begynder at blive skeptisk?

ENGELL: Nej. Altså, for det første, så kan jeg slet ikke forestille mig en situation, hvor Danmark nogensinde skulle sende soldater udenfor landets grænser som ikke har valgt det selv. Dvs., tegnet en kontrakt. Tanken om at man tvangsmæssigt udsender danskere til at gøre krigstjeneste i et andet land den er helt utænkelig. Og det ville ikke kunne vedtages i befolkningen, det ville der ikke kunne skaffes politisk flertal for. Så den tanke er helt udelukket. Der vil altid være tale om, at de der sendes ud gør det frivilligt. Det er det ene.

Det andet er, hvad bliver så beslutningsmekanismerne i det her? Ja, det siger sig selv at hvis Danmark deltager i et samarbejde, hvor vi er forpligtet til at levere et styrkebidrag (til operationer af en eller anden art), der så autoriseres udsendt af de fælles europæiske myndigheder, ja, så må vi jo stille, så må vi tage af sted, så må vi levere vores del af det.

Jeg tror ikke på at de der konflikter mellem de europæiske lande … altså, der bygger man jo alligevel en infrastruktur op, med europæiske beslutningsprocesser og al den slags. Og dét er jo en af de store fordele ved det europæiske samarbejde. At – jamen, jeg mener, Grækenland og Tyrkiet har haft nogle konfrontationer, men det er jo mange år siden, og også de to lande er jo i dag bundet ind – og spundet ind – i det diplomatiske regelsæt (procedurer osv. osv.)  De hiver ikke maskinpistolerne op og begynder at pløkke på hinanden. Det ville England og Spanien heller ikke gøre. Vi er jo der i dag hvor politiske problemer, sikkerhedsmæssige, territoriale problemer vil finde politiske løsninger.

                                       NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos udlånt af Ekstra Bladet