FJERDE KVARTAL 2002: 2.december  [8:12] ®®®®®®®®®®®®  <  >

Interview med Hans Engell (2.del): Fogh har stjålet de konservatives dagsorden

 

 

 

Den store nedsmeltning

CBK:  De politikere og den elite, der i de sidste 30 år i Danmark er gået ind for det her projekt, og som jo i virkeligheden har opført sig mærkeligt irrationelt og smidt stemmer væk - 

ENGELL: I høj grad…

CBK: ved at forfølge denne her politik… Venstre’s høje EU-profil er sandsynligvis et godt eksempel. Hvor motiverende har det været for dem at få lov til at indgå i de cirkler? Det kan jo ikke være dem alle sammen, der har den samme oplevelse af Europa-parlamentet som dig, der må være en del der synes ’det er sjovt, det her’?

ENGELL: Jaja, det må man da sandelig håbe, ikke? I betragtning af at nogle af dem har brugt mange år dernede. Og jeg vil da heller ikke underkende, bestemt ikke, at der findes jo også politikere og mange andre, som har en ideal forestilling om det, af betydningen, og som har den tålmodighed, at de siger ”jamen, det kan godt være at det hele er forfærdeligt i dag, men en bygning vi rejser tager altså tid, det kræver tålmodighed, det er de små skridt i den rigtige retning, vi må acceptere når vi går ind i et sådant samarbejde, der bl.a. har haft den konsekvens: fred, sikkerhed, åbne grænser, handel osv. osv., så må vi acceptere at det går ud over os på en række områder, men vi bliver så dele af et større fællesskab, og dermed får vi så også en udvidet indflydelse. Altså det synspunkt har jeg da også respekt, har jeg også forståelse for. 

Det jeg ser som den største risiko det er, med et EU der nu bliver udvidet yderligere, bliver meget stort, og hvor beslutningskraften stadigvæk er meget spinkel, og hvor – hvor der er mange, mange, mange løse ender, der kommer endnu flere med udvidelsen, der får vi for det første et europæisk samarbejde i flere hastigheder, hvor en lille kreds af de store lande vil lave deres egen hurtigkørende cirkel - hurtigkørende når de kan blive enige i beslutningsprocessen. Befolkningerne vil være  ladt langt agterud, og de gange hvor EU-systemerne vil være tvunget til at møde vælgerne, der vil man kunne komme ud for nogle overraskelser, som er betydelige.

Jeg tror de store lande de skal nok holde sig fra EU-afstemninger, men hvordan vil Storbritannien stemme til en euro-afstemning? Jeg siger ikke det går sådan, men det kan godt gå sådan at der vil komme  den store nedsmeltning den dag hvor man er tvunget til at gøre noget hvor befolkninger skal inddrages. I Danmark må jeg sige at der tror jeg at … altså euroen var jo det sidste vi skulle forholde os til. etc. Dér tror jeg at med mindre der sådan kommer nogle meget store tilbageslag i det europæiske samarbejde, så tror jeg at regeringen vil vælge at tage en EU-afstemning efter et folketingsvalg, vil modne tingene - og at det forhold at Euroen nu er en kendsgerning og at det ser ud til at økonomien bryder ikke helt sammen i de lande, der har euroen, vil være en løftestang for, at man fjerner forbeholdene – og måske endda dem alle, i hvert fald de tre af dem, i et slag. Det bliver jo stadig sværere at opretholde en EU-modstand -

CBK: Hvilket ét tænker du på ville være udenfor?

ENGELL:  Jeg tror det med borgerrettighederne, der vil man sige, det har ikke den væsentlighed at det behøver bliver løftet ind,  det er jo dybest set væk, allerede nu. Men de tre andre vil man tage i et slag. Og der kan så komme store modstød.  hvis pludselig det går hen og bliver en realitet at det europæiske forsvarssamarbejde får en større volumen, pludselig får nogle forpligtelser, som er større end dem vi har i dag, der kan der komme nogle kraftige reaktioner.

                                        NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos udlånt af Ekstra Bladet