FJERDE  KVARTAL 2003
12. november 2003

1:3

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af Erik Boel, landsformand for Den Danske Europabevægelse

1. Det eneste mulige demokrati er internationalt
2. Konventet og ambitionerne
3. Drømmen om Københavns befæstning

 

1. Det eneste mulige demokrati er internationalt

Den vigtige debat om Magtudredningen er kommet dårligt fra start. EU-modstanderne har tydeligvis fået konklusionerne galt i halsen. Junibevægelsens Hanne Dahl skriver, at Magtudredningen er en advarsel til de "EU-ivrige politikere". Og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti mener, at demokratiproblemerne vil blive forstærket med den nye EU-forfatning. Intet kunne være mere forkert.

EU er ikke problemet, men en del af løsningen, når det gælder demokratiet i en globaliseret verden Det er interessant, at en tilsvarende magtudredning om forholdene i det norske samfund for nylig har konkluderet, at det norske demokratis problem bl.a.  er, at Norge ikke er med i EU.

Når EU-modstanderne farer vild i demokratiet i EU, skyldes det ikke nødvendigvis dårlig vilje alene. Den i øvrigt fremragende Magtudredning lider af flere svagheder, når det gælder fokus og perspektiv. Udredningen har ikke tilstrækkeligt øje for, at -

- Uden et forpligtende samarbejde i Europa ville vi være langt dårligere stillet i henseende til demokrati. Mange af de grænseoverskridende problemer - terror, miljøet, international kriminalitet - er endog de store lande for små til selv at løse. Det er alene gennem et internationalt samarbejde at vi kan give et politisk - dvs. et demokratisk - svar på disse udfordringer. I den forstand kan det klassiske nationale demokrati ikke stå alene. I realiteten vinder vi suverænitet gennem det internationale samarbejde, fordi vi dermed får indflydelse på forhold, der under alle omstændigheder ville påvirke os. Det er her, man med rette kan beskylde EU-modstanderne for at være både bagstræberiske og mangle udsyn.

- Den nationale parlamentariske kontrol med EU-politikken er ikke afgørende for, om vi kan sige at demokratiet fungerer i en europæisk sammenhæng. Naturligvis er det vigtig at styrke f.eks. det danske Europaudvalgs indseende med EU-politikken. I øjeblikket er Udvalget for lukket - langt mere lukket end f.eks. Europaparlamentet. Og Europaudvalget drukner i sagsmængderne og er så tidsmæssigt presset, at det er endt som et slags gummistempel for regeringens EU-politik. Men den afgørende udfordring er skabelsen af et europæisk demokrati, som kan supplere - ikke erstatte ! - de nationale demokratier. Demokrati er ikke et nulsumsspil, en begrænset ressource - demokrati er en metode og et sindelag. Der er her tale om et paradigmeskifte, som kan sammenlignes med udviklingen af de nationale demokratier i det 19. og 20. århundrede. Udfordringen er et demokrati på europæisk grund. En kolossal opgave.

- EU er - alle fejl og mangler til trods - det mest demokratiske  internationale samarbejde, vi har set. FN som sædvanligvis nyder bred opbakning er jo ikke specielt demokratisk med et Sikkerhedsråd med de fem gamle stormagter fra 1945 som permanente medlemmer.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Befæstning: Middelgrundsfortet - som endnu idag er verdens største kunstige ø (7. oktober 1929).
(Foto: Holger Damgaard/Det Kongelige Bibliotek)

 

 

 

       

Erik Boel (f.1953) blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1981. Han er landsformand for Den Danske Europabevægelse og medlem af Atlant-sammenslutningens repræsentantskab.

1981-84 var han sekretær/fuldmægtig i Udenrigsministeriet (UM), hvor han arbejdede i Markedsafdelingen og Danidas ledelsessekretariat. Sideløbende var han såvel ekstern lektor på Københavns Universitet (Økonomisk Institut) som lærer på Folkeuniversitetet i København. 1984-87 var han adjunktvikar ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og fra 1987-92 var han tilbage i UM (den politiske afdeling, 1. sekretær i Harare og Chargé d'affaires i Pretoria 1988-91, sektionschef 1991-92 i Sydafrikakontoret).

Fra 1992-02 var han international sekretær i Socialdemokratiet. I 1995 blev han næstformand i Den Danske Europabevægelse, hvor han blev formand i 2001.

Senest har han bl.a. været udsendt af UM til Tyrkiet for at undervise tyrkiske embedsmænd i EU-spørgsmål (april 2003). Som ekspert og politiker kommenterer han ofte international politik i såvel den skrevne som den elektroniske presse.

Blandt hans bogudgivelser finder vi: "Socialdemokratiets atomvåbenpolitik 1945-88" (Akademisk Forlag, 1988), "Udfordringen. Socialdemokratisk debat om Danmarks Europapolitik" (Forlaget Fremad og AIF, 1995), "Fællesskab eller opløsning - EU's u-landsbistand" (Forlaget Fremad, 1998) og "Den europæiske nødvendighed" (DJØFs forlag 2002, redaktør og skribent).

Links:

 

 

 Illustrationsfoto:
Holger Damgaard/Det Kongelige Bibliotek

Portrætfoto: Europabevægelsen