<  >

Artiklerne kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Essays om det Europæiske Projekt offentliggjort i KRONIKEN I POLITIKEN i løbet af de sidste ti år.

 

1.      Den europæiske mistillid (15.2.2003)

Vi europæere stoler ikke på os selv og hinanden. Derfor er vi nødt til at stole på USA. Men kan vi det?

 

2.        Tænk hvis… (1.8.2002)

Danmark var også EF-formand for ni år siden, mens Balkan stod i flammer. Hvad nu hvis Østeuropa dengang var blevet inviteret  indenfor straks? Hvis nu Nyrup Rasmussen havde været George Marshall …

 

3.        Europapolitik mellem to stole (7.12.2001)

Kalder man som den franske premierminister Jospin EU’s endemål for en føderation af nationalstater, selv om udtrykket er i modstrid med sig selv, kræver det at stats- og regeringscheferne formår at afklare den politiske opgave bedre.

 

4.       Europas tilstand (23.4.2001)

Europa er i en sørgelig forfatning, og nationalstaten kan ikke længere sikre politisk og økonomisk stabilitet. Vi burde overveje kejserriget som model, når vi diskuterer Europas forfatning.

 

5.      Velkommen, Mr. Powell (2.2.2001)

Hvis den nye amerikanske udenrigsminister Colin Powell vil erstatte Madeleine Albrights frelsermentalitet, kan EU måske bringes til besindelse om, hvordan ansvaret for egen sikkerhed for hele Europa bedst kan varetages.

 

6.      Glastæppet i Europa (10.10.2000)

Når EU-landene skal mødes i Nice for at forhandle om en udvidelse, er der en virkelighed uden for mødelokalet, der gør en fuld økonomisk integration af de ti central- og østeuropæiske lande komplet umulig. Alle ved det, men ingen tør sige det.

 

7.      Afsporet (20.5.2000)

Hvis danske vælgere stemmer nej til deltagelse i en økonomisk og monetær union, er det ikke en forkastelse af unionen. Det er en forkastelse af vort parlamentariske demokrati. Et nej er derfor udtryk for en fundamental mistillid til vort politiske system.

 

8.      Magtens arrogance (25.11.1999)

Forud for EU-topmødet i Helsinki i december bør rejses spørgsmålet om, hvorvidt vi europæere har gjort  os klart, at vi med det ny NATO er blevet dybt involveret i den amerikanske, puritanske mission til forbedring af verden.

 

9.      Løbet er kørt for Europa (15.6.1999)

EU overså risikoen for den ’indre orden’ efter Murens fald. Resultatet ses i Kosovo, der som det øvrige Balkan vil ende som et NATO-protektorat og dermed besegle EU som et amerikansk protektorat.

 

10.  Balladen om kommissionen (20.4.1999)

Europa er i krise. EU er i krise. Amerikanerne regerer på deres betingelser. Er det virkelig det, vi ønsker?

 

11.  Fredens projekt (23.5.1998)

Værsgo Nyrup: Her er talen til Folketinget den 29. maj i tilfælde af et NEJ ved folkeafstemningen. To tidligere topembedsmænd i Statsministeriet har skrevet talen – et notat i 22 punkter.

 

12.  Barbarerne kommer (9.1.1998)

Markedssamfundets ideer passer fortvivlende godt til det forkælede barns psykologi. Her anfægtes et dogme: at demokrati og kapitalisme tilsammen definerer de sunde samfund.

 

13.  Politik med stort P (14.7.1997)

EU's institutioner er kun egnede til at håndtere medlemslandenes daglige problemer under fredelige forhold. Derfor fiaskoen i Amsterdam i bestræbelserne på at føre politik med stort P, altså unionens udvidelse mod øst.

 

14.  Spis dog kage! (6.5.1997)

Finansministeren får samme skæbne som dronning Marie-Antoinette, hvis han ikke ændrer holdning til, hvad der skal – og ikke skal – beskattes i Danmark. Arbejdsløsheden er et europæisk problem.

 

15.  Sandhedens time for EU (10.1.1997)

Er der overhovedet nogen, der tror på ’Det europæiske projekt’? Man må hælde mod et negativt svar, fordi vi varetager alle fortsat vore nationale interesser, således som vi økonomisk set opfatter dem.

 

16.  Nyrups nattesøvn (3.6.1996)

Usikkerheden om, hvorvidt danskerne vil stemme ja ved næste folkeafstemning om EU, må holde d’herrer Nyrup og Helveg vågne om natten. Men de skal ikke regne med søvn i øjnene, før de viser sig  i stand til at svare klart på spørgsmålet: Hvorfor Europa?

 

17.  Læren fra Maastricht (16.1.1995)

Europa ændrede sig fundamentalt i 1990-92. Konsekvensen heraf er at det hidtidige grundlag for EF/EU er utilstrækkeligt.  Den økonomiske union må suppleres med en politisk union. Herved kommer en uddybning og en udvidelse af projektet ikke til at være i modstrid med hinanden.

 

18.  Bretton Woods og EMSen (22.7.1994)

For halvtreds år siden blev Bretton Woods-aftalen om en regulering af det internationale valutasystem underskrevet. Det vil ikke være muligt at oprette et tilsvarende system, men noget kan og bør dog gøres i stedet.

 

19.  Det demokratiske minimum (6.4.1994)

Hvor demokratisk kan EU blive? Med udgangspunkt i Føderalistklubbens bog diskuteres nogle af de temaer, der bliver aktuelle op til EU-valget til sommer.

 

20.  Tænk, hvis det sker… (5.12.1993)

En krig som den i eks-Jugoslavien vil vi ikke se andre steder. Amen. Men hvad nu hvis det sker alligevel? Europa er for tiden helt uden styr på sit væsentligste sikkerhedsproblem.

  RÆSONS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik Holm (f.1933) er cand.polit. og ph.d. i statskundskab. Han arbejdede som økonom for The International Monetary Fund (IMF) i 1960erne og som rådgiver i europæiske og internationale økonomiske spørgsmål i statsministeriet i 1970erne. Fra 1982-87 var han chefrådgiver i EU-kommissionen. Siden 1989 har han været formand for den London-baserede Eleni Nakou Foundation. Han har skrevet bl.a. ”The European Anarchy”, der udkom i 2001.

LINK:

- The European Anarchy - Copenhagen Business School Press

 

Portrætfoto:
Rigmor Mydtskov

Illustrationsfoto: European Commission Audiovisual Library